Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

12.06.2018 kl. 13:00
Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Musa Kekec (A) - Deltog
  • Michael Brønd (A) - Deltog
  • Allan Kristensen (C) - Deltog
  • Anja Holtze (A) - Deltog
  • Dennis Sørensen (A) - Deltog
  • Johan Müller (A) - Deltog
  • Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog
  • Carsten Riis (direktør) - Deltog
  • Steen Pedersen (centerchef for By
  • Erhverv og Miljø) - Deltog
  • Jette Rau (erhvervschef) - Deltog
  • Ina Stevenius Ringsdal (arbejdsmarkedschef) - Deltog
AFBUD/FRAVÆRENDE
  • Per Mortensen (A) - Afbud
  • Sussie Wandel (V) - Afbud

Åben dagsorden


  1. Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2019. Med baggrund i den positive fremgang på arbejdsmarkedet skal kommunerne få flere i arbejde og forebygge, at fremgangen skaber rekrutteringsproblemer for virksomhederne. Beskæftigelsesministeren redegør kort for, hvordan det gik med de fire beskæftigelsespolitiske mål for 2017.

    Bilag
    2 bilag
     
  2. Marketingkampagne med henblik på tiltrækning af virksomheder til Ballerup Kommune.

    Se kampagnen via linket her https://www.investinballerup.info/

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15. maj 2018 Punkt 3

Indhold

Sammendrag

Lige som på mødet i maj 2018 forelægger administrationen temaer og forslag til nedbringelse af budgettet for 2019. I dette møde skal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfte og kvalificere forslagene til nedbringelse af budgettet for 2019 og sende dem videre i budgetprocessen. 

 

Baggrund

Omstillingsarbejdet for budget 2019 og overslagsårene i Ballerup Kommune er i fuld gang. Ambitionen er at afdække forslag til effektiviseringer, besparelser og serviceniveaujusteringer for hvert af budgetårene 2019-2021, der sikrer, at målet for budgetnedbringelsen nås samt sikrer, at kulturen i Ballerup Kommune understøtter omstillingsarbejdet.

 

Sagsfremstilling

Administrationen har fremstillet temaer og forslag til omstillinger til budget 2019-2021, som har været forelagt løbende for fagudvalgene hen over foråret 2018, senest på maj mødet 2018.

 

På dette møde forelægges de gennemarbejdede omstillingscases. Udvalget skal drøfte og kvalificere omstillingscasene og sende dem videre i budgetprocessen.

 

Forslagene skal indgå i et omstillingskatalog med forslag til nedbringelse af budgettet for 2019, der foreligger sidst i juni 2018. I omstillingskataloget gives der således et samlet overblik over forslagene, der understøtter målet på de 50 mio. kr.  

 

Neden for oplistes de omstillingscases, der under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ressort sendes videre i budgetprocessen:

  • Effektivisering: Hurtigere indsats for jobparate ledige borgere (tidligere præsenteret på mødet i april 2018)
  • Besparelse: Regres på sygedagpengeområdet (tidligere præsenteret på mødet i maj 2018)
  • Besparelse: Nedbringelse af antallet af borgere på sygedagpenge og i jobafklaring, svarende til landsgennemsnittet (tidligere præsenteret på mødet i maj 2018)
  • Effektivisering: Nedlæggelse af Sprogcenter Ballerup (tidligere præsenteret på mødet i maj 2018).

Som en del af det samlede omstillingskatalog vil der også indgå forslag til servicereduktioner. Ballerup Kommune har således ifølge data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet landets højeste serviceniveau målt på forholdet mellem udgiftsniveau og udgiftsbehov. Ballerup Kommune ligger på indeks 108, hvor indeks 100 svarer til, at udgiftsniveau og udgiftsbehov følges ad. At Ballerup Kommune ligger på indeks 108 betyder, at Ballerup Kommune bruger ca. 200-250 mio. kr. mere om året på driftsudgifter, end udgiftsbehovet tilsiger.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Økonomiske konsekvenser afhænger af valg af besparelser.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Centrene for Arbejdsmarked samt By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at forslagene til nedbringelse af budgettet for 2019, sendes videre til budgetprocessen for 2019.

Beslutning

Indstillingen godkendt med denne bemærkning:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pointerer, at der er tale om administrationens forslag til nedbringelse af budget 2019.

Indhold

Sammendrag

Som et led i budgetprocessen for 2019 skal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfte, om puljer med udløb i 2019 kan afholdes inden for udvalgets bevillingsrammer, eller om bevillingerne skal bortfalde. Dette gælder også puljer, der udløber i slutningen af 2018, og hvor bevillingen så mangler i 2019 og frem.

