Børne- og Skoleudvalget

15.08.2018 kl. 08:00
Mødecenter C, Lokale 29 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Peter Als (A) - Deltog
  • Maria Lundahl Assov (A) - Deltog
  • Bjarne Rasmussen (A) - Deltog
  • Stine Rahbek Pedersen (Ø) - Deltog
  • Sussie Wandel (V) - Deltog
  • Ulrik Falk-Sørensen (F) - Deltog
  • Anne Vang Rasmussen (direktør) - Deltog
  • Ulla Blom Kristensen (centerchef for Skoler
  • Institutioner og Kultur) - Deltog
  • Lone Junge Marcussen (centerchef for Børne- og Ungerådgivning) - Deltog
AFBUD/FRAVÆRENDE
  • Irene Jørgensen (A) - Afbud

Åben dagsorden


  1. Oversigt over medlemmer af skolebestyrelserne pr. 1. august 2018.

    Bilag
    1 bilag
     
  2. Ny friskole med navnet Unity Skolen åbner pr. 1. august 2018 på adressen Klakkebjerg 1A og 1B, 2750 Ballerup. Skolen forventes at have én klasse på hvert af klassetrinnene 0. til 3. klasse med en klassekvotient på 15 elever.
     
  3. Klinikken for Børn og unge i bevægelse” er efterfølgeren på Partnerskabsprojektet ”Børn og unge i bevægelse” , som var et satspuljeprojekt fra 2014-2017. Sundhedsplejerskerne på skolerne kan henvise de børn, der vejer for meget og er inaktive til denne ”klinik”, som er bemandet af to specialuddannede sundhedsplejersker.

    Her tilbydes livsstilssamtaler med de overvægtige børn og deres forældre med det formål at få børnene i gang med en sportsaktivitet. Samarbejdet med idrætsforeningerne i Ballerup Kommune, Jump4fun og Forebyggelsesenheden danner rammerne om det tværfaglige samarbejde, som skal hjælpe børnene til en mere aktiv hverdag. Der søges om fripas til de børn, hvis familier ikke har det økonomiske overskud til selv at betale.

    Se artikel fra Ballerup Bladet 7. august 2018 – http://ballerupbladet.dk

 

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 17. april 2018 Punkt 4

Indhold

Sammendrag

Anden budgetopfølgning for 2018 og anden opfølgning på "Aftale om budget 2018" for Børne- og Skoleudvalget godkendes med henblik på at indgå som en del af Ballerup Kommunes samlede anden budgetopfølgning for 2018, der forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Konsekvensen af anden budgetopfølgning for 2018 er, at budgettet på Børne- og Skoleudvalgets bevillingsrammer reduceres med 3,124 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2018.

 

Udgifter inden for servicerammen reduceres med 3,124 mio. kr., mens der ikke er udgifter udenfor servicerammen.

 

Den samlede ændring skyldes:

  • Et mindreforbrug på udvalgets bevillingsrammer på 4,274 mio. kr.
  • Opfølgningen viser en forøgelse i udvalgets samlede bevillingsrammer på 1,150 mio. kr. grundet omplaceringer til og fra andre udvalg.

Baggrund

I henhold til "Tidsplan for budgetlægningen 2019, omstillingsarbejdet 2019, budgetopfølgningen 2018 og regnskabsaflæggelsen 2017" skal de enkelte fagudvalg behandle opfølgning på budget 2018 tre gange årligt og "Aftale om budget 2018" fire gange årligt.

 

Anden budgetopfølgning på driftsbudgettet for Børne- og Skoleudvalget bygger på ændringer siden første budgetopfølgning 2017.

 

Opbremsning på servicerammen

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 13. marts 2018 administrationens forslag til tiltag med henblik på opbremsning af servicerammeforbruget svarende til ca. 30 mio. kr. Opbremsningen foretages i forhold til det forventede merforbrug på servicerammen som følge af udviklingen på ramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov. Tiltagene er nu sat i værk, og administrationen følger situationen nøje. Administrationen foreslår i forbindelse med anden budgetopfølgning 2018 ikke yderligere tiltag til håndtering af servicerammeoverskridelserne, end de tiltag, som allerede er besluttet.

 

Udvalgets bevillingsrammer

30.30 Folkeskolen

30.31 Sundheds- og tandpleje

30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed

30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning

30.34 Ballerup Fritidsordning (BFO)

30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet

30.50 Dagtilbud til 0- til 5-årige.

 

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet det forventede regnskab for Børne- og Skoleudvalgets bevillingsrammer ved anden opfølgning på budgettet for 2018. Konsekvensen er, at budgettet på Børne- og Skoleudvalgets bevillingsrammer reduceres med 3,124 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2018. For budgetårene 2019-2022 vil konsekvensen være, at budgettet reduceres med 1,895 mio. kr. i 2019, i 2020 reduceres med 1,974 mio. kr., i 2021 en reduktion på 2,031 mio. kr., mens reduktionen i 2022 er faldet til 0,526 mio. kr. 

 

Ændringerne har baggrund i følgende forhold:

 

Folkeskolen (30.30)

Der forventes et mindreforbrug på rammen for Folkeskolen på knap 2,5 mio. kr. Dette skyldes langt overvejende teknisk omkontering af projektet for kommunikations- og samarbejdsplatformen Aula fra driftsmidler til anlægsmidler, jf. også Børne- og Skoleudvalgets beslutning på møde den 12. juni 2018. Det bemærkes, at midlerne overføres til kommende år, hvorfor midlerne ikke kan anvendes til dækning af fx merforbrug.

 

Forebyggelse/anbringelse af børn uden for hjemme (30.46)

Ændringerne på ramme 30.46 omfatter overvejende omflytning af budgetdele fra hovedsagligt ramme 30.33. Dette skyldes et ønske om, at budgetansvaret skal være koblet sammen med beslutningskompetencen om afholdelse af udgifter. Bilagsnotaterne vedrørende ramme 30.30 og 30.46 indeholder mere detaljerede oplysninger om de budgetdele, der er omfattet af forslaget.

 

Fremadrettet bør følgende forhold følges tæt:

 

Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) (30.33)

Der har de seneste år været udfordringer med at overholde budgetrammen for den specialiserede undervisning, hvilket også gør sig gældende i 2018. Der forventes således et merforbrug for den specialiserede undervisning på 8,5 mio. kr. i 2018. Det vil være muligt for Center for Skoler, Institutioner og Kultur at foretage modgående foranstaltninger inden for egne rammer i 2018, jf. særskilt sag på dette møde i Børne- og Skoleudvalget: "Status på den specialiserede undervisning". Derfor slår merforbruget ikke igennem i forhold til ændringer i udvalgets samlede bevillingsrammer i år. Når merforbruget håndteres indenfor Center for Skoler, Institutioner og Kulturs egne rammer, medfører det dog også, at det fremadrettet i 2018 vil være vanskeligt for fagcenteret at håndtere eventuelle øvrige akutte økonomiske behov.

 

Der bør tages stilling til håndtering af merforbruget i 2019 og frem. I den særskilte sag beskrives udgiftsudviklingen på det specialiserede undervisningsområde, herunder de fremadrettede forventninger til omkostninger, og der kommes med bud på eventuelle modgående foranstaltninger på både den korte og den lange bane. Direktionen fremlægger i august 2018 et administrativt budgetforslag for 2019. Heri vil indgå finansieringsforslag, hvor det vurderes hvor meget af udgiftsbehovet i 2019, der kan dækkes af Center for Skoler, Institutioner og Kulturs handlingsplan for modgående foranstaltninger, og hvor meget der kan findes central finansiering til.  

 

Merforbruget skyldes bl.a. en stigende tyngde i problemstillingerne for det enkelte barn med dyrere foranstaltninger til følge, dels en stigning i antallet af anbragte børn, der modtager skoletilbud og endelig et svagt faldende budget på området. Der redegøres indgående for merforbruget i den særskilte sag på dette møde. Endvidere fremlægges en sag for Børne- og Skoleudvalget, som handler om en mulig justering af ressourcetildelingsmodellen for den specialiserede undervisning. Begge sager fremgår af denne dagsorden. 

 

En række andre hovedstadskommuner har ligeledes i øjeblikket relativt store overskridelser af budgetterne til den specialiserede undervisning, det gælder bl.a. Gladsaxe, Albertslund og Hvidovre Kommuner. Det er en forsigtig vurdering, at en række af de initiativer, som er iværksat i Ballerup Kommune vedrørende inklusion, herunder fx Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) og Samarbejde mellem almen- og specialundervisning (Samspal) har været medvirkende til opbremsning af udgiftsudviklingen til den specialiserede undervisning. 

 

Det bemærkes, at merforbruget falder ud over den tillægsbevilling, som blev givet med budgetaftalen for 2017 med 7,8 mio. kr. i 2017, 5 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021.

 

Forebyggelse/anbringelse af børn uden for hjemme (30.46)

Det er Center for Børne- og Ungerådgivnings vurdering, at budgettet på rammen i 2018 kan overholdes. Der opleves et fortsat fald i antallet af anbringelser, hvilket bidrager til den positive budgetvirkning. Imidlertid ønsker Center for Børne- og Ungerådgivning - ligesom ved første budgetopfølgning - at gøre udvalget opmærksom på, at indfasningen af investeringscasen fra Fællesskabsmodellen, hvor den forudsatte besparelse stiger fra 3,0 mio. kr. i 2018 til 11,2 mio. kr. i 2019 og 15 mio. kr. i 2020, vil gøre det vanskeligt fremadrettet at overholde budgettet. Årsagerne hertil er et forventet mindre fald i antallet af anbringelser fremadrettet, stigende priser pr. plads på institutionsanbringelser, behov for fordeling af økonomi til både de forebyggende og hjemmebaserede indsatser, når et barn/ung bevæger sig ned af indsatstrappen samt en øget tilgang af børn og familier som følge af den tidlige opsporing. 

 

Der fremlægges på dette møde en særskilt sag, der redegør mere indgående for udgiftsudviklingen og det fremadrettede finansieringsbehov: "Fællesskabsmodellen". Der forventes et finansieringsbehov fremadrettet på 7 mio. kr. i 2019, 8,8 mio. kr. i 2020 og 8 mio. kr. i 2021. Direktionen fremlægger i august 2018 et administrativt budgetforslag for 2019. Heri vil indgå finansieringsforslag, hvor det vurderes hvor meget af udgiftsbehovet i 2019, der kan dækkes af modgående foranstaltninger på Center for Børne- og Ungerådgivnings ramme, og hvor meget der kan findes central finansiering til.

 

Status på omstillingsarbejdet

Administrationen har fremstillet temaer og forslag til omstillinger til budget 2019-2021, som har været forelagt løbende for fagudvalgene hen over foråret 2018, senest på mødet i juni 2018. Omstillingscasene er nu gennemarbejdet, og forslagene er blevet sendt videre til budgetprocessen for 2019. Forslagene fremgår af vedhæftede bilag. Der er forelagt forslag for 14,7 mio. kr. i budget 2019 under Børne- og Skoleudvalgets område. Sammenlagt er der under alle udvalgsområder forelagt forslag for 46,4 mio. kr. Omstillingscasene er udtryk for administrationens forslag til omstillinger.

 

Opfølgning på Aftale om budget 2018

Endvidere forelægges anden opfølgning på "Aftale om budget 2018" på Børne- og Skoleudvalgets område til orientering.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

 

Oversigt over ændringer i anden budgetopfølgning 2018 på Børne- og Skoleudvalgets område

 

 

 

 

 

 

Bevillings-

ramme

(mio. kr.)

 

 

 

 

 

 

Vedtaget

budget

2018

 

Senest

korrigerede

budget pr.

