Sammendrag
Budgetaftale 2018 har afsat midler til et forsøg med Nest-klasser i Ballerup Kommune. Denne sag orienterer om research, viden og erfaringer i forhold til andre kommuners erfaringer med Nest-klasser og fremlægger et økonomioverblik. Sagen er en opfølgning på tidligere fremlagt sag, med nye oplysninger om antallet af børn i målgruppen.
Baggrund
I Budgetaftale 2018 er der afsat midler til forsøg med Nest-klasser. Børn med autismespektrumforstyrrelser har stort potentiale for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt, hvis de får den rigtige indsats.
I Århus Kommune er der oprettet såkaldte Nest-klasser med kun 14-16 elever i klasserne, hvoraf 4 er børn med autismespektrumforstyrrelser, de øvrige børn er fra almenområdet. Derfor blev der afsat 0,3 mio. kr. i budgetperioden til et forsøg med en Nest-klasse i Ballerup Kommune.
Center for Skoler, Institutioner og Kultur har undersøgt de eksisterende tilbud i andre kommuner, inden et forsøg igangsættes.
Sagsfremstilling
Center for Skoler, Institutioner og Kultur har sammen med Center for Børne og Ungerådgivning nedsat en arbejdsgruppe, som har undersøgt, hvordan der arbejdes med Nest-konceptet i Danmark. Nogle få kommuner har etableret Nest-lignende klasser, idet det indebærer kursusforløb og samarbejde med Århus Kommune om kompetenceudvikling, sparring og rådgivning, hvis navnet Nest indgår i projektet.
Arbejdsgruppen har lavet en sammenlignende analyse af de kommuner, der har etableret Nest-klasser eller Nest-lignende klasser. Derudover har arbejdsgruppen besøgt Kobberbakkeskolens Nest-lignende klasser i Næstved Kommune. På Kobberbakkeskolen mødte arbejdsgruppen ledelse, medarbejdere og elever, der er tilknyttet skolens såkaldte SIAAklasser (Struktur - Inklusion- Autister - Almenelever) og fik et godt indtryk af, hvordan der arbejdes, og hvilke erfaringer de har gjort sig.
Arbejdsgruppen har på basis af andre kommuners erfaringer og eget besøg i Næstved Kommune fået et godt indtryk af, hvad det forudsætter, indebærer og kræver at oprette Nest eller Nest-lignende klasser:
- Det skal være muligt at visitere fire børn med autisme fra samme aldersgruppe.
- Der oprettes en ekstra klasse med 10 almenelever og 4 specialelever på hver årgang. Den ekstra klasse betyder, at klassen ikke indgår i den almindelige kapacitetsopgørelse, som danner baggrund for antallet af klasser, der oprettes.
- Forældrene til såvel almenbørn som til børnene med autisme skal være interesserede i at deltage og bidrage til konceptet. Forældrene vælger ikke denne særlige klasse - det er ledelsen fra dagtilbud og skole, der danner klasserne.
- Der skal være et klasserum, som indrettes til at kunne understøtte undervisning af børn med autisme og dertil et tilstødende lokale, hvor det er muligt at arbejde differentieret med en lille gruppe børn.
- Der skal ansættes medarbejdere, som har den nødvendige specialviden.
- Der skal være to medarbejdere i alle timer. Opgaven skal være fordelt på maks. tre voksne.
- Medarbejderne omkring klassen skal kompetenceudvikles, så de kan samarbejde om både fordele og udfordringer i en børnegruppe, hvor såvel almenelever som børn med autisme skal opnå et fagligt og socialt udbytte.
- Vedvarende vejledning og sparring skal være tæt på, hvilket betyder, at videnspersoner fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skal være fast tilknyttet hver eneste Nest-klasse.
- Anbefalingerne siger, at det er klogt at oprette mindst fire klasser (fx en hel indskoling) på samme skole ved opstart af Nest-klasser.
- Skolens børnesyn og kultur er altafgørende for Nest-klassernes succes.
Da anmodningen om oprettelse af en Nest-klasse kom som en del af Budget 2018, var det antagelsen, at en Nest-klasse ville koste ca. 300.000 kr. De oplysninger, som på daværende tidspunkt var tilgængelige, handlede om, at der skulle være to lærere i alle timer i en 0. klasse. Forskellen på den udgift, som kommunen på nuværende tidspunkt har til en lærer og en pædagog, og den udgift to lærere i 0. klasse vil kræve, er 300.000 kr.
Men de meget omfattende undersøgelser og besøg, som Center for Skoler, Institutioner og Kultur har foretaget, har vist, at den model ikke kan fungere i praksis. De gode resultater på skoler, der lykkes med Nest-lignende klasser, findes kun der, hvor man har tilført væsentligt yderligere ressourcer.
Den faktuelle viden, som man nu er i besiddelse af, viser, at det koster ca. 1,7 mio. kr. det første år en kommunal Nest-lignende klasse oprettes. Samtidig er anbefalingen, at man ikke kun opretter en 0. klasse, men vælger en skole, hvor man opretter en 0. klasse, en 1. klasse, en 2. klasse og en 3. klasse, således at der bliver et helt spor i en indskoling.
Følger man anbefalingen, vil der skulle afsættes ca. 7 mio. kr. det første år, og ca. 6. mio. kr. årligt som en varig udgift. Overført til en Ballerup-kontekst betyder det, at der oprettes én kommunal Nest-klasse pr. årgang på en skolematrikel. I klassen vil der være fire pladser til børn med lettere autismespektrumforstyrrelser og ca. 10 almen pladser. Klassen indgår ikke i den almindelige kapacitetsberegning ved dannelsen af 0. klasser, hvilket medfører en ikke ubetydelig merudgift.
Samtidig vides det ikke, om der er fire børn med lettere autisme på hver eneste årgang, der kan profitere af et Nest-lignende tilbud. Sandsynligheden for, at der i Ballerup Kommune er fire børn på hver eneste årgang, er meget lille. Center for Skoler, Institutioner og Kultur har set tilbage i visitationerne fra de seneste tre år. Her ses det, at der er meget få børn fra 0-2-klasse, der visiteres til et specialtilbud, idet flertallet visiteres på et senere tidspunkt. (se bilag). Hvis antagelsen er, at man præventivt kan visitere tidligere end 7.-9. klasse, hvorfra majoriteten visiteres, vil der stadig være relativt få børn og ikke kontinuerligt fire børn pr. årgang.
Børn med mere seriøse autismeudfordringer vil i højere grad profitere af gruppeordnings- eller specialskoletilbud.
Budget 2018 indeholder en bevilling på 300.000 kr. til forsøg med Nest-klasser.
Midlerne står uberørte, idet den forventede anvendelse af midlerne til kompetenceudvikling endnu ikke er igangsat. Kurserne starter tidligst i september 2018. Center for Skoler, Institutioner og Kultur anbefaler, at det på baggrund af ovenstående erfaringer fra andre kommuner overvejes, om midlerne i højere grad kan gøre gavn, hvis de overføres til fx SAMSPALs-projektet. SAMSPAL (samarbejde mellem almen- og specialområdet) er et co-teachings forløb, som har vist sig at være særdeles hjælpsomt i forhold til arbejdet på skolerne.
Projektet er tidligere beskrevet under sag nr. 6 på Børne- og Skoleudvalgets dagsorden i maj 2018 omhandlende Tilbudsviften.