Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

15.08.2018 kl. 13:00
Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Musa Kekec (A) - Deltog
  • Michael Brønd (A) - Deltog
  • Allan Kristensen (C) - Deltog
  • Anja Holtze (A) - Deltog
  • Dennis Sørensen (A) - Deltog
  • Johan Müller (A) - Deltog
  • Sussie Wandel (V) - Deltog
  • Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog
  • Carsten Riis (direktør) - Deltog
  • Steen Pedersen (centerchef for By
  • Erhverv og Miljø) - Deltog
  • Jette Rau (erhvervschef) - Deltog
  • Ina Stevenius Ringsdal (arbejdsmarkedschef) - Deltog
AFBUD/FRAVÆRENDE
  • Per Mortensen (A) - Afbud

Åben dagsorden


  1. Evaluering af ”Life Science kampagnen", der har haft til formål, at tiltrække opmærksomheden mod at lægge sin virksomhed i Ballerup Kommune inden for life science. Markedsføringskampagnen er kørt online i juni og juli 2018.
     
  2. JobCAMP 2018 ”Fremtidens arbejdskraft” afholdes den 8. og 9. november 2018 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

    Bilag
    2 bilag
     
  3. Ankestyrelsen har netop gennemført en praksisundersøgelse om 225-timersreglen samt praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Praksisundersøgelsen viser, at kommunerne har godt styr på reglerne, og at der er en række anbefalinger, som kommunerne bør arbejde videre med.
     

    Praktikertjekket viser, at en stor del af både borgere og sagsbehandlere forstår reglerne, men at medarbejderne har behov for at kunne gøre det mere konkret for den enkelte borger. Der er fremsat en række løsningsforslag til dette. Se bilag.

    Bilag
    4 bilag

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 17. april 2018 Punkt 4

Indhold

Sammendrag

Anden budgetopfølgning for 2018 og anden opfølgning på "Aftale om budget 2018" for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendes med henblik på at indgå som en del af Ballerup Kommunes samlede anden budgetopfølgning for 2018, der forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Konsekvensen af anden budgetopfølgning for 2018 er, at budgettet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets bevillingsrammer reduceres med 2,268 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2018.

 

Udgifter inden for servicerammen reduceres med 0,723 mio. kr. og udgifter uden for servicerammen reduceres med 1,545 mio. kr.

 

Den samlede ændring skyldes:

  • Et mindreforbrug på udvalgets bevillingsrammer på 2,168 mio. kr.
  • Opfølgningen viser en reduktion i udvalgets samlede bevillingsrammer på 0,100 mio. kr. grundet omplaceringer til og fra andre udvalg.

Baggrund

I henhold til "Tidsplan for budgetlægningen 2019, omstillingsarbejdet 2019, budgetopfølgningen 2018 og regnskabsaflæggelsen 2017" skal de enkelte fagudvalg behandle opfølgning på budget 2018 tre gange årligt og "Aftale om budget 2018" fire gange årligt.

 

Anden budgetopfølgning for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bygger på ændringer siden første budgetopfølgning 2017.

 

Opbremsning på servicerammen

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 13. marts 2018 administrationens forslag til tiltag med henblik på opbremsning af servicerammeforbruget svarende til ca. 30 mio. kr. Opbremsningen foretages i forhold til det forventede merforbrug på servicerammen som følge af udviklingen på ramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov. Tiltagene er nu sat i værk, og administrationen følger situationen nøje. Administrationen foreslår i forbindelse med anden budgetopfølgning 2018 ikke yderligere tiltag til håndtering af servicerammeoverskridelserne, end de tiltag, som allerede er besluttet.

 

Udvalgets bevillingsrammer

20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv.

20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter

20.44 Førtidspension.

 

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet det forventede regnskab for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets bevillingsrammer ved anden opfølgning på budgettet for 2018. Konsekvensen er, at budgettet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets bevillingsrammer reduceres med 2,268 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2018. For budgetårene 2019-2022 vil konsekvensen være, at budgettet skal forøges med 2,828 mio. kr. i 2019 stigende til 30,756 mio. kr. i 2022.

 

Ændringerne har baggrund i følgende forhold:

 

Konsekvenser af tilbagetrækningsreformen fra 2011 (20.02 og 20.44)

Med stigende efterløns- og folkepensionsalder frem til 2023 vil udgifterne forsørgelsesydelserne og aktivering stige med 0,5-34,1 mio. kr. i 2019-2022.

 

Flere tilkendelser af førtidspension (20.02 og 20.44)

Der forventes et større og stigende antal tilkendelser til førtidspension fremadrettet. Årsagen er en tendens til flere tilkendelser af førtidspension på landsplan, og Ballerup Kommune forventes at fastholde sin hidtidige andel af tilkendelserne til førtidspension. Den forventede konsekvens er merudgifter til førtidspension og lavere udgifter til øvrige ydelser. Den samlede konsekvens er et merforbrug på 0,5-3,8 mio. kr. i 2019-2022.

 

Flygtninge (20.02)

Færre nytilkomne og forventede flygtninge/familiesammenførte samt høje beskæftigelseseffekter for flygtninge medfører lavere udgifter på tværs af rammen (2,5-5,6 mio. kr. årligt).

 

Status på omstillingsarbejdet

Administrationen har fremstillet temaer og forslag til omstillinger til budget 2019-2021, som har været forelagt løbende for fagudvalgene hen over foråret 2018, senest på mødet i juni 2018. Omstillingscasene er nu gennemarbejdet, og forslagene er blevet sendt videre til budgetprocessen for 2019. Forslagene fremgår af vedhæftede bilag. Der er forelagt forslag for 7,5 mio. kr. i budget 2019 under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Sammenlagt er der under alle udvalgsområder forelagt forslag for 46,4 mio. kr. i budget 2019. Omstillingscasene er udtryk for administrationens forslag til omstillinger.

 

Opfølgning på Aftale om budget 2018

Endvidere forelægges anden opfølgning på "Aftale om budget 2018" på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område til orientering.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

 

Oversigt over ændringer i anden budgetopfølgning 2018 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

 

 

 

 

 

 

Bevillings-

ramme

(mio. kr.)

 

 

 

 

 

 

Vedtaget

budget

2018

 

Senest

korrigerede

budget pr.

30-04-2018

inkl. over-

førsler

fra 2017

til 2018

 

 

 

 

 

 

Mer-/

mindre-

forbrug

 

 

 

 

 

 

Om-

place-

ringer

 

Forslag

til nyt

budget pr.

27-08-2018

inkl. over-

førsler

fra 2017

til 2018

           

20.02

Beskæf-

tigelses-

frem-

mende

foran-

stalt-

ninger

 508,983 503,451 -4,665 -0,100 498,686
           

20.04

Erhvervs-

udvikling,

turisme

og land-

distrikter

 3,674 3,672 -0,008 0,000 3,664
           

20.44

Førtids-

pension

 0,000 218,886 2,505 0,000 221,391
           
I alt 512,657 726,009 -2,168 -0,100 723,741

 

+ = merudgifter eller mindreindtægter

- = mindreudgifter eller merindtægter

 

Første anden tredje budgetopfølgning 2018 resulterer i følgende ændringer i driftsvirksomheden 2019-2022 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

 

Bevillingsramme

(mio. kr. netto)

 2019 2020 2021 2022
         

20.02

Beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger mv.

