Uddannelse

Uddannelse

På denne side finder du information om Campus Ballerup, Ballerup som sciencekommune og uddannelser generelt.

 
Hvilke uddannelsesmuligheder er der i Ballerup Kommune?
Der findes en bred vifte af uddannelsesmuligheder i Ballerup Kommune. Du finder nedenfor links til de uddannelsessteder, som er placeret i kommunen.
 
Hvilken indsats gør Ballerup Kommune ift. Ungdomsuddannelse til alle?
Ballerup Kommune deltager i KL Partnerskab vedrørende ”Ungdomsuddannelse til alle”. Her deltager kommunen i et netværk sammen med 21 kommuner og forpligter sig på at yde en aktiv indsats for at opnå målet om, at 85% og 95% af en ungdomsårgang i henholdsvis 2010 og 2015 skal have mulighed for at få en uddannelse efter endt grundskole. Partnerskabet startede i februar 2008 og løber til februar 2010. Af programskitsen vedrørende ”Ungdomsuddannelse til alle” fremgår en række af de forskellige indsatser, som Ballerup Kommune har iværksat. Programskitsen samler kommunens initiativer vedrørende ”uddannelse/arbejde til alle”.
 
Hvad er den uddannelsesmæssige status for de 16-20 årige?
Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen udarbejder 2 gange årligt (april og oktober) en status over den uddannelsesmæssige forankring hos de 16-20-årige. Læs den seneste opgørelse fra UU-Vestegnen.
 
Hvad er Campus Ballerup?
Ballerup Kommune er ved at udvikle Campus Ballerup i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og Ballerup Kommune. Campus Ballerup skal styrke såvel virksomheder som uddannelsesmiljøer og skal desuden tiltrække nye virksomheder, studerende og forskere til kommunen. Ballerup Kommune er i gang med etableringen af et erhvervspanel, som skal inspirere og medvirke til igangsættelse af en række udviklingsprojekter for erhvervslivet. For at understøtte attraktive studiemiljøer og støtte uddannelsesinstitutioner i samarbejdsrelationer og udviklingsprojekter faciliterer Ballerup Kommune et netværk bestående af alle uddannelsesinstitutioner i kommunen. Erhvervspanel og uddannelsesnetværk skal samarbejde om udviklingsprojekter.
 
Hvad handler Ballerup som Sciencekommune om?
Formålet med Sciencekommune-projektet er at koordinere og fremme et engagerende samarbejde inden for det naturfaglige område mellem Ballerup Kommune inkl. institutioner og skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner og de lokale erhvervsvirksomheder. Læs mere om projektet.
Senest opdateret: 30 nov 2011

Kontakt

Skoler og Institutioner 
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup 
skole-unge@balk.dk

Uddannelsesguide

Uddannelsestilbud

Her kan du finde forskellige uddannelsestilbud

Information

Programskitse Ungdomsuddannelse til alle

Uddannelseskort

Tjek om du kan få uddannelseskort til bus og tog når du er under uddannelse.