Skoleskift

Skoleskift

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at dit barn skal skifte skole.

I kommunen
Ved flytning til en anden kommune

I kommunen
Du skal henvende dig til skolelederen på dit barns skole, hvis du på grund af særlige forhold ønsker, at dit barn skal skifte til en anden folkeskole i kommunen.

Der skal være plads til dit barn i en af de klasser, som den ønskede skole allerede har, for at det kan lade sig gøre.

Hvis der er plads, skal både den skole dit barn går på nu og den ønskede skole tage stilling til, om det vil være fornuftigt at skifte skole. Dit ønske vil skolerne tale med dig om, inden de træffer beslutning.

Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at henvende dig til dit barns skole eller Skole & Unge.

Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning, om rammer for den enkelte skoles kapacitet. Se mere under under punktet "Retningslinjer for optagelse af elever i Ballerup Kommunes skoler".

Ved flytning til en anden kommune
Hvis du flytter til en anden kommune, kan dit barn godt fortsætte skolegangen i Ballerup Kommune, hvis det ikke medfører, at skolen skal oprette en ekstra klasse. Du skal selv sørge for eventuel transport af dit barn til skole/fritidsordning.

Efter reglerne om frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser kan dit barn, med bopæl i Ballerup Kommune, godt indskrives i en folkeskole i en anden kommune. De enkelte kommuner fastsætter rammer for kapaciteten for optagelse af børn fra andre kommuner.

Senest opdateret: 28 mar 2012