 

Baggrund

Der er puljer inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets bevillingsrammer med udløb i 2019, og som et led i processen for budget 2019 skal udvalget derfor tage stilling til, om bevillingerne ønskes fremadrettet.

 

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal som et led i budgetprocessen for 2019 drøfte, om puljer med udløb i 2019 kan afholdes inden for udvalgets bevillingsrammer, eller om bevillingerne skal bortfalde. Dette gælder også puljer, der udløber i slutningen af 2018, og hvor bevillingen så mangler i 2019 og frem.

 

For Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drejer det sig om følgende puljer:

  • Projekt Flere skal med
  • Særligt Tilrettelagt Virksomhedsrettet indsats (STV)
  • Projekt Sammen om fastholdelse
  • Projekt Job i Danmark.

Projekt Flere skal med

Indsatsen går ud på, at øge andelen af aktivitetsparate kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere der er i virksomhedspraktik og ordinære timer i form af småjob. Projektet er puljefinansieret (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).

 

Administrationen foreslår, at projektet videreføres og finansieres inden for bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. med 0,6 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i årene efter.

 

Særligt Tilrettelagt Virksomhedsrettet indsats (STV)

Øge andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb, der er i virksomhedspraktik og ordinære timer i form af småjob. Projektet er puljefinansieret (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og finansiering ophører i 2018.

 

En finansiering af projektet inden for bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. kræver en intern flytning af to sagsbehandlere i Center for Arbejdsmarked fra kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområdet, som knyttes til projektet i stedet for. Konsekvensen deraf er, at den gennemsnitlige antal sager pr. sagsbehandler overstiger det niveau, som er anbefalet af de faglige organisationer. Samtidigt giver det en stigning i forsørgelsesudgiften, som ikke neutraliseres af projektets arbejdsmarkedsrettet effekt.

 

Projekt Sammen om fastholdelse

Øge andelen af sygemeldte der fastholdes på arbejdspladsen og dermed kan raskmeldes hurtigere. Projektet er puljefinansieret (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).

 

Administrationen foreslår, at projektet videreføres og finansieres inden for bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. med 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i årene efter.

 

Projekt Job i Danmark

Udvidet indsats for at få flere ægtefælleforsørgede indvandrere i arbejde. Videreførelse af projektet finansieres med 0,3 mio. kr. i 2019 og i årene efter og belaster den eksisterende ramme for aktiveringsudgifter. 

 

Da målgruppen for indsatsen er borgere, der ikke modtager forsørgelsesydelser, har projektet ikke en direkte effekt på forsørgelsesudgiften. Omfanget af aktivering af borgere, der modtager en forsørgelsesydelse, sænkes tilsvarende med 0,3 mio. kr. årligt.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

I nedenstående tabel fremgår Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets puljer med udløb i 2019. Beløbene er det, der er afsat i det nuværende budget inkl. en eventuel egenfinansiering.

 

Puljer med udløb i 2019

(i 1.000 kr.)

 2018 2019
     
Projekt Flere skal med 1,05 0,6
     
Særligt Tilrettelagt Virksomhedsrettet indsats 0,95  
     
Projekt Sammen om fastholdelse 0,46  
     
Projekt Job i Danmark 0,10  

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Centrene for Arbejdsmarked samt By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Det besluttes, at projektet "Flere skal med", der ophører i 2019 videreføres og finansieres inden for bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. med 0,6 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i årene efter.
     
  2. Det tages til efterretning, at projektet "Særligt Tilrettelagt Virksomhedsrettet indsats" ophører i 2018.
     
  3. Det besluttes, at projektet "Sammen om Fastholdelse", der ophører i 2018 videreføres og finansieres inden for bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. med 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i årene efter.
     
  4. Det tages til efterretning, at projektet "Job i Danmark" ophører i 2018.

Beslutning

Indstillingen godkendt med denne bemærkning:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at indsats "Særligt Tilrettelagt Virksomhedsrettet indsats" indgår i budgetforhandlingerne for 2019. Projektet foreslås videreført i et år.

Indhold

Sammendrag

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget konstituerer sig i sommerferien 2018.

 

Baggrund

Beslutningen tages med baggrund i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv – BEK nr. 1530 af 09/12/2016 samt lov om kommunernes styrelse, § 16, stk. 7.

 

Sagsfremstilling

Udvalgsformand Musa Kekec (A) har oplyst, at han holder ferie i perioden fra mandag den 2. juli til søndag den 22. juli 2018.

