Hvordan bliver en lokalplan til?

Hvordan bliver en lokalplan til?

Hvordan bliver en lokalplan til?

Før en lokalplan kan vedtages, skal et forslag offentliggøres. Det sker sædvanligvis ved annoncering i de lokale blade. De grundejere, lejere og organisationer, der berøres af planen, underrettes om forslaget. Alle har mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag.

Herefter tager Kommunalbestyrelsen stilling til lokalplanforslaget på grundlag af de modtagne tilkendegivelser. Kommunalbestyrelsens behandling kan føre til, at lokalplanen vedtages endeligt, eller til at forslaget ændres. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, offentliggøres forslaget igen. Det er Kommunalbestyrelsens ret og pligt at tage stilling til, om evt. indsigelser og ændringsforslag skal indarbejdes i lokalplanen.

Lokalplaner tinglyses på de enkelte ejendomme og er juridisk bindende. Grundejere er ikke pålagt nogen handlingspligt med hensyn til at virkeliggøre planen. Men hvis der sker ændringer i anvendelsen af arealer og bygninger, eller nyt byggeri eller aktiviteter sættes i gang, skal det ske i overensstemmelse med lokalplanen.

Efter lokalplanernes endelige vedtagelse administreres planbestemmelserne af kommunens Bygningsinspektorat (tlf. 4477 2370). Hvis du har spørgsmål til en lokalplan, er det altså Bygningsinspektoratet du skal tale med.

Foreninger og organisationer har efter anmodning ret til at blive holdt underrettet om forslag til lokalplaner (abonnementsordning). Kontakt kommunens Plan & Byg, Byplan (tlf. 44 77 23 18).

Senest opdateret: 28 nov 2011