Byggeri

Byggeri

Byggerier er primært reguleret af byggeloven, planloven og bygningsreglementet BR10. Før du kan gå i gang med et byggeri, kan der være en række forhold, som kommunen skal godkende. Læs mere herunder og brug menuen til venstre. Se kommunens byggesagsarkiv. Se også: Ordbog for byggeri

Lovgivning
Den 1. januar 2011 trådte det nye bygningsreglement BR10 for alvor i kraft.

Et bygningsreglement er et regelsæt som i detaljer fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Bygningsreglementerne udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver. Kravene i byggeloven og bygningsreglementerne skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er fx krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg.

Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som uddyber reglerne i byggeloven. Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan både være påbud og straf.

Planloven fastlægger, hvordan arealer generelt må anvendes, og på baggrund af disse rammer kan der være udarbejdet en lokalplan for et område. Lokalplanen kan indeholde bestemmelser, der kan få indflydelse på dine ønsker om fremtidig anvendelse og bebyggelse. Find din lokalplan via linket til højre.

Der kan også være tinglyst partielle byplanvedtægter eller deklarationer, der som reelt har samme regulerende værdi som lokalplaner. Er du i tvivl om hvad der gælder for din byggesag kan du søge på din ejendom på Balkort via linket øverst i den blå bjælke. Her kan du bruge funktionen "Hvad gælder for mig" og søge på din adresse. På Balkort kan du også finde andre nyttige oplysninger som f.eks højdekurver, spildevandsledninger og brønde.  Byggeloven/Bygningsreglementet gælder for bygningerne på en ejendom og fastsætter bestemmelser for bygningernes højde, placering, indretning, konstruktionssikkerhed, brandsikkerhed, ventilationsforhold, isolering og installationer. Der stilles en række forskellige krav, afhængig af hvad der skal bygges. Noget byggeri kræver tilladelse, andet kan klares med anmeldelse til Miljø og Teknik - Byg. Noget byggeri kan opføres uden tilladelse eller anmeldelse.  Du kan læse mere på de øvrige sider under Byggeri. 

Senest opdateret: 01 feb 2012