 

Næstformand Per Mortensen (A) er sygemeldt og kan derfor ikke konstitueres som fungerende formand.

 

Der skal vælges, hvem der skal konstitueres som udvalgsformand i formandens sommerferie.

 

Den fungerende formand vil i konstitueringsperioden ifølge vederlagsbekendtgørelsens § 10 (mindst 2 sammenhængende uger) modtage vederlag, der svarer til formandens vederlag. Der udbetales således ikke ordinært udvalgsvederlag i perioden.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er en øget udgift som konsekvens af forskellen på udvalgsvederlag og udvalgsformandsvederlag i perioden fra mandag den 2. juli til søndag den 22. juli 2018.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Sekretariat for Politik og Borgerservice indstiller, at

  1. Der vælges en konstitueret udvalgsformand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i perioden fra mandag den 2. juli til søndag den 22. juli 2018.

Beslutning

Indstillingen godkendt med denne bemærkning:

Dennis Sørensen (A) blev valgt.


Indhold

Sammendrag

Sagen giver en foreløbig orientering om status vedrørende udmøntning af investering i beskæftigelsesindsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som indgår i "Aftale om budget 2017". Sagen lægger også op til at forventningerne til investeringscasen revideres efter indsamling af erfaringer fra andre kommune, som arbejder med tilsvarende målgruppe.

 

Baggrund

I Aftale om budget 2017 mellem Socialdemokratiet og Venstre indgår investering i beskæftigelsesindsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Det forventes, at lavere ledighed vil give en ydelsesbesparelse på henholdsvis 2,8 mio. kr. og 1,8 mio. kr. i 2018 for de to områder. Løbende opfølgning er en del af den oprindelige investeringscase.

 

Sagsfremstilling

Ambitionen for den ekstraordinære indsats i 2017 og fremover for aktivitetsparate borgere er, at opnå en stor beskæftigelseseffekt for målgruppen i perioden 2017-2021. Endvidere er rationalet, at dette vil frigøre ressourcer til en ekstra indsats over for de tilbageværende aktivitetsparate borgere, som skal medvirke til, at den opnåede beskæftigelseseffekt stort set kan fastholdes i 2018 og ligeledes i de følgende år.

 

Status og forventninger i 2018

Målsætningen er, at målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere nedbringes med 21 fuldtidspersoner, som beskrevet i investeringscasen. År til dato, status pr. 1. maj 2018, er 21 pct. af måltallet, 2,8 mio. kr., realiseret. Der forventes, at målsætningen for 2018 realiseres med 65 pct. og dermed realiseres de sidste 1 mio. kr. ikke.

 

På området for uddannelseshjælpsmodtagere er der i investeringscasen lagt op til at antallet af borgere nedbringes med 19 fuldtidspersoner. År til dato, status pr. 1. maj 2018, er 23 pct. af måltallet, 1,8 mio. kr., realiseret. Der forventes at målsætningen for 2018 realiseres med 75 pct. og dermed realiseres de sidste 0,5 mio. kr. ikke.

 

Overordnede udfordringer med investeringscasen

I 2017 lykkedes det delvist, at realisere måltallene. Dette skyldes primært, at målgruppen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere viste sig at være mindre end beskrevet i den oprindelige investeringscase, samt sammensat af borgere med sværere problemstillinger end oprindeligt antaget. Det har dermed betydet, at indsatsen omfattede færre borgere, og der ikke kunne opnås den ønskede effekt.

 

Resultatet i 2017 samt indeværende år har gjort, at administrationen har været i gang med en proces, hvor der indsamles erfaringerne fra andre kommuner, der arbejder med indsatsen for tilsvarende målgruppe af borgere. Dialogen har bl.a. peget på, at der er behov for længere indkøringsperiode samt længere tid til at høste besparelsen, end der er lagt op til i den oprindelige investeringscase. Samtidigt er administration i gang med at afdække hvordan de kommuner, der er lykkedes med det, har valgt at organisere indsatsen samt hvilket overordnet setup, de arbejder ud fra.

 

Administrationen lægger derfor op til at forventningerne til investeringscasen revideres efter ovenstående proces er gennemført.

 

Læringsperspektiv i 2017 og frem

Som en del af arbejdet med borgerne, og dermed samarbejde med eksterne aktører udvalgt til at løse opgaven, indgår der også et læringsperspektiv for organisationen og medarbejderne i Center for Arbejdsmarked. Der har bl.a. været undervisning af koordinerende sagsbehandlere i temaet: "Fra smerteidentitet til ressourceidentitet", deltagelse i oplæg omkring Empowerment samt fælles ugentlige sagsdrøftelsesmøder.

