Team Erhverv

Team Erhverv

Team Erhverv består af 4 medarbejdere, der dagligt arbejder for at gøre det lettere at være virksomhed og iværksætter i Ballerup Kommune.

Vi arbejder løbende på at skabe nye muligheder, for vækst, innovation og videndeling; i feltet mellem erhvervsliv, uddannelses- og universitetsmiljø og Ballerup Kommune.

Direkte kontakt med det samme
Du er altid velkommen til at kontakte os via e-mail. Hvis ikke Team Erhverv kan hjælpe dig, sørger vi for at formidle kontakt til rette vedkommende. Vi bistår gerne med sparring på områder der vedrører kommunens erhvervsudvikling, herunder idéforslag til projekter af interesse for Det Rådgivende Erhvervspanel, udvikling af eksisterende industriområder og etablering af nybyggeri.

Se fx interview fra Oracle Danmark ApS, hvor tidligere adm. direktør Thomas G. Honore fortæller om, hvordan virksomheden greb genanvendelsen af en eksisterende industribygning an og hvorfor de valgte at relokalisere sig her i Ballerup Kommune.

Af hensyn til Ballerup Kommunes mange internationale virksomheder og udenlandske medarbejdere findes vores side på både dansk og engelsk. Vi håber således at alle, inkl. kommunens udenlandske borgere og studerende, kan få et bedre kendskab til kommunen.

Team Erhverv

Lorentz Jessen arbejder primært med kommunens erhvervsudvikling og strategi på området, herunder Det Rådgivende Erhvervspanel, Universitetscampus Ballerup, Grøn erhvervsudvikling, fastholdelse af eksisterende virksomheder og tiltrækning af udenlandske virksomheder og investeringer. Lorentz deltager aktivt i flere tværfaglige netværk internt i kommunen for at sikre erhvervslivet opmærksomhed og hurtig service. Tillige har Lorentz en række eksterne samarbejdspartnere såsom Copenhagen Capacity, Invest of Denmark, Væksthus Hovedstadsregionen, Connect Denmark og Vækstforum Hovedstaden, og Lorentz deltager i diverse internationale netværk.

Du er velkommen til at kontakte Lorentz, hvis du har spørgsmål vedrørende erhvervsudvikling og samarbejdsmuligheder i forbindelse med projekter - eller andet som er relateret til erhvervsområdet.

Claus Pichard arbejder primært med fysisk planlægning og byudvikling på kommunalt niveau, herunder udarbejdelse af kommuneplan samt lokalplanlægning af erhvervsområder. I den forbindelse formidler Claus også kommunens planintentioner og gældende planbestemmelser samt vejleder professionelle brugere om lokalisering af virksomheder. Ved ejendomskøb og i konkrete byggesager kan Claus formidle kontakt til bygningsmyndigheden og til andre nøglepersoner, bl.a. i afdelingen for Miljø & Teknik.

Ole F. Rasmussen arbejder med kontaktskabende aktiviteter såsom nyhedsbrevet ErhvervsInfo, erhvervsdelen af kommunens hjemmeside og kampagnen Vi cykler til arbejde. Derudover er Ole tilknyttet projekter som eksempelvis fysisk forbedring af erhvervsområdet Mileparken og udvikling af Ballerup Bymidte. En vigtig opgave er at formidle kommunens erhvervsservice i form af tilbud til iværksættere og nyetablerede virksomheder. Ole er projektleder på projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme, der handler om at tiltrække og fastholde virksomheder.

Christina Teik Christensen er projektleder på et 3-årigt EU projekt ”Innovation Hubs” i regi af Edge Cities Network. Projektet har fokus på vidensdeling omkring innovation og entrepreneurship ift. små og mellemstore virksomheder, iværksættere og uddannelsesinstitutioner. Du kan læse mere om projektet på erhvervs hjemmeside.

Senest opdateret: 30 mar 2012

Kontakt

Lorentz Jessen
Erhvervschef
Tlf.   +45  4477 2801
E-mail: ljs@balk.dk

Claus Pichard
Byplanlægger
Tlf.   +45  4477 2313
E-mail: cpi@balk.dk

Ole F. Rasmussen
Projektleder
Tlf.    +45 4477 6029
Mob.  +45 2528 3981
E-mail: ofr@balk.dk
 

Christina Teik Christensen
Projektleder/Inno Hubs
Tlf.     +45  4477 6028
Mob.  +45  2522 8013
E-mail: ctc@balk.dk