 -7,924 -7,127 -3,702 -1,896
         

20.04

Erhvervsudviking, turisme

og landdistrikter

 0,000 0,000 0,000 0,000
         

20.44

Førtidspension

 10,752 18,797 26,136 32,652
         
I alt 2,828 11,670 22,434 30,756

 

+ = merudgifter eller mindreindtægter

- = mindreudgifter eller merindtægter

Bilag

6 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Centrene for Arbejdsmarked og By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Reduktionen på 2,268 mio. kr. på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets bevillingsrammer ved anden budgetopfølgning for 2018 godkendes med henblik på at indgå som en del af Ballerup Kommunes samlede anden budgetopfølgning for 2018, der forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
     
  2. Anden opfølgning på "Aftale om budget 2018" på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Mål- og rammebeskrivelserne for budget 2019 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets bevillingsrammer forelægges til behandling inden førstebehandlingen af budget 2018 i Kommunalbestyrelsen den 27. august 2018.

 

Baggrund

Mål- og rammebeskrivelserne udgør en del af Ballerup Kommunes budget for 2019.

 

Mål- og rammebeskrivelserne knytter sig til bevillingsoversigten, idet beskrivelserne angiver grundlag, forudsætninger, mål og nøgletal m.m. for hvert bevillingsområde, jf. budget- og regnskabssystemets (den gule) krav om specielle bemærkninger.

 

Det er Kommunalbestyrelsen, der godkender budgettet, herunder mål- og rammebeskrivelserne. Denne kompetence kan ikke delegeres til det enkelte udvalg.

 

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet forslag til mål- og rammebeskrivelser for budget 2019 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets bevillingsrammer. Mål- og rammebeskrivelserne udgør det økonomiske og strategiske grundlag, som efterfølgende års budgetdrøftelser tager afsæt i.

 

For at give en bedre kobling mellem mål- og rammebeskrivelserne og det kommende års budget, forelægges mål- og rammebeskrivelserne inden førstebehandlingen. Den bedre kobling består i, at der gives en mulighed for at se det grundlæggende budget og de langsigtede mål inden drøftelser og beslutning om det følgende års budget. Foretages der ændringer på bevillingsrammerne enten økonomisk eller ved nye politiske målsætninger i forbindelse med indgåelse af "Aftale om budget 2019", tilrettes mål- og rammebeskrivelserne i overensstemmelse hermed uden yderligere politisk behandling.

 

Budgettet, som det fremgår af mål- og rammebeskrivelserne, svarer til budget 2019 efter anden budgetopfølgning 2018. Der er ikke indarbejdet PL-fremskrivning, men fremskrivningen vil blive indarbejdet før andenbehandlingen af budget 2019.

 

Mål- og rammebeskrivelserne indeholder:

  • Sammendrag
  • Beskrivelse af opgaver
  • Politiske målsætninger
  • Økonomisk driftsramme og bemærkninger.

I budgettet for 2019 er der følgende bevillingsrammer under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

  • 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv.
  • 20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
  • 20.44 Førtidspension.

Mål- og rammebeskrivelserne vil efterfølgende blive indarbejdet i Ballerup Kommunes samlede budget for 2019 og overslagsårene 2020-2022.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

3 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Centrene for Arbejdsmarked samt By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Mål- og rammebeskrivelserne for budget 2019 på bevillingsrammerne under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indgår som en del af de samlede mål- og rammebeskrivelser til budget 2019 og 2020-2022, der forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Den politiske mødekalender for Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget og de stående udvalgs møder for 2019, 2020 og 2021 skal politisk behandles på møderne i august 2018. Forslag til mødekalender forelægges til godkendelse.

 

Baggrund

Efter styrelseslovens § 8, stk. 1, og § 20, stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen og de stående udvalg vedtage mødeplanen for næste år.

 

I Ballerup Kommune er der et ønske om flerårige mødekalendere, sådan at møderne kan planlægges i god tid. Der fremlægges derfor forslag til mødekalendere for den resterende del af valgperioden, dvs. til og med 2021.

 

Sagsfremstilling

Sekretariat for Politik og Borgerservice har udarbejdet forslag til mødekalender for Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget samt de stående udvalgs møder for 2019, 2020 og 2021. Ved planlægningen er der taget højde for erfaringerne fra tidligere år, herunder mødefrekvensen og mødernes indbyrdes placering.

 

I kalenderen er der endvidere indarbejdet datoer for budgetseminar samt forslag til anden behandling af budgettet. Første behandlingen af budgettet finder sted på møderne i august måned.

 

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen afholder lukket møde kl. 17.45 og åbent møde kl. 18.00 den sidste mandag i hver måned.

 

Det foreslås, at Økonomiudvalget afholder møde kl. 8.00 om tirsdagen inden kommunalbestyrelsesmødet.

 

Det foreslås, at fagudvalgene afholder møderne henholdsvis om morgenen kl. 8.00 samt om eftermiddagen kl. 13.00 den første og anden tirsdag i måneden.

 

I forlængelse heraf foreslås følgende mødekalender for fagudvalgene:

  • Teknik- og Miljøudvalget den første tirsdag i måneden kl. 8.00
  • Social- og Sundhedsudvalget den første tirsdag i måneden kl. 13.00
  • Kultur- og Fritidsudvalget den første tirsdag i måneden kl. 13.00
  • Børne- og Skoleudvalget den anden tirsdag i måneden kl. 8.00
  • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den anden tirsdag i måneden kl. 13.00.

Afvigelser

I nogle af månederne er møderne rykket på grund af ferier og helligdage.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

3 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Sekretariatet for Politik og Borgerservice indstiller, at

  1. Mødekalender for 2019 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendes.
     
  2. Mødekalender for 2020 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendes.
     
  3. Mødekalender for 2021 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendes.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Erhvervslivet i Ballerup Kommune klarer sig godt. Virksomhederne har en høj produktivitet, og de bidrager mest til Danmarks samlede vækst, sammenlignet med andre kommuners virksomheder. Administrationen følger erhvervslivets udvikling ud fra de mål, som blev vedtaget i Erhvervs- og Vækstpolitikken 2017-2021. Derudover følger administrationen udviklingen på en række andre indikatorer for at kunne tilrettelægge en god lokal erhvervsindsats. 

 

Baggrund

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ønsket en status på udviklingen i erhvervslivet og en orientering om, hvilke indikatorer, administrationen måler det på.

 

Sagsfremstilling

Administrationen måler for det første på de fire effektmål, som indgår i Erhvervs- og Vækstpolitikken. Effektmål er i modsætning til procesmål et udtryk for ønsker til en fremtidig situation. Ofte siger effektmål også noget om, hvilken målgruppe, der er i fokus.  

 

De fire effektmål i Erhvervs- og Vækstpolitikken er:

  • 1.000 nye arbejdspladser
  • 750 flere borgere i Ballerup Kommune i arbejde
  • 25 pct. af de unge skal vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse
  • Virksomheder i Ballerup Kommune har højere omsætning og eksport end i resten af landet.