 

Derudover er samarbejdsmodellen (udlicitering af sager på kontanthjælpsområdet) med den eksterne aktør en væsentlig del af investeringscasen, og der gives derfor en status på dette på mødet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

 

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder Berit From Bertelsen fra Jobekspressen i Center for Arbejdsmarked under behandling af sagen. 

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Det forventes, at andelen af ydelsesbesparelsen svarende til 1,5 mio. kr. af 4,6 mio. kr., ikke bliver realiseret i 2018.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orientering om investering vedrørende aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, år til dato samt forventninger til 2018 tages til efterretning.
     
  2. Forslaget til at forventningerne til investeringscasen revideres og præsenteres for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i august 2018, efter indsamling af erfaring fra andre kommuner, som arbejder med tilsvarende målgruppe, godkendes.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Der orienteres om status på målgruppen og indsatsen i revalideringsordningen i Ballerup Kommune.

 

Baggrund

Revalideringsordningen er erhvervsrettede aktiviteter, herunder uddannelse, og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at muligheden for at forsørge sig selv og sin familie forbedres, jf. lov om aktiv socialpolitik § 46. Sigtet med revalideringsordningen er erhvervsrettet, og udgangspunktet er, at borgeren skal kunne komme til at klare sig på arbejdsmarkedet på normale vilkår. 

 

Revalidering ydes, hvis erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

 

En borger på revalidering modtager revalideringsydelse. Perioden med revalideringsydelse kan højst planlægges for fem år, med mindre personen har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen.

 

Sagsfremstilling

I Ballerup Kommune er der aktuelt 12 personer i revalidering svarende til 0,1 pct. af arbejdsstyrken. I Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland er det tilsvarende tal 0,1 pct., mens det på landsplan er 0,2 pct. Generelt er der sket et fald i brugen af revalideringsordningen de seneste år, både i Ballerup Kommune, Beskæftigelsesregionen og på landsplan. Faldet i Ballerup Kommune har været større end på landsplan. I 2008 var der således 61 personer i revalidering i kommunen på samme tidspunkt.

 

Udviklingen skyldes flere faktorer:

  • I lov om aktiv beskæftigelsesindsats er der kommet flere værktøjer, som kan anvendes på eksempelvis sygedagpenge og kontanthjælp, særligt i forhold til uddannelse.
     
  • Der er kommet et øget fokus på at tilrettelægge borgerens forløb ud fra, hvad der er den korteste vej til job, hvilket samtidig har betydet et generelt skifte fra et uddannelsesfokus til et mere virksomhedsrettede fokus.
     
  • Ankestyrelsen har i principafgørelser slået fast, at faglærte ikke har ret til revalidering ved eksempelvis arbejdsskader, hvis de har kompetencerne til at tage andet arbejde på normale vilkår.
     
  • Ændringer i lovgivning på andre områder, herunder SU-systemet. Eksempelvis er det gjort nemmere for borgere med psykisk eller fysisk handicap samt enlige forsørgere at søge uddannelse gennem det almene system med kompenserende ydelser.

Ovenstående betyder, at borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet ofte kan planlægges inden for rammerne af lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller gennem det almene uddannelsessystem, så revalideringsordningen ikke bliver nødvendig at bruge.

 

Revalidering er dog fortsat et væsentligt værktøj i de tilfælde, hvor det ikke vurderes realistisk, at borgeren ved hjælp af værktøjerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller uddannelse på ordinære vilkår kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er behov for et længere perspektiv, idet revalideringsordningen tillader mere fleksible rammer for planlægningen af erhvervsrettede indsatser såsom praktikker og uddannelse.

 

De fleste af de nuværende revalidender har før revalideringen tidligere modtaget enten sygedagpenge eller kontanthjælp. I forhold til køn er fordelingen meget svingende fra år til år, men aktuelt er hovedparten af revalidenderne mænd (66,7 pct.). Den primære aldersgruppe i revalidering er de 30-39-årige, som i medio 2018 udgør 58,3 pct. af den samlede målgruppe.

 

For hver borger i revalidering bliver der lagt en særlig plan bestående af et eller flere forløb med henblik på at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Forløbene kan være kortere kurser, ordinær uddannelse, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller en kombination heraf. Revalideringsforløb kan kombineres med mentor. En hel aktuel status over forløbene viser, at otte er ordinær uddannelse, ét kortere kursus, ét løntilskud og ét kombineret virksomhedspraktik og uddannelse. Ét af forløbene er kombineret med en mentor.

