Her kan du se tegninger og beregninger for byggerier, der har fået byggetilladelse. Og du kan finde ud af, om der er givet tilladelse til alt, hvad der er opført eller ændret, eller om der er forhold, der skal gøres lovlige eller fjernes inden for en bestemt tidsfrist. Hvis du har spørgsmål til nyere sager skal du kontakte Miljø & teknik - Byg.
”Den til enhver tid værende ejer” hæfter nemlig for lovliggørelse af forhold på en ejendom. Er du først ejer er det din pligt at gøre eventuelle ulovlige forhold på ejendommen lovlige.
Vi kan endvidere oplyse dig om, hvilke rettigheder og forpligtelser, der påhviler ejendommen.
Husk tingbogsoplysninger
Ved at kontakte Tinglysningskontoret, kan du få oplyst, om der er private servitutter på ejendommen. Du finder dem via linket "Digital Tinglysning" til højre.
Tilstandsrapport
Husk, at en tilstandsrapport kun siger noget om husets tilstand i forhold til, hvad man kunne forvente af et hus af de materialer på den alder.
Energimærke
Energimærke og Energiplan er lovpligtige ved ejendomshandler med huse og ejerlejligheder. De beskriver boligens energimæssige forhold med energiforbrug og oplyser om rentable energimæssige foranstaltninger til reduktion af energiforbruget.
Tinglysning
Tingbogen er et offentligt register over:
- rettigheder over fast ejendom.
- rettighedernes prioritetsstilling.
Det er kun ejeren af en ejendom og myndighed iht. særlig lovhjemmel, der kan tinglyse dokumentet på en ejendom.
Servitutter
En servitut er en begrænsning i råderetten på en ejendom. Hvis der er servitutter knyttet til din ejendom, vil disse være tinglyst. På tinglysningskontoret kan du i tingbogens byrderubrik se, om der er tinglyst servitutter på din ejendom. Hvis dette er tilfældet, kan du bede om at se aktmappen, hvori du kan se servituttens indhold. Den almindeligste form for servitut kaldes en byggeservitut. Byggeservitutten indeholder bestemmelser om en ejendoms bebyggelse og benyttelse.
Servitutten kan f.eks. indeholde:
- forbud mod visse former for benyttelse.
- krav til en bygnings placering på grunden, f.eks afstand fra vej/naboskel.
- bestemmelser om byggelinjer.
- bestemmelser om etageantal og højde.
- bestemmelser om, hvor meget af grundarealet der må bebygges