Det følges op årligt på disse mål, da Danmarks Statistik udgiver virksomhedstal på årlig basis og ofte 1-3 år bagud. 

 

For det andet følger administrationen erhvervslivets udvikling på en række andre supplerende indikatorer. Det er indikatorer, som virksomhederne gerne måler sig selv på som fx produktivitet. En høj produktivitet er godt, fordi det viser, at virksomheden er i stand til at producere mere for mindre. Høj produktivitet kommer typisk ved, at virksomheden investerer i den teknologiske udvikling, forsyningskæden, logistikforbedringer og øget kompetence hos medarbejderne. 

 

Indikatorerne er også valgt ud fra, hvorvidt de siger noget om virksomhedernes bidrag til den regionale og lokale erhvervsudvikling. Det er vigtigt for Ballerup Kommune at overvåge, hvordan virksomhederne bidrager ved at skabe arbejds- og uddannelsespladser, investere i innovative samfundsløsninger og betale selskabsskat. For virksomhederne er det vigtigt at måle, om de lykkedes med at skabe værdi og overskud i deres brug af arbejdskraft og teknologi. At have mange arbejdspladser er ikke nødvendigvis et mål i sig selv for virksomhederne.  

 

Blandt indikatorerne er også valgt, hvor mange virksomheder der flytter til og fra Ballerup Kommune. Det bliver ofte taget som et udtryk for, hvor dygtig en kommune er til at tiltrække nye virksomheder. Det er dog et meget snævert mål for kommunens erhvervsudvikling. Virksomheder, der går i flyttetanker, har meget sjældent én bestemt kommune i tankerne. Langt størstedelen vælger en by eller et lokalområde, viser en undersøgelse fra Dansk Byplan "Når virksomheden bestiller flyttebil". Der findes mange undersøgelser af, hvad der er vigtigt for virksomhedernes valg af placering. Der er enighed om, at infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft, nærhed til andre virksomheder og vidensinstitutioner, selve bygningen og lokalområdets attraktivitet samt de kommunale erhvervsvilkår er afgørende faktorer. Fra et erhvervspolitisk synspunkt handler det om at kunne tiltrække de virksomheder, der kan realisere deres vækst- og eksport potentiale - og at de eksisterende virksomheder klarer sig godt.

 

Nogle indikatorer kan der ikke fremskaffes data på kvartalsvis, og andre kan give et skævt eller misvisende billede, hvis de opgøres kvartalsvis. Derfor er det valgt at måle årligt eller hvert andet år. Flere af indikatorerne er gode til at vise et niveau, når der fx sammenlignes med andre kommuner, regionen eller landsgennemsnittet. 

 

Samlet set måles på følgende indikatorer:

 

Med Erhvervs- og Vækstpolitikken måles på:

  • Væksten i antallet af private arbejdspladser (årligt)
  • Væksten i antallet af Ballerupborgere i arbejde (årligt)
  • Antallet af unge, der vælger erhvervsuddannelserne (årligt)
  • Virksomhedernes omsætning og eksport (årligt).

Øvrige indikatorer:

  • Bruttonationalprodukt (årligt)
  • Produktivitet (årligt)
  • Selskabsskatter (årligt)
  • Lønningerne af medarbejderne i virksomhederne (årligt)
  • Antallet af virksomheder, som eksporterer (hvert andet år)
  • Antallet af internationale virksomheder (hvert andet år)
  • Antal virksomheder der flytter til Ballerup Kommune, flytter fra Ballerup Kommune og iværksættere (kvartårligt)
  • Væksthusets vejledninger af virksomheder i vækstforløb (årligt)
  • Iværksætterhusets vejledninger af iværksættere (årligt).

Status på udvikling i erhvervslivet i Ballerup Kommune fremgår af bilaget.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Orienteringen om erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2018 Punkt 7

Indhold

Sammendrag

Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert fjerde år. Med planstrategien besluttes det, hvilke ændringer i kommuneplanen, som kommunalbestyrelsen har til hensigt at foretage som revision af planen. Strategien følges op af den egentlige revision af kommuneplanen, som skal følge planstrategiens revisionsbeslutning. I overensstemmelse med dette er der udarbejdet udkast til Planstrategi 2018.

 

Planstrategi 2018 forelægges både for Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har senest vedtaget en planstrategi i 2012 med en efterfølgende ny kommuneplan i 2013. I 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen Vision 2029 og senere på året Boligpolitik 2017, som begge har markant betydning for udviklingen af Ballerup Kommune i de kommende år. Vision 2029 er det værdimæssige fundament for Planstrategi 2018, mens Boligpolitik 2017 sætter et helt konkret mål for kommunes demografiske og fysiske udvikling. Dette medfører et behov for en revision af kommuneplanen, der fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for Ballerup Kommunes udvikling i byerne og i det åbne land.

 

Sagsfremstilling

Planstrategi 2018 udmønter visionerne i Vision 2029 i fem temaer: Bydele i balance, De grønne omgivelser, Værdiskabende erhvervsliv, Fremkommelighed og grøn mobilitet og Lokal identitet.

 

Temaerne kort:

Bydele i balance

Det er Kommunalbestyrelsens vision, at man skal kunne leve et helt liv i Ballerup Kommune uanset ens livssituation. Derfor sættes der fokus på at skabe et varieret udbud af boligtyper og boligstørrelser, ejerformer og prisniveauer i de enkelte bydele samt forbedre mulighederne for at flytte internt i kommunen, når livssituationen for den enkelte borger ændrer sig.

 

De grønne omgivelser

Ballerup Kommune har en alsidig variation af byparker, naturparker og mindre, lokale grønne områder i tilknytning til bydele og boligområder. Områderne er med til, at kommunen bidrager til de nationale mål for biodiversiteten. Naturområderne skal bindes bedre sammen til gavn for naturkvaliteten og for alle, der nyder den.

 

Værdiskabende erhvervsliv

Ballerup Kommune er en af landets førende erhvervskommuner. Med Vision 2029 fastholder kommunen ambitionen om at forblive en førende erhvervsby ved at udvikle erhvervsområderne med langsigtede strategier.

 

Erhvervsområderne skal udvikles, så det også er attraktivt at drive virksomhed i Ballerup Kommune om 20 år. Udviklingen har fokus på at tiltrække flere investeringer og flere internationale virksomheder til kommunen.

 

Fremkommelighed og mobilitet

Ballerup Kommune har en god og sammenhængende infrastruktur, som understøtter udviklingen af erhvervslivet og hjælper borgerne i deres dagligdag. Der er dog også mange udfordringer, og fokus er på smartere infrastruktur, ændring af den trafikale adfærd og samarbejde med fokus på at opnå en forbedret mobilitet.

 

Lokal identitet

Ballerup Kommune har flere bydele med hver deres identitet, som gør det enkelte lokalområde til noget særligt. Identitet handler om et steds atmosfære, om karakteristiske byggerier og grønne arealer og om særlige historier. Bymidterne skal gerne summe af aktiviteter og byliv. Udformningen af veje og pladser i bymidter og boligområder skal derfor understøtte borgernes aktive brug af byen og de fællesskaber, der bidrager til at opbygge og styrke lokal identitet og et attraktivt byliv.

