Hvis jeg har dansk som andet sprog?
Kommunen tilbyder gratis danskuddannelse for udlændinge der har dansk som andet sprog. Uddannelsen foregår på Ballerup Sprogcenter. Der tilbydes både dag- og aftenundervisning.
Ansøgningsskema kan hentes på Rådhuset, Hold An vej 7. Læs mere under punktet ”For udlændinge”.
Hvis jeg er ung og skal uddanne mig?
Ballerup Kommune har siden 1989 haft som mål, at alle unge skal sikres en uddannelse, hvilket er formuleret i Kommunens ungdomspolitik. Er du ung - mellem 19-25 år - og føler du pendler rundt mellem ledighed, aktivering, forskellige ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet, så kontakt Jobcenter Ballerup.
Kommunen kan tilbyde særlige uddannelser, EGU, PGU og lærlingeuddannelser. Læs mere under punktet ”For unge”
Hvis jeg har behov for specialundervisning?
Du kan søge om økonomisk dækning af specialundervisning. Afsnittet Dag- og Døgntilbud – Handicap og Psykiatri kan fortælle dig mere om reglerne. Kontakt Ballerup Kommune på 4477 2000 og anmod om at tale med afsnittet Dag- og Døgntilbud vedr. specialundervisning.