Hvad er ungdomsskolens formål?
Ungdomsskolens formål er at:
- give de unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber
- give de unge forståelse af, og dygtiggøre dem til samfundslivet
- bidrage til at give de unges tilværelse forøget indhold
- udvikle unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund
Hvilken undervisning kan jeg modtage på ungdomsskolen?
Ungdomsskolen tilbyder de folkeskoler, som ikke opretter fransk som valgfag, at eleverne kan tage Folkeskolens Afsluttende Prøve og 10. klasse prøve. Undervisningen, der foregår i Lautrupgaards sproglokaler, er årgangsopdelt (1.års -, 2.års- og 3. års hold). 70 elever modtog undervisning i 2008 fordelt på hold med mellem 8 og 18 elever.
Eleverne modtog undervisning i 2-2,5 timer om ugen i 40 uger.
Hertil kommer weekend undervisning fx sammen med fem andre ungdomsskolers elever.
I sommeren 2008 gik 11 elever til Folkeskolens Afgangsprøve i skriftligt fransk.
Hvordan tilmelder man sig ?
Ungdomsskolen udsender hvert år i januar og august måned en brochure, som fortæller om Ungdomsskolens tilbud i henholdsvis efteråret og i foråret. I brochuren er et tilmeldingskort.
Det er også muligt at tilmelde sig via e-mail eller via Internettet: busk@balk.dk eller www.bask.dk
Se mere om Ballerup Kommunes ungdomsskole her.
Senest opdateret: 28 mar 2012