 

Offentliggørelse og vedtagelse

Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget planstrategien, skal den offentliggøres til borgere og relevante myndigheder i minimum otte uger. Efter fristens udløb skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til de bemærkninger, der er kommet frem, og beslutte om der skal ændres i den offentliggjorte strategi.

 

Som en del af Kommunalbestyrelsens afgørelse offentliggøres det, om der er vedtaget ændringer af strategien som følge af høringen. Afgørelsen sendes til de samme myndigheder mv., som fik planstrategien tilsendt. Offentliggørelsen sker i det fælles plansystem.

 

Kommuneplanrevision

Planstrategien vil danne baggrund for revision af kommuneplanen. Efter vedtagelse af strategien påbegyndes arbejdet med revision af kommuneplanen. I den forbindelse planlægges der med et temamøde i Kommunalbestyrelsen i november 2018. Det forventes, at Kommuneplan 2019 sendes til politisk behandling i februar 2019, og derefter offentliggøres og sendes i høring i minimum otte uger.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1.  Udkast til Planstrategi 2018 godkendes med henblik på offentlig høring i otte uger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse med disse bemærkninger:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget havde følgende to tilføjelser:

1) Tema 3, side 10 "Kommunalbestyrelsen vil" tilføjes til sidse dot vedrørende detailhandel "i Måløv, Skovlunde og Ballerup"

 

2) Tema 4, side 12 "Kommunalbestyrelsen vil" tilføjes til sidste dot vedrørende "Tomskrydset" "og i det hele taget forbedre trafikafviklingen i forhold til Lautrupparken".


Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 5. december 2017 Punkt 6

Indhold

Sammendrag

Ballerup Kommune ønsker at være en social ansvarlig arbejdsplads. Kommunen arbejder på at forebygge ledighed ved bl.a. at fastholde allerede ansatte og tage ledige ind i forløb på institutioner, arbejdspladser mv. i kommunen.
 

Der udarbejdes en status for Ballerup Kommunes sociale ansvar som arbejdsgiver to gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt en gang årligt til Økonomiudvalget.

 

Baggrund

Ballerup Kommunes strategi for arbejdsgiverens sociale ansvar blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i juni 2017.

 

Sagsfremstilling

Center for Arbejdsmarked har, via Jobcenter Ballerup, ansvaret for at samarbejde med arbejdspladserne i Ballerup Kommune om de enkelte ansættelsestypers anvendelse og muligheder. I forhold til Ballerup Kommune som arbejdsgiver har Centrene for Arbejdsmarked samt HR og Organisationsudvikling oprettet et formaliseret samarbejdsforum omkring ansatte på særlige vilkår og i de forskellige støtteordninger.
 

Ballerup Kommunes sociale ansvar udmøntes bl.a. i ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår, hvormed menes:

  • Fastansatte i fleksjob
  • Skånejob
  • Midlertidigt ansatte i løntilskud
  • Virksomhedspraktik
  • Seniorjob
  • Nyttejob
  • Jobrotation
  • Elever og praktikanter.

I dag er der ansatte på særlige vilkår svarende til cirka 10,4 pct. af det samlede antal ordinært ansatte.

 

Det oplyses, at der i perioden fra den 1. december 2017 til den 31. maj 2018 har været 44 borgere i løntilskud i private virksomheder, mens de aktuelle tal for borgere i Ballerup Kommunes løntilskudsansættelser fremgår nedenfor.
 

Som led i administrationens udmøntning af det sociale ansvar etableres løntilskudsstillinger på de kommunale arbejdspladser med henblik på ansættelse af Ballerup Kommunes egne ledige i et samarbejde mellem Jobcenter Ballerup og de enkelte arbejdspladser.
 

Ordinære job i Ballerup Kommune (4.721 stillinger): Almindelige opslag og ansættelser efter gældende overenskomster.
 

Ansatte på særlige vilkår (opgjort som enkeltpersoner, der er eller har været ansat på et hvilket som helst tidspunkt i perioden fra den 1. december 2017 til og med den 31. maj 2018):

  • Løntilskud (59)
  • Virksomhedspraktik (54)
  • Jobrotation (0)
  • Nyttejob (43)
  • Fleksjob (110)
  • Seniorjob (26)
  • Skånejob (15)
  • Elev- og praktikpladser (152).

Som noget nyt opgøres, hvor mange af de ansatte i løntilskud, der er bosiddende i Ballerup Kommune. Det kan ses i bilag, at langt størstedelen af de løntilskudsansatte er lokale ledige. Tallet forventes forøget, da fokus vil være på at skabe løntilskudsjob, der matcher de lokale lediges kompetencer.

 

I budget 2018 blev det besluttet at oprette en central pulje til nyoprettede fleksjob for Ballerup kommunes borgere. Status er, at der på nuværende tidspunkt er ansat 12 personer i ordningen, det forventes, at der vil blive ansat 8 personer yderligere i andet halvår 2018.

 

For social- og sundhedshjælpereleverne har der været et fald fra andet halvår 2017 til første halvår 2018 på 23 elever. Det skyldes mangel på kvalificerede ansøgere i perioden, samt at der har været en del opsigelser i elevernes prøvetid.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er i budgettet beregnet lønudgifter til 45 forsikrede ledige helårspersoner i offentligt løntilskud. Den nuværende andel af løntilskudspersoner vurderes at kunne holdes inden for budgettet.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Centrene for Arbejdsmarked samt HR og Organisationsudvikling indstiller, at

  1. Status på Ballerup Kommunes sociale ansvar som arbejdsgiver i første halvår 2018 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Orientering om den aktuelle status på implementering af beskæftigelsesplanens indsatser og de opnåede resultater. Opfølgningen på de kvantitative mål bygger på tilgængelig ekstern og intern data i perioden januar til maj 2018 eller senere.

 

Den aktuelle Beskæftigelsesplan 2018 kan ses i bilag.

 

Første udkast til Beskæftigelsesplan 2019 præsenteres på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets mødet i oktober 2018.

 

Baggrund

Ballerup Kommunes Beskæftigelsesplan udarbejdes årligt og der følges op på indsatser og resultater. Planen samler overordnet op på implementeringen af en række lovgivningsmæssige og lokale initiativer og prioriteringer.

 

Kommunernes beskæftigelsesplaner drøftes årligt i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) og på baggrund af den indsamlede viden, får kommunerne konkrete anbefalinger til fokusområder og prioriteringer.

 

Sagsfremstilling

Neden for redegøres for status på indsatser beskrevet i planen.

 

Ufaglærte borgere skal opkvalificeres, og de unge skal i ordinær uddannelse

Der arbejdes med at højne uddannelsesniveauet for de ufaglærte jobparate borgere med længere sagsvarighed gennem øget brug af uddannelse, som er rettet mod brancher med høj efterspørgsel på arbejdskraft.

 

Uddannelse gennem den regionale uddannelsespulje samt puljen til uddannelsesløft bruges til opkvalificering af ledige dagpengemodtagere, der har brug for korte erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes at blive jobåbninger (positivlisten). Forbrugsprocenten for de to puljer er 76 pct. (år til dato).

