Hvad er det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde? 
Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt samt idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet en deltagerbetaling. Det er således en forudsætning, at medlemmerne bidrager økonomisk til foreningens virksomhed.

Folkeoplysende frivilligt foreningsarbejde skal bygge på et forpligtende fællesskab og aktivt medlemskab. 

Foreningens godkendelse
Kultur- og Fritidsudvalget vurderer og afgør, om de krav, som er opstillet, er opfyldt tilstrækkeligt for en godkendelse som frivillig folkeoplysende forening. 

Vedtægter
En folkeoplysende forening skal have en vedtægt.

Vedtægterne skal som et minimum indeholde oplysninger om:

Vejledning 

Foreningens formål
Folkeoplysningslovens §14: "Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet". 

Foreningens formålsparagraf skal tage udgangspunkt i ovenstående formål. Det er ikke tilstrækkeligt at have en formålsparagraf, der beskriver, at man i foreningen kan dyrke f.eks. badminton, fodbold, spejderarbejde eller lignende. Formålsparagraffen skal også indeholde en beskrivelse af foreningens mål for det forpligtende fællesskab og aktive medlemskab. 

Med det forpligtende fællesskab og aktive medlemskab menes, at et medlem af en frivillig folkeoplysende forening er en del af foreningen med indflydelse og ansvar overfor foreningens fællesskab og aktiviteter. Det forpligtende fællesskab, medlemsindflydelse og aktive medlemskab er samtidig de begreber, som adskiller den frivillige forening fra de kommercielle tilbud, hvortil der ikke ydes offentlige tilskud eller stilles lokaler til rådighed. 

Nedenstående er 3 eksempler på hvordan en forenings formål kunne formuleres: 

Det er Ballerup XXXforenings formål at tilbyde XXXinteresserede mulighed for at dyrke denne aktivitet samt med udgangspunkt i XXX, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i foreningen og i det lokale samfund. 

Det er Ballerup XXXX formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke XXX, og med udgangspunkt i og ansvar for fællesskabet og det sociale liv i klubben, at udbrede kendskabet til XXX.

Foreningens formål er at skabe gode muligheder for at dyrke XXX med udgangspunkt i medlemmernes interesse og engagement. Det sociale liv og medlemmernes fælles virke og ansvar er udgangspunkt for virksomheden.

Folkeoplysningsloven støtter ikke foreninger, der etableres alene med det formål at afholde ét arrangement. Der skal være tale om faste, planlagte arrangementer. Vi anser som udgangspunkt 6 årlige arrangementer som minimum for at opnå godkendelse af foreningen.

Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer
Foreningen skal være demokratisk opbygget og foreningens bestyrelse være demokratisk valgt. Dette vil normalt ske ved afholdelse af en årlig generalforsamling, hvor foreningens aktive medlemmer har indflydelse på valg af foreningens ledelse. Procedure omkring afholdelse af generalforsamling vil normalt fremgå af foreningens vedtægter.

Her er vist et eksempel på dagsorden til generalforsamling:

Eksempel 1: Forening med børnemedlemmer har 1 eller flere bestyrelsespladser for børne- og ungdomsrepræsentanter. F.eks. en forældrerepræsentant.

Eksempel 2: Foreningen nedsætter børneudvalg, hvor børnemedlemmer tages med på råd omkring planlægning af aktiviteter og kommer med forslag til bestyrelse og generalforsamling m.v.

Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor
Foreningens regnskabsår skal fremgå af vedtægterne ligesom det skal fremgå, hvor foreningens midler opbevares. Det anbefales at lade regnskabsåret følge kalenderåret.

Valg af revisor og revisorsuppleanter skal fremgå af vedtægten. Foreningen vælger revisor og revisorsuppleanter på generalforsamlingen.

Foreningen skal i vedtægterne beskrive sine principper for fastsættelse af kontingent.

Foreningens hjemsted
*Foreningen skal være hjemmehørende i og have sin lokale forankring i Ballerup Kommune. En forening har således kun ret til tilskud og lokaler i den kommune, hvor foreningen er hjemmehørende og hvor foreningen er en del af lokalsamfundet. Kultur- og Fritidsudvalget afgør ud fra en samlet vurdering af foreningens tilhørsforhold til kommunen, om udvalget skønner, at foreningen er hjemmehørende i Ballerup Kommune.

Betingelser for medlemskab
Det skal som hovedregel være mulig for alle personer, der tilslutter sig forenings formål at blive medlem. D.v.s., der ikke må ske en diskrimination på grund af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignede forhold. Foreninger, hvor medlemsskabet er betinget af køn, vil opfylde åbenhedskriteriet.

Tegningsret for foreningen
Det skal fremgå af vedtægten, hvem der tegner foreningen overfor Ballerup Kommune samt om hvem, der tegner foreningen i økonomiske anliggender.

Det anbefales, at foreninger i forhold til Ballerup Kommune tegnes af formanden og/eller kassereren.

Procedure for vedtægtsændringer
Det skal fremgå af vedtægten hvorledes foreningens vedtægt kan ændres.

Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør
Ved en folkeoplysende forenings opløsning skal et eventuelt overskud, der er opstået ved foreningens virksomhed tilfalde et almennyttigt formål. Formåles skal fremgå af vedtægten.

Årlig beretning til Kultur- og Fritidsudvalget
Godkendte folkeoplysende foreninger skal hvert år de 3 første år efter godkendelsen indsende en beretning, hvori foreningens folkeoplysende aktiviteter beskrives.

Foreninger, der modtager tilskud efter loven skal hvert år senest den 15. februar indsende et tilskudsregnskab for det forudgående regnskabsår.

Ovenstående vejledning er ikke udtømmende, men er tænkt som en hjælp til nye foreninger, der står for at skulle skrive vedtægter for 1. gang, men også som inspiration for ”gamle” foreninger, der synes deres vedtægter trænger til en ajourføring.