Bøtø Strandpark

Bøtø Strandpark

Du kan her læse om Bøtø som et multifunktionelt center for trivsel og sundhed

I servicestrategien for 2010 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at feriekolonien, over en årrække, omdannes til et multifunktionelt center for trivsel og sundhed for Ballerup Kommunes borgere og ansatte. Der vil blive sat fokus på særligt tilrettelagte aktiviteter for forskellige målgrupper, såsom børnefamilier, hvor børnene har større vanskeligheder med adfærd, kontakt og trivsel samt børn med vægtproblemer og deres familier.

Bøtø kan ligeledes anvendes til aktiviteter for pensionister med indhold for både ”krop og sjæl”. Desuden vil der fortsat være feriekolonitilbud i sommerperioden til udsatte grupper af børn og unge samt lejrskoleophold for kommunens skoler. Endelig vil Bøtø kunne bruges til seminarer og kurser for personalet.

Hvor ligger Bøtø Strandpark? 

Bøtø Strandpark ligger på Falster - Bøtøvej 194, 4873 Væggerløse

Se på kort!

Se billede fra kolonien og stranden.

 

Hvem kan leje?

Kolonien lejes ud til skoler, institutioner, foreninger, til kurser samt til private arrangementer i begrænset omfang Se retningslinjer for udlejning

 

Hvor mange er der plads til? 

Kolonien består af en række enkelte huse med tilsammen 68 sengepladser.

Sengepladserne er fordelt med:5 rum med 2 sengepladser, 7 rum med 4 sengepladser og 5 rum med 6 sengepladser. 

 

Hvilke faciliteter er der? 

Der findes fælles spise- og opholdsfaciliteter. Der er ansat økonoma, der sørger for maden. Der er store udenomsarealer med boldbaner og gode aktivitetsmuligheder. 

Der er kun 300 m til en rigtig dejlig sandstrand.

 

Hvad koster det at leje Bøtø Strandpark?

Se takster for leje af Bøtø i 2012

 

Henvendelse ved leje af kolonien?

Center for Skoler og Institutioner, Henrik Opstrup, tlf.nr. 44 77 3200  

 

Hvilke udflugtsmuligheder er der?

Middelaldercentret er et frilandsmuseum - hvor 1300-tals miljø er bygget op med huse, værksteder og kastemaskine - Se deres hjemmeside her.

Det Sorte Museum i Gedser - viser fund fra Falsters kyster i form af fossiler, bjergarter, mineraler, rav mv. - Se deres hjemmeside her.  

Nykøbing Falster Zoo (Folkeparken) - kan I se naturligt forekommende dyr i zoo-anlægget samt i resten af haven. Se deres hjemmeside her.  

Stubmøllen i Stovby ved Væggerløse - den eneste af sin art i Danmark. Møllen er fra 1668 og åben for besøg. Se deres hjemmeside her.  

Den lille skov Halskov Vænge ved Bregninge - indeholder flere fortidsminder i form af bl.a. 6 stendysser og 72 gravhøje. Se deres hjemmeside her.  

 

Transport til Bøtø Strandpark

Ruteplan for kørsel i bil til Bøtø

Offentlig transport: Tog til Nykøbing F. og derfra bus. Se rejseplanen her.

 

Senest opdateret: 18 jan 2012