 

Den samlede uddannelsesprocent (andel af ledige borgere i uddannelsesforløb) er næsten fordoblet i forhold til året før, hvilket er med til at øge borgernes kompetenceniveau og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

 

Øget indsats for aktivitetsparate borgere (kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere)

Der er givet en foreløbig status for området på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 12. juni 2018. Udvalget blev orienteret om, at forventningen til realisering af måltallene på kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområdet er henholdsvis. 65 pct. og 75 pct. i 2018.

 

Fokus på borgere på sygedagpenge og borgere i jobafklaringsforløb

Som præsenteret i omstillingscasen 2019-2022, "Nedbringelse af antallet af borgere på sygedagpenge og i jobafklaring, svarende til landsgennemsnittet", arbejdes der ud fra en ambition om, at andelen af arbejdsstyrken i sygedagpengeforløb eller jobafklaringsforløb reduceres fra 3,8 pct. til 3,2 pct. svarende til en reduktion på op mod 170 fuldtidspersoner i forhold til det forventede niveau. Ud af dem forventes 100 at være i ordinært job og yderligere 13 i fleksjob.

 

Det er en langsigtet indsats, som er blevet igangsat i indeværende år og med fuld indfasning fra 2019.

 

På mødet den 12. juni 2018 godkendte Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstillingen om, at forslagene til nedbringelse af budgettet for 2019 sendes videre til budgetprocessen for 2019, heriblandt omstillingscasen vedrørende borgere på sygedagpenge og i jobafklaring.

 

Borgere, som er visiteret til fleksjob

Jobcenter Ballerup har de seneste år aktivt arbejdet og afprøvet forskellige tiltag for at sikre en øgning i tilgang til fleksjob. 
Ressourcerne er blevet prioriteret både på myndighedsområdet og på indsatsen.

 

Andelen af fleksjobvisiterede borgere, som er ansat i fleksjob, er fortsat stigende i Ballerup Kommune og udgør nu 76 pct., hvilket er en stigning på 2 procent point sammenlignet med niveauet i 2017.

 

Kortere ressourceforløb og fremrykket revisitation

Der arbejdes generelt med iværksættelsen af kortere ressourceforløb end hidtil og dermed på sigt mindre anvendelse af mulighed for fremrykket revisitation. Der er givet en foreløbig status for området på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets mødet den 12. juni 2018.

 

Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Dette sker bl.a. gennem et tættere samarbejde mellem Jobcenter Ballerup og virksomheder i Ballerup Kommune. Opgørelsen viser, at samarbejdsgraden (ministermål) mellem jobcentret og virksomheder er steget i 2018 (24,1 pct.) sammenlignet med de tidligere år (22,3 pct. i 2016 og 22,9 pct. i 2017). Ligeledes er antallet af virksomhedsbesøg steget i 2018, sammenlignet med 2017.

 

Kvantitative mål om aktivering

År til dato (januar-maj 2018 data) er andelen af aktiverede borgere 35 pct. (måltal på 40 pct.). Heraf udgør ordinær uddannelse 4,5 pct. (måltal på 6-8 pct.) og virksomhedsrettet aktivering 12 pct. (måltal 15-17 pct.) Alle andele er stigende i perioden (2018).

 

Målet, som beskrevet i beskæftigelsesplanen, er et løbende antal på 450-490 virksomhedsrettede forløb. År til dato har det realiserede gennemsnit været på 80-85 pct. af måltallet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orientering om implementering af indsatser og opnåede resultater for Beskæftigelsesplan 2018 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Det indstilles, at Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen (UUV) ophæves pr. 31. juli 2019.

 

Sagen forelægges i Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget samt Børne og Skoleudvalget.

 

Baggrund

Med vedtagelsen af den nye lovgivning om Forberedende Grunduddannelse (FGU) og den sammenhængende kommunale ungeindsats har kommunerne fået et entydigt myndighedsansvar for at gøre unge parate til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Hidtil har ansvaret været delt mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcentrene bl.a. afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation.

 

Med de nye love fjernes kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af UU. Det vil fremadrettet være den enkelte kommune, der beslutter, hvordan uddannelsesvejledningen skal organiseres i den kommunale ungeindsats.

 

Sagsfremstilling

UUV er etableret på baggrund af § 60 i kommunestyrelsesloven. Det fremgår af § 14 i aftalen om etablering af UUV, at kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner kan beslutte at ophæve UUV, såfremt de fem deltagende kommuner er enige herom.

 

Alle udgifter i forbindelse med ophævelsen skal fordeles efter samme fordelingsnøgle som etablerings- og driftsudgifterne. Det betyder, at udgifterne skal fordeles på baggrund af antallet af borgere i de enkelte kommuner. Vilkårene for ophævelsen skal godkendes af Ankestyrelsen og evt. fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem kommunerne.

 

Det anbefales at ophæve UUV pr. 31. juli 2019, da lov om den sammenhængende kommunale ungeindsats træder i kraft pr. 1. august 2019. Samtidig er foråret en travl periode for UU frem mod de unges uddannelsesvalg i marts måned, hvorfor en ophævelse af hensyn til driftssituationen er bedst placeret i forbindelse med skolestart frem for ved årsskiftet.

 

Dog træder lovgivningens stk. 2, § 2k omhandlende målgruppevurdering til den nye FGU i kraft allerede den 1. januar 2019. Målgruppevurderingen til den nye FGU foretages i hver enkelt kommune. Der udarbejdes en vejledning til medarbejderne i UU Vestegnen om, hvordan de i overgangsperioden kan bidrage til kommunens vurdering med deres vejledningsfaglighed.

 

Virksomhedsoverdragelse

I forbindelse med ophævelsen af UUV skal der tages stilling til, hvad ophævelsen betyder for de ansatte.

 

Da UUV blev oprettet, blev et antal medarbejdere fra kommunerne virksomhedsoverdraget til løsning af opgaven. De opgaver, der løses af UUV, vil efter en opløsning af UUV skulle løses af kommunerne af ansatte med samme kompetencer fremadrettet, idet uddannelses- og erhvervsvejledning også fremadrettet skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet, eller kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Derfor vil medarbejderne skulle virksomhedsoverdrages til de fem kommuner.

 

Uanset hvordan kommunalbestyrelserne i de fem kommuner vælger at tilrettelægge den kommunale ungeindsats, vil medarbejderne i UU skulle være tilknyttet én kommune som følge af det nye lovkrav om en sammenhængende kommunal ungeindsats. I løbet af maj og juni måned 2018 har medarbejderne i UUV derfor kunnet tilkendegive hvilken kommune, de ønsker at være tilknyttet fremadrettet. Herefter har UUV’s ledelse etableret kommuneteams med udgangspunkt i dels medarbejderønsker, dels hensynet til en bred kompetencedækning i alle kommuner. Disse teams danner udgangspunkt for virksomhedsoverdragelsen.