30-04-2018

inkl. over-

førsler

fra 2017

til 2018

 

 

 

 

 

 

Mer-/

mindre-

forbrug

 

 

 

 

 

 

Om-

place-

ringer

 

Forslag

til nyt

budget pr.

27-08-2018

inkl. over-

førsler

fra 2017

til 2018

           

30.30

Folke-

skolen

 

 

 

352,647

 

 

 

367,535

 

 

 

-2,495

 

 

 

-2,172

 

 

 

362,868

           

30.31

Sundheds-

og tand-

pleje

 

 

 

 

32,947

 

 

 

 

34,196

 

 

 

 

-0,067

 

 

 

 

0,000

 

 

 

 

34,129

           

30.32

Øvrig

folke-

skole-

virksom-

hed

 

 

 

 

 

 

87,983

 

 

 

 

 

 

87,339

 

 

 

 

 

 

-0,195

 

 

 

 

 

 

-1,000

 

 

 

 

 

 

86,144

           

30.33

Pædago-

gisk psy-

kologisk

rådgiv-

ning

 

 

 

 

 

 

80,238

 

 

 

 

 

 

80,050

 

 

 

 

 

 

-0,186

 

 

 

 

 

 

-5,744

 

 

 

 

 

 

74,120

           

30.34

Ballerup

Fritids-

ordning

(BFO)

 

 

 

 

 

66,968

 

 

 

 

 

59,653

 

 

 

 

 

-0,160

 

 

 

 

 

-2,994

 

 

 

 

 

56,499

           

30.46

Forebyg-

gelse/an-

bringelse

af børn

og unge

udenfor

hjemmet

 

 

 

 

 

 

 

 

177,001

 

 

 

 

 

 

 

 

177,348

 

 

 

 

 

 

 

 

-0,412

 

 

 

 

 

 

 

 

15,744

 

 

 

 

 

 

 

 

192,680

           

30.50

Dagtilbud

til 0- til 5-årige

 

 

 

 

231,332

 

 

 

 

239,043

 

 

 

 

-0,759

 

 

 

 

-2,684

 

 

 

 

235,600

           
I alt 1.029,116 1.045,164 -4,274 1,150 1.042,040

 

+ = merudgifter eller mindreindtægter

- = mindreudgifter eller merindtægter

 

Anden budgetopfølgning 2018 resulterer i følgende ændringer i driftsvirksomheden 2019-2022 på Børne- og Skoleudvalgets område

 

Bevillingsramme

(mio. kr. netto)

 2019 2020 2021 2022
         

30.30

Folkeskolen

 

 

363,327

 

 

365,828

 

 

366,104

 

 

367,814

         

30.31

Sundheds- og tandpleje

 
32,232
 

 

30,992

 

 

30,427

 

 

30,425

         

30.32

Øvrig folkeskolevirksomhed

 

 

87,591

 

 

87,586

 

 

87,585

 

 

87,523

         

30.33

Pædagogisk psykologisk

rådgivning

 

 

 

74,063

 

 

 

73,062

 

 

 

72,069

 

 

 

72,023

         

30.34

Ballerup Fritidsordning

(BFO)

 

 

 

54,946

 

 

 

53,825

 

 

 

54,389

 

 

 

54,455

         

30.46

Forebyggelse/anbringelse

af børn og unge udenfor

hjemmet

 

 

 

 

184,682

 

 

 

 

177,348

 

 

 

 

182,459

 

 

 

 

182,455

         

30.50

Dagtilbud til 0- til 5-årige

 

 

227,491

 

 

227,378

 

 

228,844

 

 

231,849

         
I alt 1.024,332 1.020,293 1.021,877 1.026,544

 

+ = merudgifter eller mindreindtægter

- = mindreudgifter eller merindtægter

 

Bilag

10 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Centrene for Skoler, Institutioner og Kultur, Børne- og Ungerådgivning samt Social og Sundhed indstiller, at

  1. Reduktionen på 3,124 mio. kr. på Børne- og Skoleudvalgets bevillingsrammer ved anden budgetopfølgning for 2018 godkendes med henblik på at indgå som en del af Ballerup Kommunes samlede anden budgetopfølgning for 2018, der forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
     
  2. Anden opfølgning på "Aftale om budget 2018" på Børne- og Skoleudvalgets område tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Mål- og rammebeskrivelserne for budget 2019 på Børne- og Skoleudvalgets bevillingsrammer forelægges til behandling inden førstebehandlingen af budget 2018 i Kommunalbestyrelsen den 27. august 2018.

 

Baggrund

Mål- og rammebeskrivelserne udgør en del af Ballerup Kommunes budget for 2019.

 

Mål- og rammebeskrivelserne knytter sig til bevillingsoversigten, idet beskrivelserne angiver grundlag, forudsætninger, mål og nøgletal m.m. for hvert bevillingsområde, jr. budget- og regnskabssystemets (den gule) krav om specielle bemærkninger.

 

Det er Kommunalbestyrelsen, der godkender budgettet, herunder mål- og rammebeskrivelserne. Denne kompetence kan ikke delegeres til det enkelte udvalg.

 

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet forslag til mål- og rammebeskrivelser for budget 2019 for Børne- og Skoleudvalgets bevillingsrammer. Mål- og rammebeskrivelserne udgør det økonomiske og strategiske grundlag, som efterfølgende års budgetdrøftelser tager afsæt i.

 

For at give en bedre kobling mellem mål- og rammebeskrivelserne og det kommende års budget, forelægges mål- og rammebeskrivelserne inden førstebehandlingen. Den bedre kobling består i, at der gives en mulighed for at se det grundlæggende budget og de langsigtede mål inden drøftelser og beslutning om det følgende års budget. Foretages der ændringer på bevillingsrammerne enten økonomisk eller ved nye politiske målsætninger i forbindelse med indgåelse af "Aftale om budget 2019", tilrettes mål- og rammebeskrivelserne i overensstemmelse hermed uden yderligere politisk behandling.

 

Budgettet, som det fremgår af mål- og rammebeskrivelserne, svarer til budget 2019 efter anden budgetopfølgning 2018. Der er ikke indarbejdet PL-fremskrivning, men fremskrivningen vil blive indarbejdet før andenbehandlingen af budget 2019.

 

Mål- og rammebeskrivelserne indeholder:

  • Sammendrag
  • Beskrivelse af opgaver
  • Politiske målsætninger
  • Økonomisk driftsramme og bemærkninger.

I budgettet for 2019 er der følgende bevillingsrammer under Børne- og Skoleudvalget:

 

Børne- og Skoleudvalget

  • 30.30 Folkeskolen
  • 30.31 Sundheds- og tandpleje
  • 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed
  • 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning
  • 30.34 Ballerup Fritidsordning (BFO)
  • 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet
  • 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige.

Mål- og rammebeskrivelserne vil efterfølgende blive indarbejdet i Ballerup Kommunes samlede budget for 2019 og overslagsårene 2020-2022.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

7 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Centrene for Skoler, Institutioner og Kultur samt Børne- og Ungerådgivning  indstiller, at

  1. Mål- og rammebeskrivelserne for budget 2019 på bevillingsrammerne under Børne- og Skoleudvalget indgår som en del af de samlede mål- og rammebeskrivelser til budget 2019 og 2020-2022, der forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Sagen beskriver de foreløbige resultater med Fællesskabsmodellen herunder også muligheden for at opnå de sparekrav, som modellen er omfattet. Sagen forelægges til orientering.

 

Baggrund

Fællesskabsmodellen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i oktober 2016 og trådte i kraft i februar 2017.

 

Center for Børne- og Ungerådgivning har siden 2017 arbejdet med Fællesskabsmodellen, hvor der er fokus på en omlægning til en tidligere, mere forebyggende og effektiv indsats for børn og unge i udsatte positioner.

 

Ansættelse af yderligere 12 socialrådgivere skulle give mulighed for at være tættere på børn og familier tidligere. Forventningen var, at det ville føre til færre anbringelser.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af en investeringscase udarbejdet af BDO, var der overordnet set en forventning om, at en omlægning af indsatsen ville medføre en besparelse på knap 14,000 mio. kr. på institutionsanbringelser og 1,500 mio. kr. på anbringelser i familiepleje ved fuld indfasning af modellen.

 

Siden 2017 er der i Ballerup Kommune sket en bevægelse mod færre anbringelser og flere hjemmebaserede indsatser, hvilket indikerer en positiv fremgang til gavn for børnene.

 

Dog har bevægelsen ikke været så stor som forudsagt i investeringscasen. Samtidig ses der tre tendenser, som der ikke er taget højde for i investeringscasen:

  • En øget tilgang af børn og familier som følge af tidligere opsporing.
  • Behov for fordeling af økonomi til både de forebyggende og hjemmebaserede indsatser, når et barn/ung bevæger sig ned af indsatstrappen. Barnet/den unge går ikke fra en anbringelse til ingen indsats, men har brug for hjemmebaserede indsatser til at træde i stedet for anbringelsen.
  • Stigende priser på de dyre anbringelsestyper på institution og socialpædagogisk opholdssted.

Der forventes, at der også fremadrettet vil ses en bevægelse mod et ændret foranstaltningsmønster med stigende udgifter til hjemmebaserede og forebyggende foranstaltninger samtidig med et fald i antallet af anbringelser.

 

Notatet (se bilag) beskriver administrationens vurdering af et realistisk fremtidsscenarium.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

I indeværende budgetår (2018) er der ikke et finansieringsbehov til Fællesskabsmodellen.

 

I 2019 og frem vil der derimod være et finansieringsbehov. Notatet (se bilag) beskriver administrationens vurdering af et realistisk scenarie, der tager højde for en mindre progression i antallet af anbringelser, omlægning af udgifter fra anbringelser til forebyggelse/hjemmebaserede indsatser og øget tilgang af sager i forbindelse med tidlig opsporing. Udgiftsbehovet er 7 mio. kr. i 2019, 8,8 mio. kr. i 2020, 8 mio. kr. i 2021 og 7,7 mio. kr. i 2022.

 

Direktionen fremlægger i august 2018 administrativt budgetforslag for 2019. Heri vil indgå et finansieringsforslag, hvor det vurderes hvor meget af udgiftsbehovet, der kan dækkes af forslag til budgetnedbringelser på Center for Børne- og Ungerådgivnings område, og hvor meget der kan findes central finansiering til.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Børne- og Ungerådgivning indstiller, at

  1. Orienteringen om Fællesskabsmodellen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 6. september 2016 Punkt 13

Indhold

Sammendrag

Sagen omhandler en status for det specialiserede undervisningsområde.

 

Ballerup Kommune har investeret i kompetenceudvikling med Analyse af Læringsmiljøer (BAL) og samarbejde mellem almenområdet og specialområdet (SAMSPAL). Alligevel ses en tendens til stigende udgifter på det specialiserede undervisningsområde. Dette har medført et forventet merforbrug på 8,5 mio. kr. i 2018, jf. også anden budgetopfølgning.

 

Vedhæftede bilag gennemgår dels baggrunden for den forventede merudgift, dels kommer notatet med finansieringsforslag på henholdsvis den korte bane (2018) og den lange bane (2019 og frem).

 

Baggrund

Udgifterne til den specialiserede undervisning er de seneste år steget, hvorfor der med budgetaftalen for 2017 bl.a. blev afsat en ekstra bevilling på 7,8 mio. kr. i 2017, 5 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i henholdsvis 2019 og 2020. I 2016 var der et merforbrug på rammen for den specialiserede undervisning på 6,3 mio. kr., som blev dækket af Center for Skoler, Institutioner og Kultur.

