Fastholdelse af syge medarbejdere
Fastholdelse af syge medarbejdere
Alle kan blive syge eller befinde sig i en livssituation, der gør det vanskeligt at yde den fulde indsats på arbejdspladsen.
Det drejer sig om at tage fat i problemet, før det for alvor truer medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen. Betegnelsen 'fastholdelse' dækker over, at virksomheden og medarbejderen bliver enige om at fastholde ansættelsen, selvom medarbejderen akut eller langvarigt er belastet eller helt/delvist sygemeldt med nedsat arbejdsevne til følge.
Fordelene er, at medarbejderen bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden bevarer samtidig en god medarbejder, fastholder kompetencer og skaber et godt arbejdsmiljø. Samfundet opnår et fleksibelt arbejdsmarked, når virksomhederne påtager sig et socialt ansvar.
Mulighederne er
Jobcenter Ballerup kan:
- Kontaktes uforpligtende, hvis du gerne vil drøfte dine muligheder.
- Stå for afklarende samtaler og rådgivning vedrørende den konkrete situation.
- Drøfte mulighed for at den medarbejderen kan gå på nedsat tid og modtage sygedagpenge fra kommunen for de timer, medarbejderen er sygemeldt.
- Vurdere indretning af arbejdspladsen samt nye hjælpemidler i forbindelse med fastholdelse
- Vurdere mulighed for etablering af fleksjob, hvor der ydes tilskud til arbejdsgiveren.
Sådan gør du
Kontakt Jobcenter Ballerup på telefon 44 77 65 00 eller e-mail jobcenter@balk.dk.
Senest opdateret: 30 nov 2011