 

Medarbejderinddragelse

MED-udvalget i UUV har været inddraget i processen ved møder med UUV’s bestyrelse i henholdsvis december 2017 (efter offentliggørelsen af aftale mellem Folketingets partier) og i juni måned 2018 (efter vedtagelse af den nye lovgivning). Der har derudover været afholdt møde med alle medarbejdere i UUV for at orientere om, at kommunalbestyrelserne forelægges en sag om opløsning af UUV.

 

Såfremt kommunalbestyrelserne beslutter at ophæve UUV, vil der blive afholdt orienteringsmøde med medarbejderne herom. Medarbejdere/ledelse fra UUV er inddraget i alle fem kommuner i arbejdet med, hvordan den sammenhængende ungeindsats skal organiseres i hver kommune.

 

Økonomi ved opløsning af UUV

UU-Vestegnens budget er sammensat af tilskud fra de fem kommuner, der er sammen om UUV. Tilskuddene kan deles i basistilskud, der beregnes som beløb pr. indbygger i kommunen og i kommunale tilkøb, der varierer fra kommune til kommune. Disse to tilskud vil kommunerne ved en opløsning af UUV selv kunne prioritere i en ny uddannelsesvejledning eller mere overordnet i en ungestrategi.

 

Af UUV’s regnskab fra det seneste afsluttede år fremgår følgende beløb i basistilskud, som kommunerne vil kunne omprioritere (tal for 2018 stammer fra UUV’s egen opgørelse):

KommuneBasistilskud i 2017 (kr.)Basistilskud i 2018 (kr.)
Albertslund Kommune2.409.5892.459.980
Ballerup Kommune4.167.8654.253.000
Glostrup Kommune1.941.2411.986.608
Høje-Taastrup Kommune4.317.9004.430.891
Rødovre Kommune3.284.4053.394.377
I alt16.121.00016.525.056

 

Grundydelsen, der fås for disse midler, indeholder vejledningsindsats i grundskolen fra 7. klasse; denne består af både kollektive og individuelle uddannelsesvejledninger, introduktionskurser på uddannelsessteder, uddannelsesparathedsvurderinger, mentorer for udsatte unge, brobygning i 10. klasse, treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) og opsøgende indsats for unge op til 24 år.

 

De kommunale tilkøb udgjorde i 2017 i alt 3.869.641 kr. I 2018 udgør de indtil videre 2.678.000 kr. men der kan komme flere til i efteråret. Tilkøbene i 2018 fordeler sig på kommunerne som vist i skemaet her:

Albertslund Kommune1.292.650
Ballerup Kommune695.250
Glostrup Kommune432.600
Høje-Taastrup Kommune144.200
Rødovre Kommune113.300
I alt2.678.000

 

Egenkapitalen i UUV vil ved en opløsning blive fordelt mellem kommunerne efter ejerandele. I forbindelse med årsregnskab 2017 blev opgjort en negativ egenkapital på 143 kr. Det er målsætningen, at egenkapitalen ved UUV’s opløsning er positiv.

 

Organisering af vejledningen i den kommunale ungeindsats

Formålet med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25 år er præcist og effektivt forankret, så de unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere egen sag og indsats.

 

Det bliver den enkelte kommunes ansvar at skabe en sammenhængende indsats, hvor uddannelsesvejledningen, jobcentrets systemer og det sociale område i højere grad end hidtil skaber klarhed for den unge og koordinerer indsatserne med udgangspunkt i samme uddannelsesplan.

 

Der fremlægges en særskilt sag vedrørende organiseringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Såfremt kommunalbestyrelserne i de fem kommuner træffer beslutning om ophævelse af UUV, anvendes der 25.000 kroner til juridisk bistand fra KL i forbindelse med opløsning af § 60 selskabet. Det finansieres af UU Vestegnens drift.

 

Ved en opløsning af UU Vestegnen fordeles de midler, som kommunerne har betalt i henholdsvis årligt tilskud til og tilkøb hos UU Vestegnen samt kommunens andel af egenkapitalen mellem kommunerne.

 

De samlede midler foreslås overført til den sammenhængende kommunale ungeindsats til løsning af vejledningsopgaven, der er uændret.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen ophæves pr. 31. juli 2019.
     
  2. Ballerup Kommunes årlige tilskud til og tilkøb hos UU Vestegnen anvendes til den sammenhængende kommunale ungeindsats.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12. juni 2018 Punkt 5

Indhold

Sammendrag

Sagen præsenterer de reviderede forventninger til udmøntning af investeringscasen vedrørende beskæftigelsesindsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som indgår i "Aftale om budget 2017". Der lægges også op til, at der i første halvår af 2019 udarbejdes en ny investeringscase for ikke-jobparate borgere, som vil indgå i budgetforhandlingerne i forhold til budgetaftalen for 2020.

 

Baggrund

I "Aftale om budget 2017" mellem Socialdemokratiet og Venstre indgår investering i beskæftigelsesindsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i juni 2018 blev det varslet, at måltallene i investeringscasen under nuværende forudsætninger bliver revurderet i perioden 2018-2021.

 

Sagsfremstilling

Målsætningerne i den oprindelige investeringscase for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområdet var at få flere borgere i job eller uddannelse gennem et øget og intensiveret aktiveringsforløb, svarende til en gennemsnitlig årlig ydelsesbesparelse på 2,4 mio. kr. og 1,5 mio. kr. i perioden 2018-2021.

 

I 2017 lykkedes det delvist at realisere måltallene. Dette skyldes primært, at målgruppen for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere viste sig at være mindre end beskrevet i den oprindelige investeringscase. Dette skyldes primært to forhold; for det første en mere gunstig konjunkturudvikling, som gjorde at en andel af aktivitetsparate borgere blev selvforsørgende. For det andet at andelen af borgere med sværere problemstillinger, som dermed ikke nødvendigvis var klar til denne indsats, var større end oprindeligt antaget. Det har dermed betydet, at indsatsen sammenlagt omfattede færre borgere, og at der ikke kunne opnås den ønskede effekt. Samme forudsætninger har været gældende i 2018, og på mødet i juni 2018 blev udvalget orienteret om effektmæssige og økonomiske forventninger til 2018.

 

Det vurderes, ud fra ovenstående erfaringer, at det ikke vil være muligt at indfri målsætninger, som beskrevet i den oprindelige investeringscase. Derfor lægges der op til, at målsætningerne revideres svarende til det forventede ud fra de konkrete erfaringer i 2017 og 2018.

 

På kontanthjælpsområdet forventes det, at målgruppen vil kunne nedbringes med 12 fultidspersoner årligt (gennemsnittet for perioden 2018-2021), som følge af den ekstraordinære indsats, svarende til 65 pct. af det oprindelige måltal. På uddannelseshjælpsområdet forventes det, at målgruppen ligeledes vil kunne nedbringes med 12 fultidspersoner årligt (gennemsnittet for perioden 2018-2021), som følge af den ekstraordinære indsats, svarende til 75 pct. af det oprindelige måltal.

 

De reviderede måltal medfører også, at forventningen til den samlede realiserede ydelsesbesparelse nedskrives med 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021.