 

Det bemærkes, at der generelt ses relativt kraftige udgiftsstigninger til specialiseret undervisning i en lang række hovedstadskommuner, herunder bl.a. Gladsaxe, Hvidovre, Albertslund og Allerød Kommuner. Det er en forsigtig vurdering, at igangsatte initiativer som Ballerups analyse af læringsmiljøer (BAL) og samarbejde mellem almenområdet og specialområdet (SAMSPAL) har medvirket til at holde udgiftsstigningerne nede.

 

Sagsfremstilling

Det forventes, at den del af ramme 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som vedrører den specialiserede undervisning i 2018, vil få et merforbrug ud over det budgetterede niveau på 8,5 mio. kr.

 

I vedhæftede bilag ses, at der generelt har været tale om en ganske lille udgiftsstigning samlet set (godt 0,1 mio. kr.), men at budgettet til den specialiserede undervisning har været faldende siden 2017, jf. ovenstående. Udgiftsstigningen udgør 0,14 pct. ud af det samlede forbrug på godt 128,5 mio. kr. Der har således været en generel opbremsning af udgiftsstigningerne til den specialiserede undervisning fra 2017 til 2018, når der ses på udgifterne under ét.

 

Ses der bag om de overordnede omkostninger, ses der særligt en stigning i udgifterne til specialiseret undervisning i forbindelse med anbragte børn og dagbehandlingstilbud. Udgifter til fx. Kasperskolen og gruppeordningerne i Ballerup Kommune er faldende, jf. bilag.

 

Merforbruget foreslås i 2018 dækket af Center for Skoler, Institutioner og Kultur ved at inddrage en række restmidler på centrale puljer, jf. bilag. Notatet præsenterer herudover en række forslag til fremadrettede initiativer til at imødegå eventuel fremtidigt merforbrug, herunder en begrænsning på antallet af pladser i Ballerup Kommunes gruppeordninger.

 

I særskilt sag på dette møde, "Justering af ressourcetildelingsmodeller på det specialiserede undervisningsområde", peges der yderligere på muligheden for at arbejde videre med en budgetmodel, der giver skolerne et større handlerum til investeringer i inkluderende læringsmiljøer på skolen.

 

Direktionen fremlægger i august 2018 et administrativt budgetforslag. Heri vil indgå finansieringsforslag, hvor det vurderes hvor meget af udgiftsbehovet i 2019, der kan dækkes af Center for Skoler og Institutioner og Kulturs foreslåede initiativer, og hvor meget der kan findes central finansiering til.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der forventes et merforbrug på ramme 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) på 8,5 mio. kr. i 2018. Til imødegåelse heraf foreslår Center for Skoler, Institutioner og Kultur, at merforbruget dækkes ved omprioritering af:

 

Forslag til omprioritering af centrale puljer til dækning af merforbrug i 2018 på ramme 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning:

 

 2018Bemærkninger
Klubber:Kr. 
Udviklingspuljen800.000Restmidler efter forbrug år til dato
Klubber i alt800.000 
   
BFO:  
Tillidsmandsarbejde250.000Restmidler efter forbrug år til dato
Kompetenceudvikling150.000Restmidler efter forbrug år til dato
Følgeudgifter150.000Restmidler efter forbrug år til dato
Udviklingspulje1.600.000Restmidler efter forbrug år til dato

BFO i alt,

korrigeret for forældrebetaling 

2.150.000 
   
Folkeskole (fælles rammer):  
Diverse fællesudgifter1.866.159Restmidler efter forbrug år til dato
Folkeskole i alt1.866.159 
   
Øvrig folkeskole:  

Bidrag til staten for elever i

skolefritidsordning

i den frie grundskole

500.000

Forventet mindreforbrug

i forhold til udmeldt budget

Bidrag til staten for elever på

efterskoler og frie fagskoler

500.000

Forventet mindreforbrug

i forhold til udmeldt budget

Øvrig folkeskole i alt1.000.000 
   
Daginstitutioner:  
Leasing640.000Ophør af leasingaftaler
Diplomuddannelse leder230.000Restmidler efter forbrug år til dato
Udviklingspulje1.200.000Restmidler efter forbrug år til dato
Fællespulje500.000Restmidler efter forbrug år til dato
It-pulje250.000Restmidler efter forbrug år til dato
Følgeudgifter merindskrivning466.000Restmidler efter forbrug år til dato

Heraf modregnet forældrebetaling,

friplads og søskenderabat

- 602.160 
Daginstitution i alt2.683.841 
   
Samlet omprioritering8.500.000 

 

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Forslag til omprioritering af centrale puljer i Center for Skoler, Institutioner og Kultur i 2018 godkendes.
     
  2. Mulig finansiering af udgifterne til specialiseret undervisning i 2019 og frem drøftes.

 

Beslutning

Indstillingen godkendt

Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 7. november 2017 Punkt 13

Indhold

Sammendrag

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 7. november 2017 et kommissorium for det videre arbejde med en eventuel justering af ressourcetildelingsmodellen for den specialiserede undervisning.

 

Heri indgår bl.a. en analyse foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som dels beskriver Ballerup Kommunes nuværende ressourcetildelingsmodel dels beskriver forskellige mulige ressourcetildelingsmodeller. Desuden er der foretaget en modelberegning af henholdsvis det faktiske og det forventede forbrug af specialiseret undervisning i Ballerup Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og med højde for eventuelle socioøkonomiske forskelle. Analysen kan ses som bilag.

 

Der vedlægges endvidere et kort notat, som tager hul på beskrivelse af fire mulige ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning. Der peges på muligheden for en model, der giver skolerne et større økonomisk handlerum til at arbejde med inkluderende læringsmiljøer på skolen.

 

Notatet beskriver endvidere den videre arbejdsproces samt sammensætningen af arbejdsgruppen, som skal arbejde videre med de valgte modeller og sørge for at den valgte model implementeres hensigtsmæssigt.

 

For at fremme det videre arbejde vil det være hensigtsmæssigt, at Børne- og Skoleudvalget drøfter notatets forslag til ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning. På baggrund af udvalgets beslutninger forelægges yderligere forslag til ressourcetildelingsmodeller.

 

Baggrund

Gennem de seneste år har der været udfordringer med merforbrug i forhold til den specialiseret undervisning. På baggrund heraf besluttede Børne- og Skoleudvalget den 7. november 2017 et kommissorium, som skulle foretage en analyse af den nuværende økonomiske struktur for den specialiserede undervisning.

 

Sagsfremstilling

VIVE's analyse præsenteres i bilag. Ydermere er vedlagt et notat, der kort præsenterer fire ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning:

  • Central model
  • Decentral model
  • Kombineret model med enhedstakst
  • Kombineret model med differentieret takst.

Fælles for modellerne er, at der vil være forskellige fordele og ulemper alt efter valg af model, hvorfor bl.a. kombinationsmodellerne forsøger at minimere ulemperne mest muligt. I forlængelse af de overordnede modeller skal der tages stilling til en række konkrete tilgange/forudsætninger for de valgte modeller. Det væsentligste vil være beslutning om, at der ønskes lagt midler til specialiseret undervisning ud på skolerne, samt om der i forlængelse heraf ønskes en enhedstakst, som skolerne betaler uanset elevens behov for specialiseret undervisning eller en differentieret takst, som afhænger af det tilbud, eleven visiteres til.

 

Til videre beskrivelse og kvalificering af modellerne og de underliggende forudsætninger, nedsættes en arbejdsgruppe med en bred sammensætning, som fremadrettet vil forelægge modelbeskrivelser og konkrete forslag for Børne- og Skoleudvalget.

 

Der stiles mod, at nøje beskrevne modeller forelægges udvalget i løbet af efteråret 2018, således at en valgt model kan implementeres fra skoleåret 2019/20.

 

Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller samt VIVEs analyse af de økonomiske incitamentsstukturer for den specialiserede undervisning kan ses i bilag.  

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager to medarbejdere fra VIVE under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser ved justering af ressourcetildelingsmodel for den specialiserede undervisning. 

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Mulige justeringer af ressourcetildelingsmodellen for den specialiserede undervisning drøftes på baggrund af det fremlagte materiale.
     
  2. Der forelægges forslag til ressourcemodeller for den specialiserede undervisning i løbet af efteråret 2018 for Børne- og Skoleudvalget.

 

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Der forelægges forslag til, hvordan der med udgangspunkt i den nye dagtilbudslov kan tilvejebringes et samlet materiale til politisk drøftelse, som beskriver kvalitet og progression i dagtilbuddene i Ballerup Kommune.

 

Baggrund

Jf. den nye dagtilbudslov skal kommunalbestyrelsen sikre, at der mindst hvert andet år sker en politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet. Drøftelsen kan ske i kommunalbestyrelsen eller i et fagudvalg, og den skal sikre, at der i kommunen er politisk fokus på dagtilbudsområdet og opmærksomhed på sammenhængen mellem de kommunalt fastsatte rammer og dagtilbuddenes mulighed for at etablere stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børn, som fremmer deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.

 

Politiske drøftelser af kvalitet i dagtilbuddene har i Ballerup Kommune hidtil fundet sted i forbindelse med godkendelse af de pædagogiske læreplaner, drøftelse af evalueringerne og tilsyn i dagtilbud. Efter den nye lovgivning skal de pædagogiske læreplaner fortsat udarbejdes og udgøre den samlede ramme for det pædagogiske arbejde, og som noget nyt får lederen af dagtilbuddet ansvaret for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke længere godkende læreplanerne eller drøfte evalueringerne.

 

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn gælder fortsat.

 

Sagsfremstilling

For at sikre det bedst mulige grundlag for den politiske drøftelse foreslås det, at der fremover tilvejebringes et samlet materiale med udgangspunkt i de relevante informationer, beskrivelser eller eksisterende nøgletal for dagtilbudsområdet. Det kan fx være oplysninger om resultater af sprogvurderinger ved tre-årsalderen og i begyndelsen af børnehaveklassen, skoleudsættelse mv., om de fysiske rammer, samt om personalesammensætningen, personalets kompetenceprofil mv.

 

Som supplement til disse nøgletal foreslås det, at der foretages en måling af læringsmiljøet hvert andet år med målingsredskabet Hjernen&Hjertet, som er Rambølls it-system til understøttelse af arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i bl.a. dagtilbud. Systemet gør det muligt at anskue kvalitetsparametre i det enkelte dagtilbud fra henholdsvis ledere, medarbejdere, forældre og større børns perspektiv samt at opsamle og præsentere resultater for det enkelte dagtilbud og for området som helhed på en måde, så man kan følge progressionen i kvaliteten. Ballerup Kommune bruger i forvejen sprogmodulet, hvilket gør det muligt også at trække data herfra ind i en samlet kvalitetsrapport.

 

Det tidligere Børne- og Skoleudvalg samt udvalgte ledere har tidligere været på studiebesøg i Odense Kommune, som bruger systemet, og fået et positivt indtryk af systemets muligheder.

 

Endelig kan de udviklingsorienterede og dialogbaserede tilsyn, som allerede udføres, bidrage til materialet til den politiske drøftelse. Her kan sættes fokus på specifikke områder, som er aktuelle eller politisk besluttede, så som visionen "Dagtilbud med Mening", og på den evalueringskultur, som lederne ifølge de nye lovkrav skal etablere.

 

Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med at samtænke de tre ovennævnte bidrag til et samlet materiale til drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet i Ballerup Kommune, samt tydelig beskrivelse af kvalitet og progression. Arbejdet foreslås varetaget af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for distriktsledergruppen, medarbejderrepræsentanter og BUPL samt administrationen.

 

It-systemet skal i givet fald tilpasses til kommunen, og dagtilbuddene skal have mulighed for at udarbejde nye læreplaner og etablere en evalueringskultur, så derfor forventes det, at materialet første gang vil kunne forelægges politisk i efteråret 2019.

