Bevillinger & Tilladelser
Bevillinger & Tilladelser
Læs mere om byggetilladelser, næringsbrev, udendørsservering og alkoholbevilling. Find de rette blanketter og kontaktoplysninger.
Hvilke tilladelser skal jeg have?
Du skal have en Byggetilladelse, hvis du vil bygge nyt, bygge om eller udvide. Det gælder også, hvis du ønsker at ændre din bolig til erhverv eller omvendt. Du kan få hjælp i afdelingen Miljø & Teknik hos Byg til alle tilladelser og krav til det nye byggeri.
Du skal have et Næringsbrev, hvis du vil handle eller opbevare fødevarer og omsætter for mere end 50.000 kroner ekskl. moms på fødevarer. Samtidig skal din virksomhed registreres i Næringsbasen - Erhvervs- og Selskabsstyrelsens samlede register for fødevarebutikker, fødevareengrosvirksomheder og restaurationer.
Du skal have en Alkoholbevilling, hvis du vil servere øl, vin og spiritus i din café, bar eller restaurant. Du søger om at få alkoholbevilling hos Københavns Vestegns Politi. Det er Kommunalbestyrelsen, som afgør, om du får bevilling eller ej.
Du skal søge om tilladelse, hvis du har en restaurant, cafe eller lignende og vil have Udendørsservering fra den 1. april til den 31. oktober.
Senest opdateret: 26 nov 2011