Hvad kan man søge støtte til?
Børnepuljen under Ballerup Kunstråd, som tidligere har heddet Børnekunstfonden støtter projekter, som giver børn oplevelser og erfaringer med skabende arbejde, der er styret af deres egen lyst og kreativitet i samarbejde med professionelle kunstnere. Det kan være et projekt som varer en dag eller et længerevarende forløb. Det er muligt at søge til alle kunstarter. Vær opmærksom på, at Børnepuljen støtter projekter, som endnu ikke er igangsat.
Hvem kan søge støtte?
Alle institutioner og skoler i Ballerup, der arbejder med børn, kan søge Børnepuljen om støtte til et projekt. Projekterne skal være nyskabende og meget gerne på tværs af aldersgrænser.
Inden ansøgningen udformes skal ansøgeren tage kontakt til Ballerup Kunstråds kunstneriske konsulent, Cai Ulrich von Platen, der kan vejlede om Børnepuljens muligheder og begrænsninger. Han kan kontaktes på telefon 2671 6280 eller per mail cup@balk.dk
Hvordan skal man skrive ansøgningen?
Vi har skrevet en vejledning om at skrive ansøgninger til Børnepuljen. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse om projektet, inkl. periode og budget. I budgettet skal det tydeligt fremgå hvor stor en egenbetaling, der er.
Ansøgningsfrister i 2011: 11. maj, 11. august og 3. november.