 

Der forelægges en særskilt orienteringssag i løbet af efteråret om, hvordan processen med udarbejdelse af pædagogiske læreplaner samt etablering af evalueringskultur forventes at forløbe, og hvordan den understøttes i form af kompetenceudvikling.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

På Kommunalbestyrelsens budgetseminar er fremlagt en forventet udgift på 300.000 kr. pr. år til drift af it-system.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Der igangsættes et arbejde med at fastlægge indhold og proces for tilvejebringelse af et samlet materiale til den politiske drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet.
     
  2. Finansiering af it-system til 300.000 kr. tages med i budgetforhandlingerne vedrørende budget 2019.

 

Beslutning

Indstillingen godkendt med denne bemærkning:

Børne- og Skoleudvalget bemærker, at der bør inviteres en eller flere pædagogiske ledere til arbejdsgruppen.


Indhold

Sammendrag

Der orienteres om udførte tilsyn på dagtilbudsområdet. Tilsynet omfatter i denne omgang Distrikt Skovlunde.

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har ifølge dagtilbudsloven forpligtelsen til at føre tilsyn på dagtilbudsområdet. Kompetencen er i Ballerup Kommune delegeret til Børne- og Skoleudvalget. Tilsynet skal vurdere, om dagtilbuddet i sin udformning og i det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige og kommunale krav.

 

Sagsfremstilling

Tilsyn i dagtilbud i Ballerup Kommune foregår på den måde, at konsulenter fra Center for Skoler, Institutioner og Kultur observerer det pædagogiske arbejde i det enkelte børnehus i omkring tre timer. Temaet for tilsynet har været rettet mod lovgivningen på området og strategien "Fællesskab for alle - Alle i fællesskab". 

 

Som opfølgning på observationerne afholdes der et dialogmøde med deltagelse af konsulenterne, distriktslederen, den/de pædagogiske ledere for børnehuset og repræsentanter for pædagogerne. På mødet drøftes og begrundes børnehusets pædagogiske praksis, og konsulenterne giver anbefalinger til udvikling af denne.

 

Når samtlige børnehuse i distriktet har haft tilsyn, samles distriktets ledelsesgruppe til en kvalitetssamtale med centerchefen. På baggrund af denne formuleres der anerkendelser af distriktets arbejde og anbefalinger til videre udvikling.

 

I foråret 2018 har der været tilsyn i de fem børnehuse i Distrikt Skovlunde. I efteråret 2018 føres der tilsyn i Distrikt Skovvejen.

 

Det er tilsynets vurdering, at Distrikt Skovlunde har skabt læringsmiljøer for børn med en god kvalitet. Ledelse og medarbejdere har blik for, hvordan praksis kan rammesættes, organiseres og tilrettelægges, således at alle børn får de bedste betingelser for at trives, lære og udvikle sig.

 

Generelt arbejdes der med at sikre mangfoldige læringsmiljøer, som er differentierede, aktive samt skaber deltagelsesmuligheder for alle børn. Ledelsen og de pædagogiske medarbejdere har en særlig opmærksomhed på at få skabt et fælles fundament for det pædagogiske arbejde.

 

Samlet set er det tilsynets vurdering, at dagtilbuddene lever op til såvel den nationale lovgivning som de lokale politikker og strategier.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Orientering om tilsyn i Distrikt Skovlunde tages til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2018 Punkt 10

Indhold

Sammendrag

Der skal blandt Børne- og Skoleudvalgets medlemmer udpeges mulige observatører til de fem distriktsbestyrelser og Dagplejens bestyrelse.

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2018 en ændring i vedtægter for forældrebestyrelser i dagtilbud, som betyder, at hver bestyrelse fremover har mulighed for at invitere et medlem af Børne- og Skoleudvalget til at deltage i bestyrelsens møder med observatørstatus.

 

Sagsfremstilling

Det fremgår nu af vedtægter for forældrebestyrelser i dagtilbud, afsnit 7, stk. 5: "Til hver forældrebestyrelse tilknyttes der på anmodning af forældrebestyrelsen et medlem af Børne- og Skoleudvalget. Udvalgsmedlemmet har status af observatør uden stemmeret, men med taleret".

 

Derfor skal Børne- og Skoleudvalget beslutte, hvem af udvalgets medlemmer der stilles til rådighed for hver af de i alt seks bestyrelser. Derefter kan bestyrelserne få at vide, hvem de har mulighed for at få tilknyttet og kan invitere pågældende.

 

Der skal i begyndelsen af næste valgperiode (2022) foretages en ny udpegning.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Børne- og Skoleudvalget fordeler de fem distriktsbestyrelser og Dagplejens bestyrelse mellem sig.

Beslutning

Stine Rahbek Pedersen (Ø) stiller sig til rådighed for Måløvhøj, Sussie Wandel (V) for Skovvejen, Irene Jørgensen (A) for Hedegårdsskolen, Maria Lundahl Assov (A)  for Baltorp, Peter Als (A) for Skovlunde og Ulrik Falk-Sørensen (F) for Dagplejen.

Indhold

Sammendrag

Der træffes beslutning om, at Ballerup Kommune tilslutter sig Småbørnsløftet.

 

Baggrund

Småbørnsløftet er formuleret af en meget bred kreds af organisationer, myndigheder, fonde, fagprofessionelle, vidensmiljøer og engagerede enkeltpersoner, som i 2016 gik sammen i Småbørnsalliancen, et initiativ startet af Egmont Fonden og Tænketanken DEA. Det har to ambitiøse mål:

  • At alle småbørn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger – personligt, socialt og fagligt – for en god skolegang.
  • At de første 1.000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.

Myndigheder, organisationer og enkeltpersoner kan tilslutte sig løftet, hvilket et stort antal allerede har gjort.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommune ønsker at tilslutte sig Småbørnsløftet på baggrund af de store ambitioner på alle børns vegne, som er udmøntet i en række investeringer for at styrke indsatsen på bl.a. småbørnsområdet i de senere år. Af konkrete tiltag kan nævnes:

 

Børne- og Ungestrategien: Fællesskab for alle – alle i fællesskab

Der er skabt en overordnet strategisk ramme for, hvordan alle medarbejdere skal arbejde med børn og unge i Ballerup Kommune:

  • Alle ledere og medarbejdere indgår i et tæt og forpligtende samarbejde om at udmønte et sammenhængende udviklingsforløb for børn og unge.
  • Alle ledere og medarbejdere skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde om at sikre, at alle børn og unge inkluderes i fællesskabet.
  • Alle børn og unge indgår i et eller flere forpligtende fællesskaber, at alle børn og unge oplever livskvalitet og livsduelighed i forhold til uddannelse og job.

Strategien udmøntes gennem to indsatser: Ballerups Analyse af Læringsmiljøer og Fællesskabsmodellen.
 

1. Ballerup Analyse af Læringsmiljøer BAL

Samtlige lærere og pædagoger i Ballerup Kommune uddannes henover tre år i at bruge BAL, som er et redskab, der skal give de fagprofessionelle et fælles vidensgrundlag til at gennemføre systematiske analyser, refleksioner samt iværksættelse af virksomme tiltag i det pædagogiske læringsmiljø.

 

2. Fællesskabsmodellen - fokus på den tidligt opsporende indsats og det forebyggende arbejde.

  • Der er ansat yderligere 12 socialrådgivere, så sagsantallet for den enkelte nedsættes betragtelig med mulighed for hyppigere opfølgning og tættere kontakt med børnene og deres familier.
  • Der er etableret et team bestående af forebyggende socialrådgivere, der arbejder med den tidlige opsporende indsats

Tværfagligt samarbejde om børns trivsel og udvikling

Fra 2018 og frem er der afsat midler til et kvalitetsløft af overleveringssamtalerne og kommunikationen mellem sundhedspleje og dagtilbud, til at Sundhedsplejen bliver en del af Fællesskabsmodellen og til et styrket samarbejde med forældrene om deres børns trivsel, herunder forældretemaaftener for alle forældre og en spædbarnsgruppe for de særligt udsatte.

 

Styrket pædagogisk ledelse

I forbindelse med etablering af ny struktur på dagtilbudsområdet er der tilført ekstra ressourcer til ledelse. Det betyder, at der nu er pædagogisk ledelse tæt på opgaven, så medarbejderne har mulighed for at få sparring. Dermed er der mulighed for at løfte den pædagogiske kvalitet.

 

Ekstra ressource til kvalitet i 0-2 års dagtilbud

Ballerup Kommune har i budget 2018 og følgende år prioriteret midler til at styrke kvaliteten på 0-2 årsområdet. Det er besluttet af en følgegruppe bestående af dagtilbudsledere, BUPL, medarbejderrepræsentanter samt ledere fra Sundhedsplejen og administrationen, at midlerne skal bruges i forbindelse med indkøring af nye børn i 0-2 års grupper, således at de nye børn hurtigt kan blive trygge og få mulighed for at indgå i børnefællesskaberne, samtidig med at kvaliteten for resten af børnegruppen kan opretholdes.

 

En intensiveret sprogindsats

Der er gennemført 20 timers sprogkurser for hovedparten af det pædagogiske personale. Formålet er at få et fælles sprogsyn, som kan danne grundlag for et kvalificeret sprogarbejde i dagtilbuddene – også for de mindste, således at alle børn kan få det bedst mulige sproglige udgangspunkt. Ballerup Kommune sprogvurderer alle børn.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Ballerup Kommune tilslutter sig Småbørnsløftet.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

Der forelægges forslag til retningslinjer for kombinationstilbud (dagtilbud/privat pasning) i Ballerup Kommune samt forslag til takster og tilskud i forbindelse med tilbuddet til godkendelse.

 

Baggrund

Jf. lov om ændring af dagtilbudsloven, som er vedtaget den 24. maj 2018, har forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, mulighed for et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning. Ordningen gælder fra den 1. juli 2018.

 

Sagsfremstilling

Forældre, som har et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, har mulighed for et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning. Dvs. at man som forældre selv ansætter en børnepasser eller køber en plads i en eksisterende privat pasningsordning og får tilskud hertil af kommunen.

 

Kombinationstilbuddet omfatter børn i alderen 26 uger og indtil barnets skolestart. Kombinationstilbud gælder ikke for forældre med børn, som er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

 

Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige dagtilbuddenes samlede åbningstid. Åbningstiden i Ballerup Kommunes dagtilbud er 51 timer om ugen i daginstitution og 48 timer om ugen i dagpleje. Den fleksible pasning skal have et tidsmæssigt omfang på minimum 10 timer om ugen, hvoraf følger at man maksimalt kan have 41 timer i dagtilbud/38 timer i dagpleje foruden. Timerne opgøres over en periode på 4 uger.

 

Ballerup Kommune skal føre tilsyn med den fleksible pasning, som dog er underlagt begrænsede krav til indhold, idet man anser, at barnet får tilgodeset udviklings- og læringsbehov i dagtilbudsdelen af tilbuddet.

 

Der er udarbejdet forslag til kommunale retningslinjer, som beskriver tilsyn, procedurer, frister mv.

 

Ballerup Kommune skal fastsætte takster og tilskud til kombinationstilbuddet. Der foreslås:

Kommunalt tilskud til fleksibel pasning:

  • Månedligt tilskud for 10 timers fleksibel pasning om ugen til børn i alderen 0-2 år: 1.339 kr. Tilskud pr. ekstra ugentlig time: 133 kr.
  • Månedligt tilskud for 10 timers fleksibel pasning om ugen til børn i alderen 3-5 år: 723 kr. Tilskud pr. ekstra ugentlig time: 72 kr.