 

Administrationen er i gang med at indsamle og analysere egne samt andre kommuners erfaringer med henblik på, at der i første halvår 2019 udarbejdes en ny investeringscase for ikke-jobparate borgere, som vil indgå i budgetforhandlingerne i forhold til budgetaftalen for 2020. Tidsperspektivet er baseret på behovet om at anvende erfaringer fra de første to år (2017-2018) af nuværende indsats samt en gennemgående afdækning af muligheder ud fra andre kommunes indsatser med tilsvarende målgruppe. Der ses også på muligheder for, at den nye investeringscase kommer til at omfatte en bredere gruppe af ikke-jobparate borgere.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Den samlede ydelsesbesparelse nedskrives med 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 svarende til 4,8 mio. kr.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. De reviderede forventninger til udmøntning af investeringscasen for perioden 2018-2021 godkendes.
     
  2. Forslaget om at der udarbejdes en ny investeringscase for ikke-jobparate borgere i første halvår 2019 godkendes.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Med denne sag fremlægges:

  • Forslag til strategi for den sammenhængende ungeindsats
  • Analyse af ungeområdet, der ligger til grund for forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats.

Sagen forelægges i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.

 

Baggrund

Alle partier i Folketinget indgik i efteråret 2017 "Aftale om bedre veje til uddannelse eller job". Lovforslagene, der skal udmønte aftalen, blev vedtaget i maj 2018 (se bilag). Formålet med aftalen er at gøre den kommunale ungeindsats mere effektiv som løftestang til at indfri den uddannelsespolitiske målsætning om, at mindst 90 pct. af alle unge på 25 år skal have gennemført en ungdomsuddannelse eller have tilknytning til arbejdsmarkedet i 2030.

 

Med aftalen får kommunerne en forpligtelse til at etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, der kan styrke de uddannelsespolitiske målsætninger. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan den sammenhængende ungeindsats skal organiseres.

 

Strategien for den sammenhængende ungeindsats samt forslag til organisering heraf er udarbejdet inden for rammen af 0-30 års politikken i Ballerup Kommune. Her er ambitionen, at alle børn og unge i Ballerup Kommune skal opleve sammenhængende udviklingsforløb. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en børne- og ungestrategi, "Fællesskab for Alle - Alle i Fællesskab" samt Ballerup Kommunes Aktiveringsstrategi. 

 

Strategien for den sammenhængende ungeindsats er udarbejdet i naturlig forlængelse heraf, men er en strategi, der retter sig mod en mindre andel af Ballerup Kommunes unge, der har behov for en særlig støtte for at komme i uddannelse og job.

 

Ingen unge skal være i tvivl om, hvilke veje og muligheder der er for uddannelse og job, samt hvordan de kan få støtte hertil, hvis der er behov for det. Som afsæt for at kommunikere dette til alle unge og deres forældre etableres der en fælles digital indgang for alle unge, "Ung i Ballerup", hvor de kan søge viden om både generelle uddannelsesmuligheder samt mulighederne for særlig hjælp og støtte til at få uddannelse og job. Ungdomsrådet inddrages i arbejdet hermed.

 

Sagsfremstilling

Arbejdet med strategien for den sammenhængende ungeindsats og ungeanalysen har været tilrettelagt ud fra et ønske om at inddrage viden fra organisationen. Derfor har der været nedsat en række arbejdsgrupper med deltagelse af medarbejdere og ledere fra de dele af organisationen, der arbejder med ungeområdet. Foruden arbejdsgrupperne har der løbende været holdt bilaterale møder med nøglemedarbejdere fra organisationen. Derudover har direktør Anne Vang orienteret om analysearbejdet i MED-udvalg og/eller ledelsesfora i de respektive fagcentre, Hoved-MED og ved møder med de faglige organisationer. Endelig har forskningsrapporter samt besøg og erfaringer fra andre kommuner ligget til grund for analysearbejdet.

 

Strategi for den sammenhængende ungeindsats

Forslag til strategi for den sammenhængende ungeindsats er bygget op omkring tre overordnede mål:

  • Alle unge skal have uddannelse og/eller job
  • Alle unge skal have mulighed for at etablere relationer og netværk ved at deltage i fællesskaber på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge med andre unge
  • Den sammenhængende ungeindsats skal tage udgangspunkt i de unges drømme og ønsker og understøtte de unge i at mestre en hverdag med deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

Strategi for den sammenhængende ungeindsats kan ses i bilag.

 

Ungeanalysen - forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats

Ungeanalysen - forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats kan ses i bilag, og indeholder følgende afsnit:

  1. Målgruppen for den sammenhængende ungeindsats
  2. Hvem er de unge i målgruppen for den sammenhængende ungeindsats?
  3. Tilbud og indsatser til unge
  4. Muligheder for organisering af den sammenhængende ungeindsats
  5. Anbefalinger
  6. Implementeringsplan.

I forhold til analysen afsnit 1: Målgruppen, skal det bemærkes, at den nye lovgivning omkring bedre veje til uddannelse og job, her er målgruppen unge mellem 15 og 25 år. Imidlertid er ungeområdet i dag omfattet af flere forskellige lovområder. På nogle områder er unge omfattet til og med det 18. år (eksempelvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), på andre områder til og med det 25. år (eksempelvis Ungdommens Uddannelsesvejledning) og atter andre til det 30. år (eksempelvis arbejdsmarkedsområdet). Samtidig er det kendt, at unge allerede som 13-årige i grundskolens udskolingsklasser begynder at træffe afgørende valg om deres fremtidige uddannelse og job. Ligesom et højt skolefravær i disse år slår stærkt igennem på de unges livsmuligheder senere hen, hvorfor en væsentlig del af indsatsen ligger der. For at sikre den størst mulige sammenhæng og kontinuitet for den unge, foreslås det derfor, at unge mellem 13 og 30 år omfattes af den sammenhængende ungeindsats i Ballerup Kommune.

 

Ungeanalysens anbefalinger til organisering af den sammenhængende ungeindsats fremgår af afsnit 5 i analysen og er gengivet nedenfor. Derudover indeholder analysen en række anbefalinger, der er knyttet sammen med implementering af den organisatoriske løsning. Disse anbefalinger fremgår af analysens afsnit 6: Implementeringsplan.

 

Anbefaling af model 3: Samarbejdsmodellen

På baggrund af analysen anbefales det, at den sammenhængende ungeindsats sikres via model 3: Samarbejdsmodellen. Anbefalingen begrundes med, at samarbejdsmodellen i forvejen anvendes i organisationen, og at modellen allerede har skabt positive resultater. Samtidig sikrer modellen, at myndighedsområdet ikke splittes mellem så mange fagcentre, at det risikerer at blive fagligt udvandet. En styrke er også, at modellen umiddelbart kan implementeres uden forudgående ressortomlægninger og ansættelse af ny centerchef eller afsnitsleder. Af samme årsag er det ressourcemæssigt den økonomisk mest fordelagtige løsning. Evaluering af samarbejdsmodellen kan ses i bilag.

 

Anbefalinger vedrørende Ungekoordinatornetværket

For at håndtere de organisatoriske og ressourcemæssige udfordringer ved modellen anbefales det, at Ungekoordinatornetværket, der understøtter implementeringen af samarbejdsmodellen, forankres i Ungeafsnittet i Center for Børne- og Ungerådgivning, ligesom det anbefales, at Ungekoordinatornetværket tilføres medarbejderressourcer fra Centrene for Børne- og Ungerådgivning, Skoler, Institutioner og Kultur, Social og Sundhed samt Arbejdsmarked for at kunne håndtere en udvidelse af målgruppen.

