Energikampagner

Energikampagner

Klimaforandringerne knytter sig til vores forbrug af energi fra kul, olie og gas og skal løses gennem begrænsning af energiforbruget, eller ved i højere grad at anvende vedvarende energi.

I Ballerup Kommune vil vi gerne tage udfordringen op og har derfor besluttet, at alle vores bygninger skal gennemgås for energibesparelser. Fra 2010 vil vi desuden købe vindmøllestrøm til alle kommunens egne bygninger. Strømmen kommer fra vindmølleparken Hornsrev 2, som når den er færdig ved årsskiftet vil være verdens største vindmøllepark.
 
Hvad gør kommunen for at begrænse energiforbruget i bygningerne?
I 2009 vil kommunes bygninger blive energimærket. Det betyder, at en energikonsulent gennemgår bygningerne og kommer med en rapport om hvad der kan gøres for at nedbringe energiforbruget og hvad det koster. På baggrund af rapporterne vil de løsninger som bedst kan betale sig blive gennemført.
 
I 2009 vil der desuden blive sat nye el, vand og varmemålere op i alle kommunens bygninger. Med de nye målere vil medarbejdere og brugere af de kommunale institutioner lettere kunne følge med i forbruget af el, vand og varme og dermed lettere kunne være med til at begrænse forbruget.
 
Hvad kan vi som brugere gøre for at begrænse energiforbruget?
Som medarbejder eller bruger af en kommunal institution er der meget du kan gøre for at begrænse energiforbruget. Se f.eks. www.elsparefonden.dk
Senest opdateret: 29 mar 2012

DONGenergy

Hjemmeside

Horns Rev 2


Gode energisparesider

Elsparefonden

Miljø & Sundhed