 Forældrebetalingstakst i dagtilbudsdelen af kombinationstilbuddet:

  • Månedlig takst for en times pasning pr. uge i dagpleje: 67 kr.
  • Månedlig takst for en times pasning pr. uge 0-2 år: 49 kr. Hertil kommer en grundtakst på 624 kr. om måneden
  • Månedlig takst for en times pasning pr. uge 3-5 år: 25 kr. Hertil kommer en grundtakst på 460 kr. om måneden.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ballerup Kommunes andel af den forventede merudgift ved revision af dagtilbudsloven er på henholdsvis 0,309 mio. kr. i 2018, 0,318 mio. kr. i 2019, 0,296 mio. kr. i 2020 og 0,292 mio. kr. i både 2021 og 2022, jf. det forhandlede DUT-bidrag (Det Udvidede Totalbalanceprincip).

 

Det bemærkes, at kommunens udgifter i forhold til lovændringerne kan være større end det modtagne DUT-bidrag, bl.a. under hensyn til antallet af forældre, som ønsker at anvende muligheden, udgifter til øget tilsyn, samt at det ikke umiddelbart er muligt at sætte dagplejen ned i tid, jf. de generelle arbejdsvilkår for dagplejere mv.

 

Da det er meget vanskeligt at forudsige antallet af forældre, som ønsker at anvende de nye muligheder og omfanget heraf, herunder den medfølgende økonomi, foreslås det, at området og ændringerne følges tæt og afrapporteres til Børne- og Skoleudvalget i forbindelse med de kommende budgetopfølgninger. Næste gang i forbindelse med tredje budgetopfølgning 2018.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Retningslinjer for kombinationstilbud godkendes.
     
  2. Taksten for dagtilbud i kombination med fleksibel pasning følger de i sagsfremstillingen nævnte takster. 
     
  3. Tilskuddet til fleksibel pasning i kombination med dagtilbudsplads fastsættes, så det følger de i sagsfremstillingen nævnte takster.
     
  4. Økonomien i forbindelse med lovændringerne løbende følges tæt og fremlægges for Børne- og Skoleudvalget i forbindelse med de kommende budgetopfølgninger.

 

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 6. marts 2018 Punkt 12

Digitaliserings- og Teknologiudvalget den 13. juni 2018 Punkt 7

Indhold

Sammendrag

Center for Skoler, Institutioner og Kultur har med afsæt i den eksisterende Digitaliseringsstrategi 2014-2017, gældende for 0-18 år, udarbejdet et udkast, som skal erstatte afsnittet, der dækker 6-16 år (skoleområdet). Der er desuden udarbejdet et udkast, som nytænker det digitale dannelsesbegreb. Digitaliseringsstrategien ønskes sendt i høring i skolernes bestyrelser.

 

Baggrund

Den eksisterende Digitaliseringsstrategi 0-18 år fra 2014 er udløbet i 2017. Med budgetaftalen for 2018 er der satset på it i folkeskolen. Denne satsning fordrer en opdatering af strategien. Af budgetaftalen fremgår det, at parterne ønsker, at digitaliseringsstrategien på folkeskoleområdet og dens tilknyttede handleplaner opdateres, herunder med fokus på kodning som tema, så kodning og generel brug af it og digitale ressourcer i højere grad kan bidrage til at styrke elevernes skabende og kreative potentialer på alle klassetrin.

 

Sagsfremstilling

Sagen, der blev forelagt på Børne- og Skoleudvalgets møde den 6. marts 2018 vedrørende digitaliseringsstrategien 0-18 år genfremlægges med supplerende bilag.

 

Sagen har været forelagt Teknologi- og Digitaliseringsudvalget, som har udarbejdet et høringssvar til digitaliseringsstrategien. Det indgår som en del af høringssvarene, og er vedlagt som bilag 4 til denne sag.

 

Følgende indhold er ændret i forhold til den eksisterende digitaliseringsstrategi:

  • Kapitlet "Fælles begrebsforståelse 0-18" (side 7-8 i den eksisterende strategi => nyt forslag: Afsnit 3.0 - 3.2 side 4-6 i den reviderede strategi)
  • Kapitlet "Den digitale skole og BFO" (Side 17-23 => nyt forslag: Afsnit 5.0 side 14-21 i den reviderede strategi)
  • Handleplanen for skoleområdet er erstattet med afsnit 7.0 - 9.0 side 28-32.

Bilag 3 - "Sammenligning af eksisterende mål og reducerede mål" - fremhæver de ændringer, der er lavet i forhold til temaernes mål.

 

Center for Skoler, Institutioner og Kultur vurderer, at Digitaliseringsstrategi 0-18 år i sin form og indhold på dagtilbuds- og klubområdet er både tidssvarende og visionær. Derfor foreslås disse dele videreført. På skoleområdet er der brug for både en opdatering og en indholdsmæssig justering.

 

Til brug for opgaveløsningen omkring en opdateret strategi på skoleområdet har der været nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har bestået af lærere og ledere fra skolerne. 

 

Strategien på skoleområdet har fortsat de tre temaer fra den gamle strategi:

  • Digital ledelse

  • Pædagogisk kompetence

  • Digital didaktik.

Indholdet af disse tre temaer er ændret, så fokus nu er på elevernes læring, og temaerne følges op af fire indsatser. De fire indsatser skal hjælpe skolerne til at nå strategiens mål.

 

Indsats 1: Lærerne og pædagogernes digitale kompetencer

Indsatsen sikrer:

  • At lærere og pædagoger får mulighed for at bevidstgøre sig om egne kompetencer og færdigheder inden for det digitale felt.

  • At behovet for en indsats på skolen afklares.

  • At den enkelte skole planlægger, hvordan man gennemfører et kompetenceløft for samtlige medarbejdere.

Indsats 2: Kodning - digitale og innovative processer

Kodning og digital skabelse inviterer til, at eleverne lærer ved at prøve og til at forstå, at fejl er en naturlig del af læringsprocessen. Kodning er en disciplin, som træner mange af de færdigheder og kompetencer, som ønskes, at eleverne udvikler.

 

Indsatsen har fokus på to spor:

  • Den faglige viden om kodning

  • Som middel til at arbejde med digitale og innovative processer.

Indsats 3: Informationssøgning

Brugen af internettet, indsamling af større mængder data og adgang til digitale teknologier stiller hele tiden øgede krav om, at eleven lærer at søge information målrettet; at indsamle, sortere, udvælge og forholde sig kritisk til information, som er relevant i forhold til det læringsindhold, der arbejdes med.

 

Denne indsats skal bidrage til at styrke elevernes kompetencer inden for informationssøgning, begyndende kildekritik, ophavsrettigheder og relevansvurdering.

 

Indsats 4: Social ansvarlighed og it-sikkerhed

Uanset om sociale medier indgår i skolens aktiviteter eller ej, så er sociale medier en stor del af børnenes og de unges liv. Derfor er det vigtigt, at skolen forholder sig til, hvordan børnene og de unge bruger medierne.

 

Med fokus på social ansvarlighed og it-sikkerhed sikres børns og unges forudsætninger for i en tidlig alder at blive rustet til at leve og arbejde i et samfund, hvor de skal være kritisk tænkende i arbejdet med og brugen af digitale medier.

  • De skal kunne begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt, når de anvender it og medier og er digitalt sociale.

  • De skal kunne begå sig trygt og sikkert på nettet i den digitale kontakt og kommunikation med omverdenen.

Ændringen af de tre temaer medfører ligeledes, at beskrivelsen af vejen til den digitale dannelse nuanceres.

 

Kombinationen af tre domæner sikrer den digitale kompetence:

  • Færdigheder i at anvende digitale værktøj og medier

  • Viden, teorier og principper knyttet til teknologi

  • Holdninger til strategisk brug, åbenhed, kritisk forståelse, kreativitet, ansvarlighed og selvstændighed.

Når det enkelte barn styrker sin digitale kompetence, vil det kunne indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden. Ved en positiv, men kritisk tilgang til andre brugere, samt ved nøje at overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed, opnås netop den digital dannelse.

 

Udkast til den reviderede digitale strategi kan ses som bilag

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

4 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Den reviderede Digitaliseringsstrategi 0-18 år gældende fra 2018-2021 sendes i høring i perioden fra den 16. august 2018 til den 5. oktober 2018 i skolebestyrelserne.

Beslutning

Indstillingen godkendt med denne bemærkning:

I bilag 3 "Sammenligning af eksisterende mål og reducerede mål" understreges, at kompetenceudvikling skal have særlig fokus på både lærernes og pædagogernes kompetence.


Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 12. juni 2018 Punkt 11

Indhold

Sammendrag

Budgetaftale 2018 har afsat midler til et forsøg med Nest-klasser i Ballerup Kommune. Denne sag orienterer om research, viden og erfaringer i forhold til andre kommuners erfaringer med Nest-klasser og fremlægger et økonomioverblik. Sagen er en opfølgning på tidligere fremlagt sag, med nye oplysninger om antallet af børn i målgruppen.

 

Baggrund

I Budgetaftale 2018 er der afsat midler til forsøg med Nest-klasser. Børn med autismespektrumforstyrrelser har stort potentiale for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt, hvis de får den rigtige indsats.

 

I Århus Kommune er der oprettet såkaldte Nest-klasser med kun 14-16 elever i klasserne, hvoraf 4 er børn med autismespektrumforstyrrelser, de øvrige børn er fra almenområdet. Derfor blev der afsat 0,3 mio. kr. i budgetperioden til et forsøg med en Nest-klasse i Ballerup Kommune.

 

Center for Skoler, Institutioner og Kultur har undersøgt de eksisterende tilbud i andre kommuner, inden et forsøg igangsættes.

 

Sagsfremstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur har sammen med Center for Børne og Ungerådgivning nedsat en arbejdsgruppe, som har undersøgt, hvordan der arbejdes med Nest-konceptet i Danmark. Nogle få kommuner har etableret Nest-lignende klasser, idet det indebærer kursusforløb og samarbejde med Århus Kommune om kompetenceudvikling, sparring og rådgivning, hvis navnet Nest indgår i projektet.

 

Arbejdsgruppen har lavet en sammenlignende analyse af de kommuner, der har etableret Nest-klasser eller Nest-lignende klasser. Derudover har arbejdsgruppen besøgt Kobberbakkeskolens Nest-lignende klasser i Næstved Kommune. På Kobberbakkeskolen mødte arbejdsgruppen ledelse, medarbejdere og elever, der er tilknyttet skolens såkaldte SIAA-klasser (Struktur - Inklusion- Autister - Almenelever) og fik et godt indtryk af, hvordan der arbejdes, og hvilke erfaringer de har gjort sig.

 

Arbejdsgruppen har på basis af andre kommuners erfaringer og eget besøg i Næstved Kommune fået et godt indtryk af, hvad det forudsætter, indebærer og kræver at oprette Nest eller Nest-lignende klasser:

  • Det skal være muligt at visitere fire børn med autisme fra samme aldersgruppe.
  • Der oprettes en ekstra klasse med 10 almenelever og 4 specialelever på hver årgang. Den ekstra klasse betyder, at klassen ikke indgår i den almindelige kapacitetsopgørelse, som danner baggrund for antallet af klasser, der oprettes.
  • Forældrene til såvel almenbørn som til børnene med autisme skal være interesserede i at deltage og bidrage til konceptet. Forældrene vælger ikke denne særlige klasse - det er ledelsen fra dagtilbud og skole, der danner klasserne.
  • Der skal være et klasserum, som indrettes til at kunne understøtte undervisning af børn med autisme og dertil et tilstødende lokale, hvor det er muligt at arbejde differentieret med en lille gruppe børn.
  • Der skal ansættes medarbejdere, som har den nødvendige specialviden.
  • Der skal være to medarbejdere i alle timer. Opgaven skal være fordelt på maks. tre voksne.
  • Medarbejderne omkring klassen skal kompetenceudvikles, så de kan samarbejde om både fordele og udfordringer i en børnegruppe, hvor såvel almenelever som børn med autisme skal opnå et fagligt og socialt udbytte.
  • Vedvarende vejledning og sparring skal være tæt på, hvilket betyder, at videnspersoner fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skal være fast tilknyttet hver eneste Nest-klasse.
  • Anbefalingerne siger, at det er klogt at oprette mindst fire klasser (fx en hel indskoling) på samme skole ved opstart af Nest-klasser.
  • Skolens børnesyn og kultur er altafgørende for Nest-klassernes succes.

