Træning & Aktivitet

Træning & Aktivitet

I Ballerup Kommune tilbydes der træning fx efter sygdom eller faldende funktionsevne.Læs mere herunder . Brug også menuen til venstre og se i højrespalten.

Hvad er træning?
I Træning & Aktivitet i Ballerup Kommune skelner vi mellem:

- Genoptræning - som har til formål, at du generhverver din tidligere funktionsevne og dine muligheder for at udføre hverdagsaktiviteter efter en skade eller sygdom.

- Vedligeholdende træning – som har til formål, at du bevarer din eksisterende funktionsevne og mulighed for at udføre hverdagsaktiviteter.

Det fælles mål er, at du øger eller bevarer din funktionsevne og mulighed for at udføre meningsfulde hverdagsaktiviteter, herunder at være aktiv deltager i sociale sammenhænge og samfundet som helhed. 
Der lægges stor vægt på funktions- og færdighedstræning, ligesom din motivation og aktive deltagelse er af stor betydning.

Læs mere her: 
Genoptræning
Vedligeholdelsestræning
Døgngenoptræning

Personale:
I Træning & Aktivitet møder man ergoterapeuter, fysioterapeuter og træningsassistenter.

Andre tilbud:
Træning & Aktivitet kan endvidere visitere til daghjem, samværsgruppe,  hjemmevejledning og vederlagsfri fysioterapi. 

Læs mere om disse tilbud:

Træning tilbydes borgere, som: 
- Er udskrevet fra et hospital med en genoptræningsplan
- Har fået pludselige ændringer i helbredet, som gør, at du har svært ved at klare de daglige gøremål og færden i og omkring din bolig
- Har fremadskridende sygdom, som gør det svært at klare dagligdagen tilfredsstillende, fx Parkinson, Dissemineret Sclerose og Demenssygdomme

Træning omfatter ikke:
- Tilbud om massiv hjemmebehandling af passiv karakter
- Langvarig indsats af monofaglig karakter

Hvor og hvordan foregår træningen?
Træningen kan foregå i et terapilokale, eget hjem eller i varmtvandsbassin.

Døgngenoptræningspladserne er placeret på plejecentret Lindehaven.

Træningen foregår altid med udgangspunkt i dine egne ressourcer, enten som individuel træning, holdtræning eller i grupper.

Hvor finder jeg flere informationer?
Træning & Aktivitet i Ballerup har udarbejdet kvalitetsstandarder. Se til højre på siden.

 

Senest opdateret: 15 dec 2011

Kontakt

Træning & Aktivitet
Linde Allé 7
2750 Ballerup.dk
Tlf. 4477 3836
Genoptraening@balk.dk

Kvalitetsstandarder

Læs mere her