Hvilke institutioner findes i Ballerup kommune?
Ballerup Kommunes dagtilbud for 0-5 års børn er organiseret i henhold til kommunens ni skoledistrikter. Inden for denne distriktsorganisering findes to typer institutioner, henholdsvis distriktsinstitutioner og børnehuse. Endvidere omfatter dagtilbuddene dagplejen og en selvejende børnehave.
Distriktsinstitutioner og børnehuse er karakteriseret ved, at de ofte består af flere - fysisk adskilte - institutionsafdelinger. Én institution kan således have afdelinger liggende på flere forskellige adresser inden for et skoledistrikt.
Der er distriktsinstitutioner i følgende skoledistrikter: Østerhøj, Rugvænget og Hede/Magleparken. En distriktsinstitution rummer alle institutionsafdelinger inden for skoledistriktet, og består af 3-6 afdelinger.
Der er børnehuse i følgende skoledistrikter: Lundebjerg, Rosenlund, Højager, Egebjerg, Måløv og Grantoften. Et børnehus består af 1-3 institutionsafdelinger og typisk er der 2-3 børnehuse inden for skoledistriktet.
Dagplejen fungerer organisatorisk som én daginstitution, men der er dagplejehjem fordelt over hele kommunen.
Den selvejende børnehave ligger i Skovlunde.
En institution har én institutionsleder - uanset om det er en distriktsinstitution eller et børnehus. Derudover er der en pædagogisk leder i hver enkelt institutionsafdeling.
Hvilke institutioner hører til mit distrikt?
I menuen til højre kan du se hvilke institutioner, som hører til hvilke distrikter. For at finde de enkelte institutionsafdelingers placering inden for skoledistriktet, skal du klikke på linket til institutionens egen hjemmeside.
Her kan du finde ud af hvilket skoledistrikt, din bopæl ligger i.
Ved opskrivning af dit barn i institution kan du ved distrikter med børnehuse angive, hvilket børnehus du særligt er interesseret i, og ved distriktsinstitutioner kan du angive hvilke afdelinger i institutionen, du er særligt interesseret i. Du finder mere information om opskrivning til daginstitution under punktet indskrivning og tilskud