Kommunalbestyrelsen besluttede i 2012 i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 at iværksætte en skolekvalitetsanalyse med det formål at sikre, at Ballerup Kommune har den rette skolestruktur i forhold til visionen Skole med Vilje og den kvalitet, der ønskes. Skolekvalitetsanalysen er nu afsluttet, og administrationens forslag til en skolestruktur, der kan skabe fundamentet for, at Skole med Vilje og forståelsen blandt folkeskolens interessenter for, hvad der er god kvalitet, blev drøftet af Børne- og Skoleudvalget den 4. februar 2014. Den 4. marts 2014 drøftede udvalget tre nye løsningsforslag, og besluttede, at der skulle udarbejdes yderligere fire løsningsforslag. De fire nye forslag forelægges nu til drøftelse i udvalget.
Baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede i 2012 i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 at iværksætte en skolekvalitetsanalyse med det formål at sikre, at Ballerup Kommune har den rette skolestruktur i forhold til visionen Skole med Vilje og den kvalitet, der ønskes. Analysen skulle begynde i efteråret 2012 og afsluttes med et eller flere forslag til ændringer, der understøtter visionen. Det blev besluttet, at eventuelle ændringer skal træde i kraft ved skoleårets start i 2015. Et væsentligt element i analysearbejdet var en høj grad af inddragelse og involvering af borgere, brugere, ledere og medarbejdere med henblik på indsamling af input og inspiration.
På baggrund af bl.a. alle inputtene til kvalitetsforståelsen og relevante undersøgelser har den administrative styregruppe opstillet tre kriterier for bæredygtighed: Pædagogisk, ledelsesmæssig og økonomisk, som både den nuværende skolestruktur og forslagene til ændret skolestruktur er holdt op imod. På baggrund af ovenstående har administrationen udarbejdet et forslag til ny skolestruktur i Ballerup Kommune, der blev forelagt Børne- og Skoleudvalget den 4. februar 2014. Børne- og Skoleudvalget besluttede på mødet at bede administrationen om at belyse yderligere tre scenarier.
Børne- og Skoleudvalget besluttede den 4. februar 2014 at få undersøgt følgende:
1) Belyse konsekvenser og muligheder ved at lave en ledelsesmæssig sammenlægning af Måløv Skole og Østerhøjskolen, Rosenlundskolen og Lundebjergskolen, Egebjergskolen og Højagerskolen samt Grantofteskolen, Rugvængets Skole og Hedegårdsskolen.
2) Belyse konsekvenserne af, at der på alle de nuværende folkeskoler sikres minimum to spor fra 0.-6. klasse og samle udskolingselever fra 7.-9. klasse på fire skoler (en for hvert område).
3) Belyse, hvordan man ved at ændre i skoledistrikterne kan skabe bæredygtige skoler på alle nuværende folkeskoler for 0.-9. klasse (min. to spor).
De tre forslag blev drøftet i udvalget den 4. marts 2014 og udvalget besluttede, at yderligere fire løsningsforslag skal belyses:
De økonomiske konsekvenser og potentialer ved at etablere tresporede skoler.
- Anlægsudgifterne ved udbygning af Rosenlundskolen og Måløv Skole med henblik på at lukke Lundebjergskolen og Østerhøjskolen
- Mulighederne for samarbejde mellem naboskoler om valgfag, med henblik på at øge mulighederne for flere og bedre valgfag
- Hvordan en struktur med fire overordnede skoleledere og daglig nærværende faglig ledelse på alle skoleafdelinger kan se ud (0.- 9. klasse på alle afdelinger)?
- Samme model med 0.-6. klasse på alle afdelinger og udskoling på fem afdelinger (præmis er en ledelse og en skolebestyrelse i hvert af de fire områder).
Sagsfremstilling:
Administrationen har besvaret spørgsmålene i "Notat til belysning af fire spørgsmål stillet af Børne- og Skoleudvalget den 4. marts 2014", der er vedlagt som bilag. Her er hovedpointerne beskrevet.
1. De økonomiske konsekvenser og potentialer ved at etablere tresporede skoler
Administrationen har udarbejdet et forslag til ny skolestruktur, hvor der er syv tresporede skoler i kommunen. I forslaget foreslås Østerhøjskolen lukket og distriktet delt i to som tilføres Måløv Skole og Egebjergskolen. Højagerskolen foreslås lukket og distriktet delt i to, som tilføres Rugvængets Skole og Grantofteskolen. Herudover foreslås en ændring af distriktsgrænsen mellem Lundebjergskolen og Rosenlundskolen, så Lundebjergskolen tilføres elever fra det nuværende Rosenlunddistrikt. Uddybning af forslaget kan ses i notatet, der er vedlagt som bilag og kort med nye skoledistrikter er også vedlagt som bilag.
2. Anlægsudgifterne ved udbygning af Rosenlundskolen og Måløv Skole med henblik på at lukke Lundebjergskolen og Østerhøjskolen
Administrationen har foretaget en vurdering af udbyningsbehovet, hvis Rosenlundskolen skal rumme alle almenklasser fra Rosenlundskolen og Lundebjergskolen. Vurderingen er, at der skal bygges ca. 2.000 kvadratmeter til en samlet pris af ca. 60 mio. kr.
Hvis Måløv Skole skal udbygges så almenklasserne fra Måløv Skole og Østerhøjskolen kan være der, er vurderingen, at der skal udbygges ca. 3.000 kvadratmeter til en samlet pris af ca. 80 mio. kr.
Beregningerne er uddybet i notatet, der er vedlagt som bilag.
3. Mulighederne for samarbejde mellem naboskoler om valgfag, med henblik på at øge mulighederne for flere og bedre valgfag
Lovgivningsmæssigt er der intet, der forhindrer, at man laver valgfag på tværs af skolerne. Det vil naturligt give mulighed for oprettelse af flere valgfag, hvis der kan rekrutteres elever og undervisere fra flere skoler. Der skal i så fald være en opmærksomhed på, at sikre sammenhængen mellem valgfag, der tages andre steder, og den øvrige undervisning.
4. Hvordan en struktur med fire overordnede skoleledere og daglig nærværende faglig ledelse på alle skoleafdelinger kan se ud (0.- 9. klasse på alle afdelinger)? Samme model med 0.-6. klasse på alle afdelinger og udskoling på fem afdelinger (præmissen er en ledelse og en skolebestyrelse i hvert af de fire områder)
Administrationen har udarbejdet en række organisationsdiagrammer, som viser hvordan en ledelsesstruktur kan se ud. Forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i, at der skal være nærværende faglig ledelse tæt på opgaven. I forslagene inddeles skolerne indskoling (0.-3.klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling (7.-9. klasse) i afdelinger med hver deres pædagogiske leder på hver matrikel (se notatet og vedlagte organisationsdiagrammer). Dvs. en skole på to matrikler med 0.-9. klasse på begge matrikler er to indskolingsledere, to mellemtrinsledere og to udskolingsledere. Lederen for indskolingen er desuden leder af BFO'en hørende til matriklen for at sikre sammenhæng mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Der er desuden en administrativ leder tilknyttet en skole. Dvs. i alt otte ledere.
Hvis der ikke skal være udskoling på alle skoler, vil der være en afdeling mindre på hver af de fire overordnede skoler. Administrationen foreslår, at bevare en lønsum til pædagogisk ledelse af fx udskolingen, da det bliver meget store afdelinger.