Indflydelse

Indflydelse

Der er valgt en skolebestyrelse på hver folkeskole. 

Gennem skolebestyrelsen har du mulighed for at præge, hvordan din lokale folkeskole skal være og hvordan hele kommunens skolevæsen skal se ud. Det sidste foregår i dialog med Skole- og Uddannelsesudvalget. Klager og spørgsmål kan rettes til skolelederen, Skole & Unge samt Kommunalbestyrelsen.

Skolebestyrelsens indflydelse
Medlem af skolebestyrelsen
Skolebestyrelsens sammensætning

Skolebestyrelsens indflydelse
Skolebestyrelsen arbejder inden for de mål og rammer, som Kommunalbestyrelsen fastsætter, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.

Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, bl.a. om:

  • undervisningens organisering
  • samarbejdet mellem skole og hjem
  • kontakt til hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
  • arbejdets fordeling mellem lærerne
  • fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskole, udsendelse i praktik m.v.
  • BFO’ens virksomhed

Skolebestyrelsen godkender eksempelvis:

  • skolens budget inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen
  • undervisningsmidler og fastsætter ordensregler

Medlem af skolebestyrelsen
Du lader dig opstille til skolebestyrelsen på den skole, som dit barn er indskrevet på. 

Der er valg til skolebestyrelsen minimum hvert 4. år. Enkelte skoler har valg hvert andet år, hvilket fremgår af skolens hjemmeside.

Du bliver valgt for en periode på 4 år regnet fra 1. august i året efter afholdelsen af kommunalvalg. 

Tidspunkt for afholdelse af valget samt regler om hvem der er valgbare m.v. vil blive offentliggjort i lokalaviserne og på skolernes hjemmesider.

Skolebestyrelsens sammensætning
Der er valgt en skolebestyrelse på hver folkeskole.
Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter (på specialskolerne dog kun 5 forældrerepræsentanter), 2 medarbejderrepræsentanter, en skoleleder der fungere som sekretær for bestyrelsen, og 2 elevrepræsentanter.

Senest opdateret: 28 mar 2012