 

Et tilbageblik over de seneste fem år viser en tilsvarende tendens, hvor revalidering primært anvendes til opkvalificering gennem uddannelse og i mindre grad gennem virksomheder. Samme tendens gør sig gældende på landsplan, dog med stor variation mellem kommunerne. Center for Arbejdsmarked har i slutningen af 2017 valgt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge hvordan revalidering gennem virksomhedspraktik eller løntilskud anvendes i andre kommuner, og om Ballerup Kommune med fordel kunne anvende dette redskab på en anden måde.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orienteringen om Ballerup Kommunes anvendelse af revalidering tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 18. december 2017 Punkt 7

Indhold

Sammendrag

Kommunalbestyrelsen vedtog beredskabsplanen i december 2017 og besluttede samtidig, at alle fagudvalg skal have indsigt i fagcentrenes delplaner under beredskabsplanen.

 

Delplanen for Center for Arbejdsmarked forelægges til orientering.

 

Baggrund

Beredskabslovens § 25 foreskriver, at hver kommune skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst en gang i hver valgperiode. Beredskabsplanens generelle del blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december 2017.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har bedt om, at alle politiske udvalg får indsigt i de relevante delplaner på de respektive fagudvalgsmøder. Diverse dokumenter i beredskabsarbejdet introduceres nedenfor:

 

Under den generelle del af beredskabsplanen er der en delplan for hvert fagcenter. Delplanen omhandler de identificerede kritiske funktioner og relevante risici på fagcentrets ansvarsområde, samt et resumé af de underliggende indsatsplaner. Delplanen kan ses i bilag, mens en oversigt over indsatsplanerne er indsat nedenfor.

 

Center for Arbejdsmarked har udarbejdet indsatsplaner for:

  • Sikkerhed for medarbejdere og borgere
  • Forsyningsnedbrud
  • Udeblivelse af ydelser.

Administrationen vil i løbet af det kommende år arbejde videre med uddannelsestiltag, formidling af beredskabsplanen i elektronisk og fysisk form, en procedure for opfølgning, opdatering og evaluering af beredskabsplanen, planlægge øvelser, samt koordinere disse med Beredskab Øst og de kommuner, der indgår i §-60 selskabet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orienteringen om delplanen for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde til beredskabsplanen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 5. december 2017 Punkt 4

Social- og Sundhedsudvalget den 30. januar 2018 Punkt 9

Indhold

Sammendrag

Der gives en orientering om status på den tværsektorielle organisering og rehabiliteringsindsats i sager, hvor borgeren modtager et ressourceforløb.

 

Baggrund

På møder i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i november 2016 blev det, med baggrund i de foreløbige erfaringer med ressourceforløb, besluttet at forstærke den tværsektorielle rehabiliteringsindsats bl.a. gennem følgende initiativer:

  • Tæt samarbejde og fælles økonomi på tværs af beskæftigelses- og social og sundhedsområdet.
  • Kortere ressourceforløb med tættere opfølgning.
  • Kontinuerlig og intensiv indsats.  

I denne sag følges der op på den seneste evaluering af den samlede indsats.

 

Se bilag for præsentation af den tværsektorielle rehabiliteringsindsats og organisering, herunder beskrivelse af målgruppen.   

 

Sagsfremstilling

Ovenstående initiativer vurderes ud fra følgende succeskriterier fremsat på møder i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i marts 2017:

 

  1. Organisatorisk vinkel
    • Samarbejdet på tværs af beskæftigelse, social og sundhed er organisatorisk forankret
    • Der er udviklet et fælles sprog og tages udgangspunkt i fælles mål med borgeren i centrum.
       
  2. Effektvinkel
    • Borgerne bliver hurtigere arbejdsmarkedsparate
    • Borgerne har kortere sagsforløb
    • Hurtigere igangsætning af indsats.
       
  3. Borgervinkel 
    • Højere tilfredshed med indsats.

1. Organisatorisk Vinkel

For yderligere at styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne i Ballerup Kommune har administrationen besluttet, at koordinationsgruppen er blevet udvidet til også at være repræsenteret ved Center for Børne- og Ungerådgivning og Hjælpemidler og Visitation. Dette skal være med til at styrke samarbejdet i ressourceforløbssager, hvor der eksempelvis er børn og unge involveret, eller hvor der kan være behov for tættere samarbejde med Hjælpemidler og Visitation.

