Hvilke foreninger kan søge om lokaler i Kultur & Fritid?
Foreninger skal være godkendt af Folkeoplysningsudvalget for at kunne benytte kommunens lokaler og udendørsanlæg.
Hvilke typer lokaler findes der?
Haller, gymnastiksale, kondirum og barfodsrum, der alle kan søges for et skoleår af gangen. Ansøgningsskemaer skal indsendes senest den 1. december for det kommende skoleår.
Der kan også søges om haltid til kommunale projekter. Ansøgningsfristen er den samme, men ansøgningen skal indeholde en grundig beskrivelse af projektet, herunder målgruppe og antal timer der søges om. Husk at skrive navn og telefonnr. på den projektansvarlige.
Faglokaler, der også anvises for et skoleår af gangen. Her er ansøgningsfristen den 1. maj for det kommende skoleår. Der anvendes ikke ansøgningsskema, men send os en mail ellet et brev, hvor I ansøger om et bestemt lokale eller bestemt type lokale, med angivelse af dage og tidspunkt lokalet ønskes anvist.
Klublokaler, hvor foreningen kan have deres sociale aktiviteter og mulighed for at sætte eget præg på lokalet. Der er venteliste til sådanne lokaler. Udfyld og indsend ansøgningsskema for at komme på venteliste.
Mødelokaler, som alle foreninger - folkeoplysende og andre - kan låne ganske gratis til bestyrelsesmøder o.l. Mødelokalerne er beliggende på Tapeten, Magleparken 5 i Ballerup og kan bookes i Kultur & Fritid med mindst 14 dages varsel.