Sygedagpenge

Sygedagpenge

Hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom og opfylder betingelserne for at være dagpengeberettiget, kan du eller arbejdsgiver søge om sygedagpenge/refusion fra kommune. 

Du, din arbejdsgiver eller din a-kasse skal søge om sygedagpenge i Dagpengekontoret, der står for at beregne sygedagpenge og udbetale refusion til arbejdsgivere. Du får tilsendt et oplysningsskema fra Dagpengegruppen på Borgertorvet snarest efter ansøgning om dagpenge er modtaget.

Dette gælder uanset om det er dig eller din arbejdsgiver, der søger sygedagpenge/refusion.

Du vil efter returnering af oplysningsskemaet blive indkaldt til samtale i  Jobcenter Ballerup. Det er også her, du kan henvende dig, hvis du har spørgsmål vedrørende dine muligheder for at genoptage dit arbejde eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Sygedagpenge udbetales som udgangspunkt på samme måde som du normalt modtager din løn eller understøttelse. Sygedagpenge udbetales altid om torsdagen. Der kan udbetales ugentlig, hver 14. dag eller en gang om måneden. Månedsudbetaling er sidste torsdag i måneden for de forudgående uger, typisk 4 uger.

Info til virksomheder:

NemRefusion bliver obligatorisk
Siden 23. august 2010 har man via NemRefusion kunne anmelde sygefravær og anmode om syge- og barseldagpenge. NemRefusion er en smart it-løsning, der betyder, at indberetningerne sker elektronisk, hvilket sparer både tid og penge for alle parter.
 
Samtidig har man også kunnet benytte papirblanketter, men fra 1. september 2011 bliver NemRefusion obligatorisk, hvilket betyder, at man ikke længere kan benytte papirblanketterne. Hvis du efter den 31. august 2011 benytter en papirblanket til at søge om fx sygedagpengerefusion, vil du få et afslag fra kommunen og blive bedt om at indsende anmodningen via Nem-Refusion.
 
Du kan læse mere om NemRefusion på www.nemrefusion.dk.
 
NemRefusion Support yder support til indberetningsløsningen. Ved problemer med log-in og rettigheder bør du kontakte Dan-ID erhvervssupport eller Virk-supporten.
 
Selve NemRefusion løsningen (også hvis du er kommunal sagsbehandler)
NemRefusion Support: Ring på 4460 7213 (ma-fre kl. 8.00-16.30) eller send e-mail til support@nemrefusion.dk.
 
Log-in og rettigheder til at underskrive med Digital Signatur fra DanID
DanID Erhvervssupport Send besked til DanID fra www.nets-danid.dk (gå til ”OM NETS DANID”, ”Kontakt os”, ”skriv til os” for at sende beskeden) eller ring på 8030 7090 (ma-fre kl. 8.30-20.00 samt lø-sø kl. 10-16)
 
Rettigheder til at indberette via www.virk.dk.
Virk-support: Send e-mail til support@eogs.dk eller ring på 7220 0039 (ma-fre kl. 10-15). Læs evt. mere på www.virk.dk/rettigheder eller www.virk.dk/hjaelp/virklog-in_hjaelp.
 
Har du andre spørgsmål eller kommentarer til NemRefusion kan du kontakte KOMBIT A/S via e-mail på nemrefusion@kombit.dk.
 
Digital signatur
For at kunne benytte NemRefusion skal du have en digital medarbejdersignatur og have rettigheder til løsningen. Du kan læse mere om hvordan du får rettigheder og digital signatur på www.virk.dk.

 

Senest opdateret: 31 jan 2012

Kontakt

Jobcenter Ballerup
Baltorpvej 156
2750 Ballerup
tlf. 4477 6500
jobcenter@balk.dk

Her finder du os

Åbningstider

Mere info

Sygedagpenge (borger.dk)

Ny smart IT-løsning

Selvbetjening

Dagpenge ved sygdom