Praktisk information

Praktisk information

På denne side finder du forskellige praktiske informationer vedrørende daginstitutioner og dagpleje samt dagtilbudsområdet i almindelighed i Ballerup Kommune.

Nedenfor kan du læse om:

Lukkedage

Takster

Kost i daginstitutioner

Åbningstider

Forsikringsforhold

Sikkerhed i daginstitutionen

Tolk

Hvem kan jeg kontakte?

Du kan rulle ned over siden eller klikke på overskrifterne for at komme direkte til det, som du gerne vil læse om.

Hvornår er der lukkedage?
Kommunerne har mulighed for at lukke institutionerne på dage, hvor der forventes et væsentligt lavere fremmøde end ellers blandt børnene. Nedenfor finder du et skema over lukkedagene i Ballerup Kommunes institutioner og dagpleje til og med 2014.

År

3 dage inden påske

1. maj

Fredag efter Kr. Himmelfart

Hverdage ml. jul og nytår

31. dec.

Antal lukkedage
2012 x x 18/5 27/12 og 28/12 x 8
2013 x x 10/5 27/12 og 30/12 x 8
2014 x x 30/5 29/12 og 30/12 x 8

Bemærk at dagene 1. maj og 31. december kun er medtaget, når disse falder på hverdage.

Forældre, som har behov for alternativ pasning på lukkedage, vil i god tid inden blive bedt om at meddele dette. Ved behov holder én institutionsafdeling i kommunen åben. Dette gælder dog ikke 5. juni og 24. december, hvor kommunen ikke er forpligtet til at stille alternativ pasning til rådighed.
Til toppen

Hvilke takster er gældende i daginstitutioner og dagplejen
I menuen til højre på siden kan du under ’Takster’ se de aktuelle takster for både daginstitutioner og kommunal dagpleje.

For at søge om friplads kan du klikke på ’Selvbetjening’ i menuen til højre. Her kan du enten ansøge digitalt eller printe et skema, som du udfylder og sender til Pladsanvisningen, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup. Du kan også selv aflevere skemaet på rådhuset.

Til toppen

  
Hvilken kost får børnene  i daginstitutionen?
I Ballerup Kommunes institutioner og dagpleje serveres der mad for alle børn under 3 år. Maden er minimum 75 % økologisk.

Fra 1. januar 2011 indføres et forældrebetalt frokostmåltid. Læs mere om madordning her.

Hvis der af sundhedsmæssige hensyn ikke må indgå bestemte råvarer i dit barns kost, skal du henvende dig i institutionen. Hvis der er tale om en længere periode, og hvis det ikke kan løses indenfor normalkostens rammer, vil institutionen opfordre dig til at konsultere familiens læge med henblik på undersøgelse og dokumentation af barnets særlige behov. Herefter rekvirerer institutionen en attest hos familiens læge, som sendes videre til kommunens lægekonsulenter, der så yder råd og vejledning til daginstitutionen i forbindelse med barnets kost. 

Du kan få mere information og vejledning om denne procedure i dit barns institution. Hvis dit barn endnu ikke er startet i institution, kan du henvende dig til en af de pædagogiske konsulenter på området.

Til toppen

Hvornår har institutionerne åbent?
Institutionerne har forskellige åbne- og lukketider. Se disse på institutionens hjemmeside. 

Hvis dit barn ikke er blevet hentet, når institution lukker, og du ikke har haft kontakt med personalet, vil der blive taget kontakt til en vagthavende familiesagsbehandler på rådhuset. Hvis rådhuset er lukket, vil institutionen kontakte Gladsaxe Politi med henblik på, at der findes en relevant løsning for barnet.

Til toppen

Hvilke forsikringsforhold er gældende? 
Ballerup Kommune har med virkning fra 1. januar 2009 fravalgt den kollektive børneulykkesforsikring. Det betyder, at der for børn i daginstitutioner ikke er dækning for hændelige skader, der sker dem, mens de er i institution.

Hvis der sker en skade på dit barn, skal det derfor anmeldes til dit eget forsikringsselskab. Hvis du ikke har tegnet en børneulykkesforsikring, skal du selv bære de økonomiske konsekvenser deraf.

Hvis du mener, at Ballerup Kommune har et erstatningsansvar for skaden, kan du kontakte din institution med henblik på anmeldelse til kommunens uafhængige forsikringsmægler Willis. Willis vil derefter vurdere, hvorvidt Ballerup Kommune er erstatningsansvarlig for skaden og dermed bør dække de økonomiske omkostninger forbundet med skaden.

Til toppen

Sikkerhed i institutionen
Institutionernes ledelse og personale er hele tiden opmærksomme på børnenes sikkerhed i institutionen. Derfor kan der være forskellige lokale regler for børn og forældres adfærd, påklædning mv. Der er dog også vedtaget nogle centrale kommunale retningslinjer for at værne om børnenes sikkerhed i institutionerne:

  • Der udføres brandsyn i alle kommunens institutioner én gang årligt. Brandsynet udføres af Ballerup Redningsberedskab og er altid uanmeldt. Brandsynet har ikke kun kontrolfunktion, men indeholder også et vejledende og forebyggende element. Alle institutioner skal have udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks, som alle medarbejdere er bekendt med
  • Legepladserne gennemgås årligt af en certificeret legepladsinspektør
  • Transport af børn, som institutionen har ansvar for, må aldrig foregå i private biler
  • Forældre og medarbejdere kan ikke benytte institutionens lokaler til private arrangementer
  • Børn i kommunens institutioner må ikke have snore i tøjet eller have løsthængende beklædningsdele på
  • Institutionerne må i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger ikke bruge regnslag til barnevogne, idet dette kan medføre risiko for kvælning.

 Til toppen

Hvis jeg har brug for tolk?
Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af de borgere, de er i kontakt med. Hvis du synes, du har behov for tolk i forbindelse med et møde, f.eks. i dit barns institution eller med en medarbejder på rådhuset, kan du derfor altid bede om, at der er en tolk tilstede. Tilsvarende kan den, du skal mødes med, bede om at der er en tolk stede, hvis vedkommende synes, at der er behov for det. 

Ballerup Kommune har etableret et samarbejde med flere professionelle tolke, og du kan derfor ikke nødvendigvis selv vælge en bestemt tolk, du gerne vil have med til mødet. Du er dog altid velkommen til at tage en person med - en såkaldt "bisidder" - som kan hjælpe og støtte dig. 

Til toppen

Senest opdateret: 02 feb 2012

Kontakt

Hvem kan jeg kontakte?

Selvbetjening

Digital pladsanvisning og udskrivning af diverse blanketter

Takster

Takster i institutioner og kommunal dagpleje fra 1. januar 2012

Takster i institutioner og kommunal dagpleje fra 1. januar 2011