Daghjem
Daghjem
Der tilbydes daghjem efter Lov om Social Service § 104
Målgruppe
Daghjem er for borgere med stærk nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne, som har behov for støtte for at kunne deltage i socialt samvær og aktiviteter. Borgeren skal have lyst til og behov for socialt samvær og skal kunne profitere af dette.
Formål
Daghjemsopholdet sigter mod at vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder med henblik på at forhindre, at borgeren isolerer sig fra omverdenen og bliver inaktiv i sin hverdag. Det sigter endvidere mod at forebygge behov for indflytning på plejecenter.
Gennem socialt samvær og meningsfulde aktiviteter gives borgeren gode og livsbekræftende oplevelser med henblik på at øge trivsel og livskvalitet.
Ballerup Kommunes daghjem er beliggende i plejecentret Lundehaven.
Kørsel
Der er fælles bustransport til daghjemmet.
Hvad koster det?
I 2011 koster det kr. 70,00 om dagen at være tilknyttet daghjemmet. Det inkluderer formiddagskaffe med brød, middagsmad, kaffe, te og frisk frugt samt kolde drikke. Prisen er fastsat af kommunalbestyrelsen.
I 2011 koster det kr. 70,00 om dagen at være tilknyttet daghjemmet. Det inkluderer formiddagskaffe med brød, middagsmad, kaffe, te og frisk frugt samt kolde drikke. Prisen er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Visitation
Der skal visiteres til daghjem.
Læs mere under visitationen. Se visitationsskema til daghjem til højre.
Læs mere under visitationen. Se visitationsskema til daghjem til højre.
Eksempel på deltagelse i daghjem kunne være følgende historie, som er opdigtet og med tilfældigt navn.
Viggo er 86 år og bor alene i lejlighed på 2. sal med elevator, hvor han har været vant til at klare sig selv i dagligdagen. For fire måneder siden fik han en blodprop i hjernen og har været indlagt på hospitalet. Han fik lammelser i højre side og kunne ikke selvstændigt gå rundt på afdelingen. Han har været indlagt 4 uger på hospitalet og har fået hjælp til at komme i bad og få tøjet på. Hans talefunktion er påvirket, således at han har svært ved at finde ordene.
Viggo udskrives til eget hjem med en genoptræningsplan og starter træning ved ergoterapeut og fysioterapeut.
Efter tre måneders træning i eget hjem, hvor Viggo tilbringer meget af tiden i sin komfortkørestol, ikke selv kan åbne døren og har svært ved at tage initiativ til andet end at se fjernsyn henvises han til daghjem 2 gange ugentligt. I daghjemmet møder Viggo de samme 11 personer og han lærer også hurtigt personalet at kende. I daghjemmet får Viggo mulighed for at få støtte til at deltage i socialt samvær og aktiviteter.
Efter ½ år i daghjemmet sidder Viggo ikke kun i kørestolen men går også rundt med rollator og personfølge. Viggo deltager i samtaler med de andre borgere i daghjemmet støttet af personalet, således Viggo har tid til at finde ordene og føre en samtale. Viggo er glad for at komme i daghjemmet og møde andre mennesker og Viggo synes, at hans livskvalitet er blevet højnet betydeligt.
Senest opdateret: 29 mar 2012
Kontakt
Træning & Aktivitet
Parkvej 10
2750 Ballerup.dk
Tlf. 4477 3117
Genoptraening@balk.dk
Visitationsskema
