Kræver ikke tilladelse
Kræver ikke tilladelse
Følgende byggearbejder kan udføres uden byggetilladelse og anmeldelse:
1) Ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, der var omfattet af det tidligere bygningsreglement for småhuse (fritliggende enfamiliehuse, sammenbyggede enfamilieshuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse m.v.). Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Bestemmelsen gælder ikke for opsætning af altaner
Vejledning til nr. 1:
Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven. Udvidelsen skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Ændringer i antal værelser, køkkenforhold m.v. skal indberettes til Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder og lignende sker en udvidelse af arealet, dvs. en forøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der søges byggetilladelse hertil. Som eksempel herpå kan nævnes enhver tilbygning, eller hel eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet.
Inddragelse af udhuse, garager og lignende bygninger til beboelse er en væsentlig anvendelsesændring, som kræver byggetilladelse.
2) Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m².
Vejledning til nr. 2 og nr. 4-5:
Opførelse af sådanne byggearbejder skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR).
3) Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.
4) Byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse.
Her skal du kontakte din kolonihaveforening.
5) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.
6) F-gastanke på indtil 1.000 kg (2.400 l beholderrumfang), der hører til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer.
Vejledning til nr. 6:
F-gasanlæg og F- gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas, kræver godkendelse efter miljøbekyttelsesloven.
For installation af F-gastanke henvises endvidere til justitsministeriets bekendtgørelse om flaskegas.
Der henvises endvidere til arbejdstilsynets bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk.
7) Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenner.
8) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede
servicefunktioner.
Vejledning til nr. 8:
Bestemmelsen omfatter konstruktioner og anlæg, som er omfattet af bestemmelserne i bygningsreglementets kap. 4.
Forhold du skal være opmærksom på:
· Byggearbejderne skal overholde de relevante krav for byggearbejdets udførelse i bygningsreglementet, samt overholde eventuelle lokalplaner, deklarationer og partielle byplanvedtægter. Kan dette ikke ske, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen, og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er givet.
· Det er ejerens pligt at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), i forbindelse med opførelse af sådanne bebyggelser. Ejer skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.
Følgende byggearbejder kan nedrives uden byggetilladelse og anmeldelse:
1) Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger i tilknytning til enfamilieshuse og sommerhuse.
Vejledning til nr. 1:
Bestemmelsen omfatter ikke integrerede garager, carporte og lignende mindre bygninger.
2) Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m².
Vejledning til nr. 2 og nr. 4-5:
Nedrives sådanne bygninger skal det meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR).
3) Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.
4) Byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse.
Her skal du kontakte din kolonihaveforening.
5) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.
6) F-gastanke på indtil 1.000 kg (2.400 l beholderrumfang), der hører til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer.
Vejledning til nr. 6:
F-gasanlæg og F- gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas, kræver godkendelse efter miljøbekyttelsesloven.
For installation af F-gastanke henvises endvidere til justitsministeriets bekendtgørelse om flaskegas.
Der henvises endvidere til arbejdstilsynets bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk.
7) Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenner.
8) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.
Vejledning til nr. 8:
Bestemmelsen omfatter konstruktioner og anlæg, som er omfattet af bestemmelserne i bygningsreglementets kap. 4.
Forhold du skal være opmærksom på:
· Nedrivning af sådanne bebyggelser skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ejer skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.
Senest opdateret: 05 dec 2011
Kontakt

Miljø & Teknik - Byg
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
tlf. 4477 6370
byggesag@balk.dk
Selvbetjening
Relevante Links
Hvad gælde for mig - Find lokalplan