 

Anbefaling af pulje med tværgående økonomi

For at understøtte mulighederne for at udvikle tilbud og indsatser til unge på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, anbefales det, at der etableres en tværgående pulje med økonomi.

 

Anbefaling af placering af UU-vejledningsopgaven

I forhold til placering af UU-vejledningsopgaven anbefales det, at UU-vejledningen forankres i Ungeafsnittet i Center for Arbejdsmarked. Anbefalingen begrundes med, at en relativ stor andel af de unge i målgruppen vil profitere af nærheden til arbejdsmarkedsområdet.

 

Fremadrettet proces

Det foreslås, at strategien for den sammenhængende ungeindsats og ungeanalysen på baggrund af drøftelser i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget, sendes til udtalelse i Hoved-MED. Efterfølgende fremlægges sagen til endelig politisk godkendelse i oktober 2018.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Såfremt anbefaling af model 3 godkendes, indgår der en investering på 0,5 mio. kr. i budgetforhandlingerne for 2019 til ansættelse af en projektleder til Ungekoordinatornetværket, der skal videreudvikle og koordinere samarbejdsmodellen.

Bilag

4 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Direktørerne Mette Vaaben Mortensen og Anne Vang Rasmussen indstiller, at:

  1. Strategi for den sammenhængende ungeindsats og ungeanalysen med forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats sendes til udtalelse i Hoved-MED.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 17. april 2018 Punkt 5

Indhold

Sammendrag

De opdaterede nøgletal og faktasider "De syv faktasider" for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet forelægges til orientering.

 

Baggrund

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning af den 7. juni 2016 om fremtidigt koncept for regelmæssige nøgletal "De syv faktasider".

 

Sagsfremstilling

Nøgletallene indeholder regelmæssige opdateringer vedrørende udvikling på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i forhold til politisk opfølgning og politiske justeringer af indsatsen. Produktet giver et samlet overblik over området, hvor der indledes med de overordnede betragtninger for derefter at fokusere på detaljer. Da generelle reformer samt konjunktur- og sæsonudsving har stor betydning for beskæftigelsesområdet, benchmarkes Ballerup Kommune med lands- og regionsgennemsnittet. "De syv faktasider" (se bilag) er opdateret med nøgletal for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet på baggrund af de seneste tilgængelige data, herunder er data vedrørende modtagere af offentlig forsørgelse opdateret til og med maj 2018 eller senere.

 

Faktasiderne omfatter følgende syv temaer:

  • Beskæftigelse- og konjunkturforventning
  • Forsørgertryk
  • Målgruppernes udvikling
  • Ledighed
  • Kontaktforløb
  • Aktivering
  • Resultater og effekter af indsatsen.

På tværs af "De syv faktasider" kan der især peges på følgende væsentlige pointer:

  • Det officielle ledighedstal for Ballerup Kommune var pr. juni 2018 3,5 pct., som er lavere end hele landet (3,6 pct.) og lavere end Region Hovedstaden (3,8 pct.).
  • Det samlede forsørgertryk er højere i Ballerup Kommune (17,7 pct.) end landsgennemsnittet, hvilket primært skyldes flere førtidspensionister og sygedagpengemodtagere (16,8 pct.).
  • Antallet af borgere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb er fortsat markant højere end målsætningen, og det bidrager væsentligt til, at Ballerup Kommune har et højere forsørgertryk end landsgennemsnittet.

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager specialkonsulent Jakob Holtoug Bjældager fra Center for Arbejdsmarked under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. De opdaterede nøgletal for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

I 2015 vedtog FNs generalforsamling 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Budgetparterne besluttede med den politiske aftale 2018 at fremhæve 6 af verdensmålene, som dem, der skal være fokus på i Ballerup Kommune. Ambitionen er at integrere arbejdet med de 6 valgte verdensmål i eksisterende planer og strategier i relevant omfang. Ikke at iværksætte selvstændige projekter og aktiviteter i forhold til de valgte 6 verdensmål.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte, hvordan der på udvalgets område løbende kan arbejdes med at integrere de 6 udvalgte verdensmål.

 

Baggrund

Med den politiske aftale for 2018 har budgetparterne aftalt at prioritere at arbejde med 6 udvalgte verdensmål ud af de 17, som FN har vedtaget i 2015. Der skal i arbejdet være fokus på, hvordan Ballerup Kommune integrerer verdensmålene i indsatser og prioriteringer på tværs af Ballerup Kommune.

 

Sagsfremstilling

I 2015 vedtog FNs generalforsamling 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene sigter mod at løse en del af klodens største problemer inden 2030, herunder fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringer, jf. https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018, og som en del af den politiske aftale 2018, har budgetparterne valgt særligt at fremhæve 6 af de 17 verdensmål. De er:

  • Mål 3: "Sundhed og trivsel", der handler om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
  • Mål 4: "Kvalitetsuddannelse", der handler om at sikre kvalitetsuddannelse for alle gennem hele livet
  • Mål 7: "Bæredygtig energi", der handler om at sikre alle adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
  • Mål 9: "Industri, innovation og infrastruktur", der handler om at bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
  • Mål 11: "Bæredygtige byer og lokalsamfund", der handler om, at gøre byer og lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige samt
  • Mål 13: "Klimaindsats", der handler om, at handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 tilkendegav aftaleparterne, at Ballerup Kommune i sit fremtidige virke skal indtænke ovenstående målsætninger, således at Ballerup Kommune, dens borgere og virksomheder bidrager til en fremtidig bæredygtig udvikling af såvel kommunen som Danmark. Der er således fokus på at indtænke de udvalgte 6 verdensmål fremfor at sætte selvstændige projekter og aktiviteter i gang.

 

De stående udvalg og Økonomiudvalget drøfter derfor på møderne i august 2018, hvordan det går med at integrere de udvalgte 6 verdensmål i de øvrige indsatser og strategier i Ballerup Kommune. Administrationen giver en mundtlig status med konkrete eksempler på udvalgsmødet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser ved den besluttede tilgang. Hvis der igangsættes særlige initiativer i forhold til de udvalgte 6 verdensmål vil det kræve yderligere ressourcer og prioritering i forhold til at andre indsatser og projekter.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at

  1. Det drøftes, hvordan de 6 verdensmål løbende integreres i udvalgets arbejde med planer, strategier, indsatser og opgaver på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ressortområde i Ballerup Kommune.

Beslutning

Indstillingen godkendt med denne bemærkning:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der arbejdes med følgende:

Mål 4 "Kvalitetsuddannelse" inden for ungeområdet og opkvalificering/kompetenceudvikling af borgere til beskæftigelse.

Mål 9 " Industri, innovation og infrastruktur" i forhold til at fremme bæredygtigt erhverv og understøtte innovation i relation til udvikling af Kildedal erhvervsområde.

Fremtidige politikker skal forholde sig til verdensmålene.

Dokumenter

Download samlet dokument

Download