Da anmodningen om oprettelse af en Nest-klasse kom som en del af Budget 2018, var det antagelsen, at en Nest-klasse ville koste ca. 300.000 kr. De oplysninger, som på daværende tidspunkt var tilgængelige, handlede om, at der skulle være to lærere i alle timer i en 0. klasse. Forskellen på den udgift, som kommunen på nuværende tidspunkt har til en lærer og en pædagog, og den udgift to lærere i 0. klasse vil kræve, er 300.000 kr.

 

Men de meget omfattende undersøgelser og besøg, som Center for Skoler, Institutioner og Kultur har foretaget, har vist, at den model ikke kan fungere i praksis. De gode resultater på skoler, der lykkes med Nest-lignende klasser, findes kun der, hvor man har tilført væsentligt yderligere ressourcer.

 

Den faktuelle viden, som man nu er i besiddelse af, viser, at det koster ca. 1,7 mio. kr. det første år en kommunal Nest-lignende klasse oprettes. Samtidig er anbefalingen, at man ikke kun opretter en 0. klasse, men vælger en skole, hvor man opretter en 0. klasse, en 1. klasse, en 2. klasse og en 3. klasse, således at der bliver et helt spor i en indskoling.

 

Følger man anbefalingen, vil der skulle afsættes ca. 7 mio. kr. det første år, og ca. 6. mio. kr. årligt som en varig udgift. Overført til en Ballerup-kontekst betyder det, at der oprettes én kommunal Nest-klasse pr. årgang på en skolematrikel. I klassen vil der være fire pladser til børn med lettere autismespektrumforstyrrelser og ca. 10 almen pladser. Klassen indgår ikke i den almindelige kapacitetsberegning ved dannelsen af 0. klasser, hvilket medfører en ikke ubetydelig merudgift.

 

Samtidig vides det ikke, om der er fire børn med lettere autisme på hver eneste årgang, der kan profitere af et Nest-lignende tilbud. Sandsynligheden for, at der i Ballerup Kommune er fire børn på hver eneste årgang, er meget lille. Center for Skoler, Institutioner og Kultur har set tilbage i visitationerne fra de seneste tre år. Her ses det, at der er meget få børn fra 0.-2. klasse, der visiteres til et specialtilbud, idet flertallet visiteres på et senere tidspunkt. (se bilag). Hvis antagelsen er, at man præventivt kan visitere tidligere end 7.-9. klasse, hvorfra majoriteten visiteres, vil der stadig være relativt få børn og ikke kontinuerligt fire børn pr. årgang.

 

Børn med mere seriøse autismeudfordringer vil i højere grad profitere af gruppeordnings- eller specialskoletilbud.

 

Budget 2018 indeholder en bevilling på 300.000 kr. til forsøg med Nest-klasser.

 

Midlerne står uberørte, idet den forventede anvendelse af midlerne til kompetenceudvikling endnu ikke er igangsat. Kurserne starter tidligst i september 2018. Center for Skoler, Institutioner og Kultur anbefaler, at det på baggrund af ovenstående erfaringer fra andre kommuner overvejes, om midlerne i højere grad kan gøre gavn, hvis de overføres til fx SAMSPALs-projektet. SAMSPAL (samarbejde mellem almen- og specialområdet) er et co-teachings forløb, som har vist sig at være særdeles hjælpsomt i forhold til arbejdet på skolerne.

 

Alternativt kan man anvende midlerne til en yderligere opkvalificering af lærere og pædagoger, der varetager opgaven i gruppeordningen på Hedegårdsskolen. Opkvalificeringen vil være målrettet arbejdet med autismespektrumudfordringer. Gruppeordningen er et tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser.

 

Projektet er tidligere beskrevet under sag nr. 6 på Børne- og Skoleudvalgets dagsorden i maj 2018 omhandlende Tilbudsviften.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Center for Skoler, Institutioner og Kultur har udarbejdet et overslag på baggrund af indhentede erfaringer fra andre kommuner.

Overslag over udgifter for hver klasse, der etableres:

 

Oprettelse af en ekstra klasse + øgede personaleudgifter1.300.000 kr.
Kompetenceudvikling225.000 kr.
Driftsmidler (specialudstyr)175.000 kr.
I alt1.700.000 kr.

 

Årlig videreførelse af klassen er anslået til 1,5 mio. kr.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Orienteringen om Nest-klasser tages til efterretning.
     
  2. Bevillingen på 0,3 mio. kr. anvendes til samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet (SAMSPAL).

 

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Der forelægges udkast til ferieplan for skoleåret 2020/21.

Center for Skoler, Institutioner og Kultur foreslår, at udkastet sendes i høring i skolebestyrelserne.

 

Baggrund

Fra skoleåret 2013/14 er det besluttet, at der udarbejdes en fælles ferieplan for skolerne i Ballerup Kommune. Der er tidligere godkendt fælles ferieplaner for skoleårene 2013/14 til og med 2019/20.

 

Ferieplanen for de enkelte skoleår skal forelægges til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget.

 

Ifølge folkeskolelovens § 14a begynder elevernes sommerferie den sidste lørdag i juni.

 

Sagsfremstilling

For at give forældre og samarbejdspartnere gode planlægningsmuligheder er der nu udarbejdet forslag til fælles ferieplan for skoleåret 20/21. Det foreslås at sende forslaget i høring i skolebestyrelserne frem til den 5. oktober 2018.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Forslag til fælles ferieplan for skoleåret 2020/21 sendes i høring i skolebestyrelserne.
     
  2. Høringsperioden fastsættes fra onsdag den 15. august 2018 til fredag den 5. oktober 2018.

 

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Det indstilles, at Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen (UUV) ophæves pr. 31. juli 2019.

 

Sagen forelægges i Børne og Skoleudvalget samt Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget.

 

Baggrund

Med vedtagelsen af den nye lovgivning om Forberedende Grunduddannelse (FGU) og den sammenhængende kommunale ungeindsats har kommunerne fået et entydigt myndighedsansvar for at gøre unge parate til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Hidtil har ansvaret været delt mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcentrene bl.a. afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation.

 

Med de nye love fjernes kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af UU. Det vil fremadrettet være den enkelte kommune, der beslutter, hvordan uddannelsesvejledningen skal organiseres i den kommunale ungeindsats.

 

Sagsfremstilling

UUV er etableret på baggrund af § 60 i kommunestyrelsesloven. Det fremgår af § 14 i aftalen om etablering af UUV, at kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner kan beslutte at ophæve UUV, såfremt de fem deltagende kommuner er enige herom.

 

Alle udgifter i forbindelse med ophævelsen skal fordeles efter samme fordelingsnøgle som etablerings- og driftsudgifterne. Det betyder, at udgifterne skal fordeles på baggrund af antallet af borgere i de enkelte kommuner. Vilkårene for ophævelsen skal godkendes af Ankestyrelsen og evt. fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem kommunerne.

 

Det anbefales at ophæve UUV pr. 31. juli 2019, da lov om den sammenhængende kommunale ungeindsats træder i kraft pr. 1. august 2019. Samtidig er foråret en travl periode for UU frem mod de unges uddannelsesvalg i marts måned, hvorfor en ophævelse af hensyn til driftssituationen er bedst placeret i forbindelse med skolestart frem for ved årsskiftet.

 

Dog træder lovgivningens stk. 2, § 2k omhandlende målgruppevurdering til den nye FGU i kraft allerede den 1. januar 2019. Målgruppevurderingen til den nye FGU foretages i hver enkelt kommune. Der udarbejdes en vejledning til medarbejderne i UU Vestegnen om, hvordan de i overgangsperioden kan bidrage til kommunens vurdering med deres vejledningsfaglighed.

 

Virksomhedsoverdragelse

I forbindelse med ophævelsen af UUV skal der tages stilling til, hvad ophævelsen betyder for de ansatte.

 

Da UUV blev oprettet, blev et antal medarbejdere fra kommunerne virksomhedsoverdraget til løsning af opgaven. De opgaver, der løses af UUV, vil efter en opløsning af UUV skulle løses af kommunerne af ansatte med samme kompetencer fremadrettet, idet uddannelses- og erhvervsvejledning også fremadrettet skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet, eller kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Derfor vil medarbejderne skulle virksomhedsoverdrages til de fem kommuner.

 

Uanset hvordan kommunalbestyrelserne i de fem kommuner vælger at tilrettelægge den kommunale ungeindsats, vil medarbejderne i UU skulle være tilknyttet én kommune som følge af det nye lovkrav om en sammenhængende kommunal ungeindsats. I løbet af maj og juni måned 2018 har medarbejderne i UUV derfor kunnet tilkendegive hvilken kommune, de ønsker at være tilknyttet fremadrettet. Herefter har UUV’s ledelse etableret kommuneteams med udgangspunkt i dels medarbejderønsker, dels hensynet til en bred kompetencedækning i alle kommuner. Disse teams danner udgangspunkt for virksomhedsoverdragelsen.

 

Medarbejderinddragelse

MED-udvalget i UUV har været inddraget i processen ved møder med UUV’s bestyrelse i henholdsvis december 2017 (efter offentliggørelsen af aftale mellem Folketingets partier) og i juni måned 2018 (efter vedtagelse af den nye lovgivning). Der har derudover været afholdt møde med alle medarbejdere i UUV for at orientere om, at kommunalbestyrelserne forelægges en sag om opløsning af UUV.

 

Såfremt kommunalbestyrelserne beslutter at ophæve UUV, vil der blive afholdt orienteringsmøde med medarbejderne herom. Medarbejdere/ledelse fra UUV er inddraget i alle fem kommuner i arbejdet med, hvordan den sammenhængende ungeindsats skal organiseres i hver kommune.

 

Økonomi ved opløsning af UUV

UU-Vestegnens budget er sammensat af tilskud fra de fem kommuner, der er sammen om UUV. Tilskuddene kan deles i basistilskud, der beregnes som beløb pr. indbygger i kommunen og i kommunale tilkøb, der varierer fra kommune til kommune. Disse to tilskud vil kommunerne ved en opløsning af UUV selv kunne prioritere i en ny uddannelsesvejledning eller mere overordnet i en ungestrategi.

 

Af UUV’s regnskab fra det seneste afsluttede år fremgår følgende beløb i basistilskud, som kommunerne vil kunne omprioritere (tal for 2018 stammer fra UUV’s egen opgørelse):

 

Kommune

 

Basistilskud

i 2017 (kr.)

 

Basistilskud

i 2018 (kr.)

 

Albertslund Kommune2.409.5892.459.980
Ballerup Kommune4.167.8654.253.000
Glostrup Kommune1.941.2411.986.608
Høje-Taastrup Kommune4.317.9004.430.891
Rødovre Kommune3.284.4053.394.377
I alt16.121.00016.525.056

 

Grundydelsen, der fås for disse midler, indeholder vejledningsindsats i grundskolen fra 7. klasse; denne består af både kollektive og individuelle uddannelsesvejledninger, introduktionskurser på uddannelsessteder, uddannelsesparathedsvurderinger, mentorer for udsatte unge, brobygning i 10. klasse, treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) og opsøgende indsats for unge op til 24 år.

