Hvornår laves en lokalplan?
Hvornår laves en lokalplan?
Hvornår laves der en lokalplan?
Hvis ikke der foreligger en gældende lokalplan for det berørte område, skal der altid udarbejdes en lokalplan, inden der gennemføres større byggerier, større anlægsarbejder eller større udstykninger, samt hvis der i øvrigt skal ske ændringer i det bestående miljø af betydning for borgerne.
Der skal også udarbejdes en ny lokalplan i de tilfælde, hvor Kommunalbestyrelsen ønsker at tillade væsentlige afvigelser fra bestemmelser i en byplanvedtægt eller lokalplan.
Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan i det tilfælde, hvor man ønsker at rydde op i den eksisterende planlægning, f.eks. for at samle eller revidere gamle bestemmelser fra gældende byplanvedtægter og servitutter.
Lokalplaner skal være i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplanen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der laves et tillæg til Kommuneplanen.
Senest opdateret: 29 nov 2011