Kolonihaver

Kolonihaver

I Ballerup Kommune er der 12 kolonihaveforeninger med tilsammen 3300 kolonihaver. Dette gør Ballerup Kommune til en af de kommuner på landsplan der har flest kolonihaver

I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen at kolonihaverne i Ballerup skal kloakeres. Kloakeringen sker for at sikre grundvand og vandløb mod forurening. Forureningen kommer bl.a. fra spildevand fra toiletter, opvaskemaskiner, vaskemaskiner mm. i kolonihaverne. Uden kloakering er det ikke mulig at håndtere spildevandet på en miljømæssig forsvarlig måde. Du kan læse mere om Kommunalbestyrelsens beslutning i Drejebogen for Udviklingen af kolonihaverne i Ballerup Kommune (se link øverst til højre).

Ifølge Miljømålsloven skal al overfladevand (vandløb, søer, moser og kystvande) og grundvand opnå en god økologisk kvalitet inden 2015. Ballerup Kommune skal udarbejde et forslag til en vandhandleplan inden 22. juni 2012 for at realisere dette mål.

Kolonihaverne skal kloakeres for at opnå et rent vandmiljø, og det skal ske efter følgende retningslinjer fra kommunalbestyrelsens drejebog:

  • Kolonihaverne kloakeres i en takt, så de frivillige projekter fremmes først. Endvidere prioriteres de haver, der ligger i kildepladszoner hvor der indvindes drikkevand eller i nærheden af vandløb.
  • De enkelte haveejere skal gives mulighed for en tilslutning over tid, eksempelvis i forbindelse med ejerskifte.
  • Alle kolonihaveforeninger skal være kloakeret inden 2015.
Senest opdateret: 29 mar 2012