 

De kommunale tilkøb udgjorde i 2017 i alt 3.869.641 kr. I 2018 udgør de indtil videre 2.678.000 kr. men der kan komme flere til i efteråret. Tilkøbene i 2018 fordeler sig på kommunerne som vist i skemaet her:

 

Albertslund Kommune1.292.650
Ballerup Kommune695.250
Glostrup Kommune432.600
Høje-Taastrup Kommune144.200
Rødovre Kommune113.300
I alt2.678.000

 

Egenkapitalen i UUV vil ved en opløsning blive fordelt mellem kommunerne efter ejerandele. I forbindelse med årsregnskab 2017 blev opgjort en negativ egenkapital på 143 kr. Det er målsætningen, at egenkapitalen ved UUV’s opløsning er positiv.

 

Organisering af vejledningen i den kommunale ungeindsats

Formålet med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25 år er præcist og effektivt forankret, så de unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere egen sag og indsats.

 

Det bliver den enkelte kommunes ansvar at skabe en sammenhængende indsats, hvor uddannelsesvejledningen, jobcentrets systemer og det sociale område i højere grad end hidtil skaber klarhed for den unge og koordinerer indsatserne med udgangspunkt i samme uddannelsesplan.

 

Der fremlægges en særskilt sag vedrørende organiseringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Såfremt kommunalbestyrelserne i de fem kommuner træffer beslutning om ophævelse af UUV, anvendes der 25.000 kroner til juridisk bistand fra KL i forbindelse med opløsning af § 60 selskabet. Det finansieres af UU Vestegnens drift.

 

Ved en opløsning af UU Vestegnen fordeles de midler, som kommunerne har betalt i henholdsvis årligt tilskud til og tilkøb hos UU Vestegnen samt kommunens andel af egenkapitalen mellem kommunerne.

 

De samlede midler foreslås overført til den sammenhængende kommunale ungeindsats til løsning af vejledningsopgaven, der er uændret.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen ophæves pr. 31. juli 2019.
     
  2. Ballerup Kommunes årlige tilskud til og tilkøb hos UU Vestegnen anvendes til den sammenhængende kommunale ungeindsats.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

Med denne sag fremlægges:

  • Forslag til strategi for den sammenhængende ungeindsats
  • Analyse af ungeområdet, der ligger til grund for forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats.

Sagen forelægges i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.

 

Baggrund

Alle partier i Folketinget indgik i efteråret 2017 "Aftale om bedre veje til uddannelse eller job". Lovforslagene, der skal udmønte aftalen, blev vedtaget i maj 2018 (se bilag). Formålet med aftalen er at gøre den kommunale ungeindsats mere effektiv som løftestang til at indfri den uddannelsespolitiske målsætning om, at mindst 90 pct. af alle unge på 25 år skal have gennemført en ungdomsuddannelse eller have tilknytning til arbejdsmarkedet i 2030.

 

Med aftalen får kommunerne en forpligtelse til at etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, der kan styrke de uddannelsespolitiske målsætninger. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan den sammenhængende ungeindsats skal organiseres.

 

Strategien for den sammenhængende ungeindsats samt forslag til organisering heraf er udarbejdet inden for rammen af 0-30 års politikken i Ballerup Kommune. Her er ambitionen, at alle børn og unge i Ballerup Kommune skal opleve sammenhængende udviklingsforløb. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en børne- og ungestrategi, "Fællesskab for Alle - Alle i Fællesskab" samt Ballerup Kommunes Aktiveringsstrategi. 

 

Strategien for den sammenhængende ungeindsats er udarbejdet i naturlig forlængelse heraf, men er en strategi, der retter sig mod en mindre andel af Ballerup Kommunes unge, der har behov for en særlig støtte for at komme i uddannelse og job.

 

Ingen unge skal være i tvivl om, hvilke veje og muligheder der er for uddannelse og job, samt hvordan de kan få støtte hertil, hvis der er behov for det. Som afsæt for at kommunikere dette til alle unge og deres forældre etableres der en fælles digital indgang for alle unge, "Ung i Ballerup", hvor de kan søge viden om både generelle uddannelsesmuligheder samt mulighederne for særlig hjælp og støtte til at få uddannelse og job. Ungdomsrådet inddrages i arbejdet hermed.

 

Sagsfremstilling

Arbejdet med strategien for den sammenhængende ungeindsats og ungeanalysen har været tilrettelagt ud fra et ønske om at inddrage viden fra organisationen. Derfor har der været nedsat en række arbejdsgrupper med deltagelse af medarbejdere og ledere fra de dele af organisationen, der arbejder med ungeområdet. Foruden arbejdsgrupperne har der løbende været holdt bilaterale møder med nøglemedarbejdere fra organisationen. Derudover har direktør Anne Vang orienteret om analysearbejdet i MED-udvalg og/eller ledelsesfora i de respektive fagcentre, Hoved-MED og ved møder med de faglige organisationer. Endelig har forskningsrapporter samt besøg og erfaringer fra andre kommuner ligget til grund for analysearbejdet.

 

Strategi for den sammenhængende ungeindsats

Forslag til strategi for den sammenhængende ungeindsats er bygget op omkring tre overordnede mål:

  • Alle unge skal have uddannelse og/eller job
  • Alle unge skal have mulighed for at etablere relationer og netværk ved at deltage i fællesskaber på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge med andre unge
  • Den sammenhængende ungeindsats skal tage udgangspunkt i de unges drømme og ønsker og understøtte de unge i at mestre en hverdag med deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

Strategi for den sammenhængende ungeindsats kan ses i bilag.

 

Ungeanalysen - forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats

Ungeanalysen - forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats kan ses i bilag, og indeholder følgende afsnit:

  1. Målgruppen for den sammenhængende ungeindsats
  2. Hvem er de unge i målgruppen for den sammenhængende ungeindsats?
  3. Tilbud og indsatser til unge
  4. Muligheder for organisering af den sammenhængende ungeindsats
  5. Anbefalinger
  6. Implementeringsplan.

I forhold til analysen afsnit 1: Målgruppen, skal det bemærkes, at den nye lovgivning omkring bedre veje til uddannelse og job, her er målgruppen unge mellem 15 og 25 år. Imidlertid er ungeområdet i dag omfattet af flere forskellige lovområder. På nogle områder er unge omfattet til og med det 18. år (eksempelvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), på andre områder til og med det 25. år (eksempelvis Ungdommens Uddannelsesvejledning) og atter andre til det 30. år (eksempelvis arbejdsmarkedsområdet). Samtidig er det kendt, at unge allerede som 13-årige i grundskolens udskolingsklasser begynder at træffe afgørende valg om deres fremtidige uddannelse og job. Ligesom et højt skolefravær i disse år slår stærkt igennem på de unges livsmuligheder senere hen, hvorfor en væsentlig del af indsatsen ligger der. For at sikre den størst mulige sammenhæng og kontinuitet for den unge, foreslås det derfor, at unge mellem 13 og 30 år omfattes af den sammenhængende ungeindsats i Ballerup Kommune.

 

Ungeanalysens anbefalinger til organisering af den sammenhængende ungeindsats fremgår af afsnit 5 i analysen og er gengivet nedenfor. Derudover indeholder analysen en række anbefalinger, der er knyttet sammen med implementering af den organisatoriske løsning. Disse anbefalinger fremgår af analysens afsnit 6: Implementeringsplan.

 

Anbefaling af model 3: Samarbejdsmodellen

På baggrund af analysen anbefales det, at den sammenhængende ungeindsats sikres via model 3: Samarbejdsmodellen. Anbefalingen begrundes med, at samarbejdsmodellen i forvejen anvendes i organisationen, og at modellen allerede har skabt positive resultater. Samtidig sikrer modellen, at myndighedsområdet ikke splittes mellem så mange fagcentre, at det risikerer at blive fagligt udvandet. En styrke er også, at modellen umiddelbart kan implementeres uden forudgående ressortomlægninger og ansættelse af ny centerchef eller afsnitsleder. Af samme årsag er det ressourcemæssigt den økonomisk mest fordelagtige løsning. Evaluering af samarbejdsmodellen kan ses i bilag.

 

Anbefalinger vedrørende Ungekoordinatornetværket

For at håndtere de organisatoriske og ressourcemæssige udfordringer ved modellen anbefales det, at Ungekoordinatornetværket, der understøtter implementeringen af samarbejdsmodellen, forankres i Ungeafsnittet i Center for Børne- og Ungerådgivning, ligesom det anbefales, at Ungekoordinatornetværket tilføres medarbejderressourcer fra Centrene for Børne- og Ungerådgivning, Skoler, Institutioner og Kultur, Social og Sundhed samt Arbejdsmarked for at kunne håndtere en udvidelse af målgruppen.

 

Anbefaling af pulje med tværgående økonomi

For at understøtte mulighederne for at udvikle tilbud og indsatser til unge på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, anbefales det, at der etableres en tværgående pulje med økonomi.

 

Anbefaling af placering af UU-vejledningsopgaven

I forhold til placering af UU-vejledningsopgaven anbefales det, at UU-vejledningen forankres i Ungeafsnittet i Center for Arbejdsmarked. Anbefalingen begrundes med, at en relativ stor andel af de unge i målgruppen vil profitere af nærheden til arbejdsmarkedsområdet.

 

Fremadrettet proces

Det foreslås, at strategien for den sammenhængende ungeindsats og ungeanalysen på baggrund af drøftelser i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget, sendes til udtalelse i Hoved-MED. Efterfølgende fremlægges sagen til endelig politisk godkendelse i oktober 2018.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Såfremt anbefaling af model 3 godkendes, indgår der en investering på 0,5 mio. kr. i budgetforhandlingerne for 2019 til ansættelse af en projektleder til Ungekoordinatornetværket, der skal videreudvikle og koordinere samarbejdsmodellen.

Bilag

4 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Direktørerne Mette Vaaben Mortensen og Anne Vang Rasmussen indstiller, at:

  1. Strategi for den sammenhængende ungeindsats og ungeanalysen med forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats sendes til udtalelse i Hoved-MED.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Sagen beskriver Socialtilsyn Hovedstadens årlige tilsynsbesøg i maj 2018 og konklusion på Ballerup Ungdomspension.

 

Baggrund

Ballerup ungdomspension er et anbringelsessted for børn og unge, og skal jf. lov om socialtilsyn årligt have gennemført et tilsyn fra hovedstadens socialtilsyn. 

 

Sagsfremstilling

Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger.

 

Ud over en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Tilsynsrapporten publiceres på Tilbudsportalen, som er socialtilsynets oversigt over bl.a. godkendte anbringelsessteder.

 

Tilsynsrapportens konklusion er, at Ballerup Ungdomspension gør en god indsats over for de unge, og at de fleste unge profiterer af indsatsen og trives på tilbuddet, og at de fleste unge dermed udvikler sig. Socialtilsynet har dermed ikke fundet anledning til ændring af vurderingen af tilbuddet, som generelt egnet til målgruppen, og som havende en meget høj faglig kvalitet.

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager forstander Kurt Møller Christensen fra Ballerup Ungdomspension under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Børne- og Ungerådgivning indstiller, at

  1. Orienteringen om tilsynsrapport for Ballerup Ungdomspension tages til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Den politiske mødekalender for Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget og de stående udvalgs møder for 2019, 2020 og 2021 skal politisk behandles på møderne i august 2018. Forslag til mødekalender forelægges til godkendelse.

 

Baggrund

Efter styrelseslovens § 8, stk. 1, og § 20, stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen og de stående udvalg vedtage mødeplanen for næste år.

