Kunst & Lokalhistorie

Kunst & Lokalhistorie

Besøg det lokale museum i Pederstrup eller tag på rundtur og oplev Ballerups mange kunstværker. Læs mere herunder. 

Hvordan får jeg mere at vide om Ballerups historie?

Hvis du vil vide mere om Ballerups lokalhistorie er der en række steder, som du kan aflægge et visit f.eks.

Ballerup Museum
Ballerup Museum er en del af landsbymiljøet i Pederstrup. På museet kan du opleve en række permanente udstillinger - landboliv, Ballerups historie og storfyrstinde Olgas malerier. I Lynsmedens Hus er der indrettet en gammeldags købmandsbutik og smedje, hvor smeden den sidste søndag i måneden tænder op i essen. Derudover byder museet på skiftende særudstillinger og aktiviteter som fx veteranbilløb og julestue. Udendørs kan du opleve den 100 år gamle bondehave med frugttræer, krydderurter og stauder og humlehaven, hvor de frodige humleplanter i sommerhalvåret snor sig op ad de meter høje stænger.
Besøg Ballerup Museums hjemmeside

Ballerup Historiske Forening

Ballerup Historiske Forening beskæftiger sig med lokalhistorie i Ballerup, Måløv og Skovlunde. Fire gange om året udgiver foreningen tidsskriftet Byhornet.  Historisk Forening arbejder tæt sammen med Ballerup Museum. F.eks. er en stor del af museets frivillige medarbejdere medlem af Historisk Forening. Historisk Forening har til huse i museets afdeling på Lindbjerggaard.
Læs mere om Historisk forening her

Ballerup Stadsarkiv
Stadsarkivet er stedet, hvor borgeren kan finde mange spændende informationer, både historiske og nutidige, om sit hus, sin bydel, en forretning, en gård eller hele kommunen. Det er også stedet, hvor slægtsforskeren kan finde sine aner, hvis de på et tidspunkt har boet i Ballerup Kommune. Måske har du noget materiale, du har lyst til låne eller aflevere til Stadsarkivet til kopiering eller som gave.

Læs mere om Ballerups historie og Ballerup Stadsarkiv

Senest opdateret: 01 dec 2011

Kunstrådets børnepulje

Kunstrådets børnepulje

Kunst i Ballerup


ballerup.dk/kunst