Kost, Motion & Bevægelse
Kost, Motion & Bevægelse
Handleplan for kost, motion og bevægelse 0-18 år er en målrettet indsats til at forbedre trivsel og sundhed for børnene i Ballerup Kommune samt afdække og forbedre de kommunale rammer for en forebyggende indsats, hvor bevægelse og sundhed tænkes ind i hverdagen for barnet og den unge.

Handleplanens 5 hovedområder er:
1. Revision af madordninger i Ballerup Kommune.
3. Fremme af bevægelse og fysisk aktivitet.
4. Specifik indsats overfor børn og unge i risiko for at blive overvægtige.
5. Efteruddannelse af relevant pædagogisk og børnerettet personale i.fht. kost, motion og bevægelse.
Projektet favner over de nødvendige her-og-nu-tiltag for de børn og unge der er i risiko for at blive overvægtige samt de mere langsigtede forbedringer af de strukturelle rammer indenfor hvilke institutioner og unge i Ballerup virker og agerer.
Revision af Madordninger i Ballerup Kommune (1)
Ballerup Kommune har længe prioriteret sund og lødig økologisk kost til vuggestuebørnene. Med Regeringens lovkrav om et sundt frokostmåltid til også børnehavebørnene. Ballerup Kommune har valgt at implementere en model der anvender samme standard til børnehavebørnene som til vuggestuebørnene, på trods af en betydelig anlægsinvestering.
På skoleområdet entrerer Ballerup Kommune med cateringleverandøren 123-skolemad. Som en del af handleplanen undersøges kommunens skolemadstilbud også.
Etablering af Mad og måltidspolitik (2)
Vi starter i 2010 på arbejdet med etableringen af en mad- & måltidspolitik for børnerettede institutioner i Ballerup Kommune. Dette er vigtige skridt i skabelsen af en fælles bevidsthed om de strukturelle rammer Ballerup Kommune, stiller til rådighed for byens børn.
Fremme af bevægelse og fysisk aktivitet (3)
Under denne overskrift skjuler sig et væld af eksisterende og kommende aktiviteter - her et udpluk:
Kropsuddannelsesmappe til eleverne på skolerne:
Et undervisnings- og uddannelsesmateriale til elever, forældre og lærere, bliver primo 2010 pilottestet på to skoler. Materialet giver alle parter en forståelse af børns fysiologi, motorik og hvordan man bringer bevægelse ind i dagligdagen for det enkelte barn.
Kommunal skoleidrætsdag for alle børn i Ballerups skolevæsen: 6000 børn og 1000 lærere og pædagoger deltog i to rigtig gode skoleidrætsdage med fuld fart over feltet. Billeder og artikler kan ses her (hhv. de store elever og de mindre)
Skoleidrætsklubber på alle skoler:
Rosenlundskolen har været vært for et skoleidrætsklub-pilotprojekt, hvor fokus er at give overvægtige børn et tilbud om spændende, sprælske og sjove aktiviteter i BFO-tiden. Dette projekt har været en ubetinget succes og udbredes pr. august 2009 til alle skoler i kommunen.
Overgangsanalyse af overgangen fra skole til fritid:
For at hinde at viden om børn tabes i overgangene mellem institutioner, igangsættes indenfor handleplanen, et analysearbejde ifht. de mekanismer der sikrer den gode overgang mellem institutionerne.
Etablering af bevægelsespolitik:
2010 starter arbejdet med etableringen af en bevægelsespolitik for børnerettede institutioner i Ballerup Kommune.
Hedegårdsskolen som idrætsskole:
Hedegårdsskolen er udvalgt som Ballerup Kommunes idrætsskole i Team-Danmark-regi. Dette er vi meget stolte af og det medfører forhøjet timetal i idræt i fra 0.-6. klasse samt et endnu større fokus på trivsel og idræt i skolens virke generelt. Læs mere om idrætsskoler og Hedegårdsskolen specifikt.
Specifik indsats overfor børn og unge i risiko for at blive overvægtige (4)
Målsætningen er klar – at skabe et bedre samarbejde om, og identifikation af, børn og unge i risiko for at udvikle overvægt. Dette sker bl.a. via identifikation af de instanser der har kompetencen til at opdage børnene samt afklare hvilke muligheder disse nøglepersoner har mht. tilbud i kommunen. I den forbindelse arbejdes også med den nødvendige forældreinddragelse.
Efteruddannelse af relevant børnerettet personale (5)
Indenfor handleplanen følger arbejdet med efteruddannelse en to-strenget strategi:
En mere langsigtet overordnet opkvalificering af ildsjæle fra hele institutions- skole og fritidstilbudsspekteret. De første af disse nøglepersoner tilbydes en pædagogisk diplomuddannelse på institut for idræt og deltager derefter i et tværkommunalt netværk på tværs af institutionstyper.
Et mere praktisk handlefremmende og inspirerende tiltag med fokus på lokal opkvalificering i institutionen.