For at kvalificere arbejdet med at opnå fælles sprog og fælles mål besluttede administrationen i januar 2018 at få udarbejdet en værdistrømsanalyse, da koordinationsgruppen havde en antagelse om en række ukoordinerede arbejdsgange i det tværfaglige arbejde. Værdistrømsanalysen tydeliggjorde, at der stadigvæk er udfordringer med at udarbejde én plan med borgeren i centrum, ligesom der stadigvæk er udfordringer med at opnå intensive sagsforløb og hurtig igangsætning af koordineret forløb parallelt eller kort efter hinanden.
 

2. Effektvinkel
For at sikre at der udarbejdes én fælles plan for borgeren, med hurtig iværksættelse af en koordineret indsats, har administrationen besluttet at implementere Samarbejdsmodellen fra august 2018 som metode i de ressourceforløbssager, hvor det vurderes, at der er behov for en tæt koordinering af den tværfaglige indsats.

Samarbejdsmodellen har været afprøvet på ungeområdet med gode erfaringer og er også grundlaget for arbejdet i Frikommuneprojektet.

Ressourceforløbssagerne er ofte komplekse og der er derfor behov for at løse dem på tværs af fagcentre, faglige kompetencer og i fælleskab med borgerne og virksomheder. Et tæt samarbejde er centralt, så borgeren ikke oplever en frustration i kontakten med forskellige afdelinger og medarbejdere for at forstå meningen med deres eget forløb. Det er i denne kontekst, at Samarbejdsmodellen har sin styrke, da den fordrer et tværfagligt og forpligtende samarbejde med borgeren i centrum og er med til at sikre, at alle tager et fælles ansvar.

Der skal i denne forbindelse tages højde for, at Samarbejdsmodellen er omfattende at få implementeret, og det må derfor også først forventes, at kunne se begyndende effekter i det første kvartal af 2019.

Se bilag for nærmere introduktion til de bærende elementer for Samarbejdsmodellen.

I september 2016 blev det besluttet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at den koordinerende sagsbehandler, kan revisitere ressourceforløbssager til rehabiliteringsteamet, hvor det åbenlyst vurderes, at borgeren ikke har nogen udsigt til at kunne varetage et job, fleksjob eller uddannelse. Denne mulighed har været benyttet i en række sager og medvirket til at forkorte eller afslutte givne ressourceforløb. I 2017 er 25 borgere visiteret til fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Det forventes dog, at der fremadrettet vil blive et reduceret behov for revisitation, da det samtidig er besluttet at bevilge kortere ressourceforløb med tættere opfølgning. Siden januar 2017 er 89 pct. af alle tilkendte ressourceforløb bevilget som 2-årige ressourceforløb.

Administrationen foreslår at følge op på om implementeringen af Samarbejdsmodellen har en betydning for de fremsatte effektmål i første kvartal af 2019.
 

3. Borgervinkel

Tilfredsheden med indsatsen blandt ressourceforløbsborgere måles i den årlige borgerundersøgelse, som finder sted næste gang i efteråret 2018.

 

Sammenfatning

Det er administrationens opfattelse at det fortsatte fokus på det tværfaglige og forpligtende samarbejde, med borgeren i centrum, er det bedste fundament for at løse de ofte meget komplekse ressourceforløbssager. I kraft af faste møder i koordinationsgruppen og den ledelsesmæssige opbakning på tværs af afdelingerne er det tværfaglige arbejde med borgere på ressourceforløb forsat blevet styrket. Medarbejderne har i højere grad fået ”øjnene op” for hinandens kompetencer og det vigtigste er, at borgerne kan mærke en forskel i deres forløb.

 

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager udviklingsleder Ann-Christina Pilsgaard fra Center for Arbejdsmarked under behandling af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

3 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarkedet indstiller, at

  1. Orienteringen om status på den tværsektorielle organisering og indsats i ressourceforløbssager tages til efterretning.
     
  2. Forslag om opfølgning på særlig effektdelen i starten af 2019 godkendes.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Der orienteres om status på arbejdet med at styrke uddannelsesvejledning på folke- og specialskolerne i Ballerup Kommune, i forhold de aftaler, der er indgået i budgetaftalen for 2018.

 

Sagen forelægges også for Børne- og Skoleudvalget.

 

Baggrund

I forbindelse med indgåelse af budgetaftalen for 2018 har Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune besluttet at styrke vejledningen for alle unge i kommunen. Det sker for at sikre den fornødne støtte og vejledning, når eleverne skal vælge ungdomsuddannelse.


I budgetaftalen står:

"3.22 Ungdomsuddannelse er adgangsbilletten til videre uddannelse og job for Ballerup Kommunes børn og unge. Det er vigtigt, at de unge vælger den ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem, så de ikke falder fra undervejs og mister vigtige muligheder i livet. Det er også vigtigt, at flere unge vælger erhvervsuddannelse, for det er der, der er en stor efterspørgsel efter arbejdskraft i fremtiden.