 

I Ballerup Kommune er der et ønske om flerårige mødekalendere, sådan at møderne kan planlægges i god tid. Der fremlægges derfor forslag til mødekalendere for den resterende del af valgperioden, dvs. til og med 2021.

 

Sagsfremstilling

Sekretariat for Politik og Borgerservice har udarbejdet forslag til mødekalender for Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget samt de stående udvalgs møder for 2019, 2020 og 2021. Ved planlægningen er der taget højde for erfaringerne fra tidligere år, herunder mødefrekvensen og mødernes indbyrdes placering.

 

I kalenderen er der endvidere indarbejdet datoer for budgetseminar samt forslag til anden behandling af budgettet. Første behandlingen af budgettet finder sted på møderne i august måned.

 

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen afholder lukket møde kl. 17.45 og åbent møde kl. 18.00 den sidste mandag i hver måned.

 

Det foreslås, at Økonomiudvalget afholder møde kl. 8.00 om tirsdagen inden kommunalbestyrelsesmødet.

 

Det foreslås, at fagudvalgene afholder møderne henholdsvis om morgenen kl. 8.00 samt om eftermiddagen kl. 13.00 den første og anden tirsdag i måneden.

 

I forlængelse heraf foreslås følgende mødekalender for fagudvalgene:

  • Teknik- og Miljøudvalget den første tirsdag i måneden kl. 8.00
  • Social- og Sundhedsudvalget den første tirsdag i måneden kl. 13.00
  • Kultur- og Fritidsudvalget den første tirsdag i måneden kl. 13.00
  • Børne- og Skoleudvalget den anden tirsdag i måneden kl. 8.00
  • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den anden tirsdag i måneden kl. 13.00.

Afvigelser

I nogle af månederne er møderne rykket på grund af ferier og helligdage.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

3 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Sekretariatet for Politik og Borgerservice indstiller, at

  1. Mødekalender for 2019 for Børne- og Skoleudvalget godkendes.
     
  2. Mødekalender for 2020 for Børne- og Skoleudvalget godkendes.
     
  3. Mødekalender for 2021 for Børne- og Skoleudvalget godkendes.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

I 2015 vedtog FNs generalforsamling 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Budgetparterne besluttede med den politiske aftale 2018 at fremhæve 6 af verdensmålene, som dem, der skal være fokus på i Ballerup Kommune. Ambitionen er at integrere arbejdet med de 6 valgte verdensmål i eksisterende planer og strategier i relevant omfang. Ikke at iværksætte selvstændige projekter og aktiviteter i forhold til de valgte 6 verdensmål.

 

Børne- og Skoleudvalget skal drøfte, hvordan der på udvalgets område løbende kan arbejdes med at integrere de 6 udvalgte verdensmål.

 

Baggrund

Med den politiske aftale for 2018 har budgetparterne aftalt at prioritere at arbejde med 6 udvalgte verdensmål ud af de 17, som FN har vedtaget i 2015. Der skal i arbejdet være fokus på, hvordan Ballerup Kommune integrerer verdensmålene i indsatser og prioriteringer på tværs af Ballerup Kommune.

 

Sagsfremstilling

I 2015 vedtog FNs generalforsamling 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene sigter mod at løse en del af klodens største problemer inden 2030, herunder fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringer, jf. https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018, og som en del af den politiske aftale 2018, har budgetparterne valgt særligt at fremhæve 6 af de 17 verdensmål. De er:

  • Mål 3: "Sundhed og trivsel", der handler om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
  • Mål 4: "Kvalitetsuddannelse", der handler om at sikre kvalitetsuddannelse for alle gennem hele livet
  • Mål 7: "Bæredygtig energi", der handler om at sikre alle adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
  • Mål 9: "Industri, innovation og infrastruktur", der handler om at bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
  • Mål 11: "Bæredygtige byer og lokalsamfund", der handler om, at gøre byer og lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige samt
  • Mål 13: "Klimaindsats", der handler om, at handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 tilkendegav aftaleparterne, at Ballerup Kommune i sit fremtidige virke skal indtænke ovenstående målsætninger, således at Ballerup Kommune, dens borgere og virksomheder bidrager til en fremtidig bæredygtig udvikling af såvel kommunen som Danmark. Der er således fokus på at indtænke de udvalgte 6 verdensmål fremfor at sætte selvstændige projekter og aktiviteter i gang.

 

De stående udvalg og Økonomiudvalget drøfter derfor på møderne i august 2018, hvordan det går med at integrere de udvalgte 6 verdensmål i de øvrige indsatser og strategier i Ballerup Kommune. Administrationen giver en mundtlig status med konkrete eksempler på udvalgsmødet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser ved den besluttede tilgang. Hvis der igangsættes særlige initiativer i forhold til de udvalgte 6 verdensmål vil det kræve yderligere ressourcer og prioritering i forhold til at andre indsatser og projekter.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at

  1. Det drøftes, hvordan de 6 verdensmål løbende integreres i udvalgets arbejde med planer, strategier, indsatser og opgaver på Børne- og Skoleudvalgets ressortområde i Ballerup Kommune.

Beslutning

Sagen blev drøftet med denne bemærkning:

Fremtidige strategier og politikker bør indeholde en indledning om, hvilke verdensmål de relaterer sig til og hvordan.

Indhold

Sammendrag

Stine Rahbek Pedersen (Ø) har bedt om, at Børne- og Skoleudvalget træffer beslutning om, at Ballerup Kommune indgår i et partnerskabssamarbejde med Haver til Maver.

 

Baggrund

Sagen forelægges for Børne- og Skoleudvalget efter aftale med formanden.

 

Sagsfremstilling

Skolehaver er udbredt mange steder i landet og i 2017 fik de første pædagoger og lærere efter- og videreuddannelse i skolehave didaktik.

 

Haver til Maver er lige nu, sammen med Københavns Skolehaver og en række professionshøjskoler, i gang med at udarbejde en ansøgning til A.P. Møller Fonden vedrørende en efteruddannelse for lærere og pædagoger. Uddannelsen baserer sig på et pilotprojekt med Furesø Kommune, hvor 21 lærere og pædagoger blev efteruddannet.

 

Haver til Maver er lige nu, sammen med Københavns Skolehaver og professionshøjskolerne ved at finde fire partnerkommuner til projektet.

 

Partnerkommunerne i projektet får gratis efter- og videreuddannelse til interesserede lærere og pædagoger i kommunen, samt finansiering af en kommunal deltidsstilling, som skal sikre koordinering og forankring af indsatsen i kommunen.

Den praktiske del af uddannelsen vil foregå i en central skolehave i Ballerup og blive varetaget af Haver til Maver. Den teoretiske del vil foregå på og blive varetaget af Professionshøjskolen.

 

Selve efteruddannelsen forventes at ligge i havesæsonen i 2019, og hele projektet forventes at løbe over 4-5 år.

 

Ballerup Kommune kan blive en af disse fire partnerkommuner, det forudsætter dog:

  1. At forvaltningen kan nå at få en tilkendegivelse fra skoler, daginstitutioner BFO’er og klub om, hvor mange lærere og pædagoger de vil sende afsted og meddele dette antal og fordeling på arbejdspladser til Haver til Maver.
  2. En forhåndstilkendegivelse af, at Ballerup Kommune vil afsætte midler, der skal finansiere en central have, eksempelvis på Grantoftegaard i samarbejde med Skoletjenesten i Pederstrup – 150.000 kr. pr. år.
  3. En forhåndstilkendegivelse af, at Ballerup Kommune vil afsætte midler til drift af en central skolehave, i fire år, fra 2019–2022. Udgifterne vil være følgende:
  • Klargøring af jord og bede forud for sæson – herunder jordforbedring og sædskifte
  • Pasning af skolehavens fællesbede
  • Indkøb af økofrø, økoplanter, økoplantejord, potter
  • Indkøb af ingredienser til madlavning
  • Planlægge og afholde informationsmøder, evalueringsmøder med pædagoger/lærere og andre relevante arrangementer fx høstfest og lugeplaner i sommerferien. 150.000 kr. pr. år.

Ballerup Kommune vil som partnerkommune få:

  1. Efter- og videreuddannelse til lærere og pædagoger i at bruge haverne i deres undervisningsmæssige og pædagogiske arbejde.
  2. En deltidsstilling, til en skolehavekoordinator, der ansættes i den centrale skolehave, fx i Skoletjenesten i Pederstrup.

Andre kommuner har god erfaring med både at have centrale haver, hvor der er en koordinator, naturvejleder eller lignende ansat, der både sørger for at drive den centrale have og understøtte decentrale aktiviteter i skole-, daginstitutions-, BFO-, og klubhaver. Derfor foreslås det, at der forhåndsgodkendes finansiering af decentrale haver:

  1. Finansiering af varmebehandlede pallerammer, ukrudtsdug, økologisk jord med mere samt etableringsomkostninger i form af arbejdstimer og brug af maskiner. 100.000 kr.

Organisering

Haverne organiseres centralt i et samarbejde mellem Skoletjenesten og Grantoftegaard, idet Grantoftegaard økologiske landbrug vil danne ramme om og lægge arealer til de børn, der skal have undervisnings-/læringsforløb i centrale haver og det vil være Grantoftegaard, der etablerer haver på de lokale skoler, daginstitutioner, BFO'er og daginstitutioner. Skoletjenesten vil blive opnormeret med en koordinator, der finansieres af fondsmidler i 4-5 år. Skoletjenesten vil således stå for alle aktiviteter vedrørende skolehaverne.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

A.P. Møller Fonden søges om finansiering af en deltidsstilling til en skolehavekoordinator i 4 år, 300.000 kr.

 

A.P. Møller Fonden søges om finansiering til, at medarbejdere får en efter- og videreuddannelse til 10.000 kr. pr. person.

 

Ballerup Kommune medfinansierer:

  • Ballerup Kommune forhåndstilkendegiver at ville finansiere anlægsudgifter til centrale og decentrale skolehaver. 150.000 kr. justeres efter første år.
  • Drift af en central skolehave og det antal decentrale haver, som skoler, daginstitutioner, BFO'er og klubber ønsker at etablere. 150.000 kr. justeres efter første år.
  • Lønnen til de medarbejdere, der deltager i uddannelsen.

Administrationen bemærker, at der vil være udgifter forbundet med forslaget.

Udover etableringsomkostninger (150.000 kr. i anlægsudgift) og løbende driftsudgifter (150.000 kr. årligt), vil der være udgifter til, at lærere og pædagoger kan deltage i 10 kursusdage samt forberede sig hertil. Udgiften hertil er 1,2 - 2,4 mio. kr. for  en til to medarbejdere pr. matrikel. Såfremt forslaget vedtages, vil der således skulle findes finansiering for i alt 1,5 - 2,7 mio. kr. det første år.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Enhedslisten indstiller, at

  1. Det tilkendegives overfor ansøgningens parter, at Ballerup Kommune ønsker at være partnerkommune.
     
  2. Administrationen indhenter tilkendegivelser fra skoler, daginstitutioner, BFO'er og klub om, hvor mange lærere og pædagoger, der er interesseret i at deltage i uddannelsen og meddeler dette antal og fordeling på arbejdspladser til ansøgningens parter.
     
  3. Udgifterne til at være partnerkommune indgår i budgetforhandlingerne for 2019.

Beslutning

Sagen udsættes til næste møde. Administrationen bedes spørge skoler, dagtilbud, BFO'er og klubber, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at deltage, samt hvorvidt de i givet fald vil have mulighed for selv at dække vikarudgifterne i forbindelse med kursusdeltagelse. Dette tilføjes sagen.

Dokumenter

Download samlet dokument

Download