Her finder du en oversigt over tandklinikker i kommunen
Hvornår bliver mit barn indkaldt til tandpleje?
Du får automatisk en indkaldelse til tandplejen, når dit barn fylder 2 år. Herefter indkalder vi regelmæssigt dit barn til et tandeftersyn efter behov.
Alle skolebørn får regelmæssig tandundersøgelse, forebyggelse og behandling på deres egen skoles tandklinik. Hvis dit barn går i privatskole får det tilbudt den skoletandklinik, der ligger i det skoledistrikt, hvor I bor. Det samme gælder for førskolebørn.
I forbindelse med det almindelige tandeftersyn, bliver dit barns tandstilling også undersøgt for at se, om der er behov for bøjle.
Hvad skal vi betale?
Det er gratis på kommunens tandklinikker, og der er frit valg mellem vores klinikker og tandlæger.
Ønsker du at vælge en privat tandlæge, skal I selv betale 35%, hvis dit barn er under 16 år. Vær opmærksom på, at vi først skal have besked om, hvilken tandlæge I har valgt, før vi kan yde tilskuddet på 65%. For 16 og 17-årige er det gratis at benytte privat tandlæge. Først skal I dog give os besked om, hvilken tandlæge I vælger, så vi kan indgå aftale om betalingen.
Det er også muligt at benytte en anden kommunes tandklinik, hvis den giver tilladelse til det. Du skal henvende dig til tandplejens kontor her i kommunen, så der kan indgås en aftale om betaling. Her kan der også blive tale om en mindre egen betaling.
Hvornår har tandklinikkerne åbent?
Kommunens tandklinikker har åbent på alle hverdage fra kl. 8 -15 og til kl. 18 mindst én gang hver måned.
Hvad hvis mit barn har akut for behov for tandpleje?
Hvis du får akut behov for tandpleje til dit barn uden for klinikkernes åbningstid, kan du benytte en privat tandlæge eller:
Tandlægevagten
Oslo Plads 14
2100 København Ø
Tandlægevagten har åbent på hverdage: kl. 20.00 - 21.30 og lørdag-/søndage kl. 10-12 og 20-21.30.
Kommunen refunderer regningen for deltagere i børne-, ungdoms- og omsorgstandplejen. I ældretandplejen følges de regler, der gælder for betaling.