 

Parterne vil derfor styrke vejledningen for alle børn i Ballerup Kommune.

I lovgivningen er faget ’Uddannelse og job’ et timeløst fag. Det ønsker parterne at lave om på med målrettede forløb i ’Uddannelse og job’ i 7.-9. klasse i Ballerup Kommune.

 

5. ..en ny og ambitiøs erhvervs- og vækstpolitik, som indeholder strategiske mål - fx at 25 pct. af en årgang påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse i 2025.

 

5.02 En væsentlig udfordring for at sikre fremtidens vækst og skabelsen af nye arbejdspladser er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal skolerne, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og lokalsamfundet samarbejde om at udvikle Ballerup til en stærk uddannelses- og erhvervsby, hvor alle unge er under uddannelse, i relevante praktikforløb eller i job."

 

I tilknytning til vejledningsindsatsen mv. indgår i budgetaftalen for 2018 et sparekrav på forsørgelsesområdet under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget på 1-2 mio. kr. fra 2020.

 

Sagsfremstilling

Mange parter skal arbejde sammen og i samme retning, for at det bliver muligt at indfri de ambitiøse mål, som er aftalt i Budget 2018.

 

Den særlige indsats med at sikre alle unge den rigtige ungdomsuddannelse er understøttet ved, at der er givet midler til, at der kommer skole- og uddannelsesvejledere på alle grundskolerne. De nye vejledere får en central rolle i vejledningen af alle unge dvs. primært de 80 pct. unge, som er erklærede uddannelsesparate. Ungdommens Uddannelsescenter (UU) har til opgave at sikre vejledning af de 20 pct. ikke-uddannelsesparate unge.

 

Opgaverne for vejlederne er ligeledes, at

  • Gennemføre undervisningsforløb i det timeløse fag "Uddannelse og job", så alle unge i 7.-9. klasse møder dette
  • Sikre en introduktion til erhvervsuddannelser på lige fod med øvrige uddannelser
  • Være med til at skabe kontakter og samarbejder med ungdomsuddannelser og erhvervsliv
  • Koordinere vejledningsindsatser i forhold til Ungdommens Uddannelsescenter.

Der er udarbejdet en rammebeskrivelse af, hvilken rolle og hvilke opgaver skole- og uddannelsesvejlederen har (se bilag).

 

De nye vejledere starter deres funktion på grundskolerne den 1. august 2018. I alt ni lærere er udvalgt - otte på de almene folkeskoler og en på Kasperskolen.

 

Vejlederne skal kompetenceudvikles, og de er derfor tilmeldt til moduler i Uddannelsesvejledning på Københavns Professionshøjskole. Samtidig er der etableret kontakt med TEC (Technical Education Copenhagen), hvor vejlederne skal have et sideløbende praksisforløb, som understøtter teorien fra modulerne i Uddannelsesvejledning.

 

Administrationen forventer ikke, at ovennævnte sparekrav på forsørgelsesområdet under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indfries via vejledningsindsatsen, da der ikke vurderes at være en væsentligt sammenhæng mellem vejledningsindsatsen på skolerne i de kommende år og udgifter til forsørgelse af 18-19 årige fra 2020. Besparelsen ventes derimod indfriet via en række administrative optimeringer af beskæftigelsesindsatsen blandt de offentligt forsørgede 18-29 årige.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er i Budget 2018 afsat 1,2 mio. kr. fra 2018 og frem - og 0,8 mio. kr. til kompetenceudvikling af skolevejledere.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

 Centrene for Skoler, Institutioner og Kultur samt Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orienteringen om status for skole- og uddannelsesvejlederne på skolerne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 19. marts 2018 Punkt 30

Indhold

Sammendrag

I forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning og Herlev Kommunes beslutning om at søge samarbejde med Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK) forelægges midlertidig samarbejdsaftale mellem Brøndby Kommune, som er VSK's driftskommune, og Ballerup og Herlev Kommuner som brugerkommuner til godkendelse. Samarbejdsaftalen er gældende for det første år af samarbejdet, hvorefter den vil blive afløst af en permanent samarbejdsaftale.

 

Baggrund

Samarbejdet med Herlev og Rødovre Kommuner om danskuddannelse i regi af Ballerup Sprogcenter (BSC) ophører med udgangen af 2018, idet samarbejdet i lyset af ny lovgivning ikke er blevet forlænget.

 

I forlængelse af Ballerup og Herlev Kommuners beslutning om at søge samarbejde med Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK) fra 2019 om danskuddannelse på en række betingelser, har kommunernes administration haft en positiv dialog herom med VSK og Brøndby Kommune, som er VSK's driftskommune. Det relevante fagudvalg i Brøndby Kommune har den 22. maj 2018 behandlet og indstillet til Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse at udvide samarbejdskredsen om VSK med Ballerup og Herlev kommuner. Sagen ventes endeligt behandlet af Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse den 13. juni 2018.

 

På baggrund af fagudvalgets behandling har Brøndby Kommunes administration fremsendt vedlagte samarbejdsaftale, som tilbydes Ballerup og Herlev Kommuner. I samarbejdsaftalen imødekommes Ballerup og Herlev Kommuners ønske om at etablere en satellit af VSK i BSC's nuværende lokaler. Desuden har Brøndby Kommune skriftligt bekræftet, at der vil ske virksomhedsoverdragelse af de ansatte i BSC til VSK.

 

Sagsfremstilling

Administrationen anbefaler, at den tilbudte samarbejdsaftale om danskuddannelse i regi af Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK), som Brøndby Kommunes administration har fremsendt, tiltrædes. Brøndby Kommune imødekommer de krav, som Ballerup og Herlev kommuner har stillet vedrørende etablering af satellit i Ballerup Sprogcenters (BSC) nuværende lokaler og virksomhedsoverdragelse af BSC's ansatte.

 

Med samarbejdsaftalen vil Ballerup og Herlev Kommuner indtræde i samarbejdskredsen omkring VSK på lige fod med de øvrige brugerkommuner, som er Albertslund, Glostrup, Ishøj, Vallensbæk, Tårnby og Dragør Kommuner. Derudover er Rødovre og Hvidovre Kommuner løst tilknyttet VSK, og de forventes at indtræde i samarbejdskredsen senest fra 2020.

 

Midlertidig og permanent samarbejdsaftale

Den tilbudte samarbejdsaftale er 1-årig for 2019, hvorefter det er aftalt, at samarbejdsaftalen afløses af en identisk aftale mellem alle kommunerne med virkning fra 1. januar 2020.

 

At samarbejdsaftalen er 1-årig hænger sammen med særligt gunstige betalingsregler for nyetablerede samarbejder om danskuddannelse, som først skal gælde eksisterende samarbejder fra 2020: Af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge § 13, stk. 2 og 4 angiver, at den 1. januar 2020 skal der opkræves takst for danskuddannelse med 30 pct. ved uddannelsens start, og 70 pct. når et modul afsluttes, mod hidtil 50/50 pct. betaling; hvis der ændres i aftalegrundlag eller etableres nye aftaler inden denne dato gælder de nye 70/30 pct.-bestemmelser. Ballerup og Herlev Kommuners 1-årige samarbejdsaftale ventes fra 2020 at blive afløst af en tilsvarende permanent samarbejdsaftale, som vil omfatte alle samarbejdskommunerne med de nye 30/70 pct.-bestemmelser.

 

Administrationen vurderer ikke, at der er risiko for at samarbejdet med VSK vil ophøre ved udgangen af 2019 som følge af den 1-årige aftale, da der fra Brøndby Kommunes og VSK's side alene er tale om at overholde ny lovgivnings overgangsbestemmelser uden at belaste VSK's likviditet unødigt. Det ville belaste VSK's likviditet, hvis en ny perment samarbejdsaftale for alle samarbejdskommunerne skulle gælde fra 2019. Overvejelserne fremgår af sagen og sagsfremstillingen ("redegørelse") til Brøndby Kommunes fagudvalg, som er vedlagt som bilag.

 

Videre proces

Foruden godkendelse af samarbejdsaftalen i Ballerup og Herlev Kommuner skal udvidelsen af samarbejdskredsen om VSK endeligt godkendes af Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse samt af de øvrige samarbejdskommuner, før samarbejdet kan træde i kraft.

 

Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse forventes at tage endelig stilling den 13. juni 2018. De øvrige samarbejdskommuner vil politisk behandle spørgsmålet om indlemmelse af Ballerup og Herlev Kommuner i samarbejdskredsen før eller efter sommerferien.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser. Et samarbejde med VSK forventes at indfri den besparelse på 0,5 mio. kr. fra 2019, som indgår i aftalen om Budget 2018.

Bilag

4 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Den vedlagte midlertidige "Samarbejdsaftale vedrørende danskuddannelser for voksne udlændinge mfl." mellem Brøndby Kommune som driftskommune og Ballerup og Herlev Kommuner som brugerkommuner godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Dokumenter

Download samlet dokument

Download