Erhvervsfoto Danmark
Erhvervsfoto Danmark
Erhvervsfoto Danmark skaber nyt billede af landets virksomheder
Erhvervsfoto Danmark skaber nyt billede af landets virksomheder
Erhvervsfoto Danmark tænker i nye baner. Virksomheden vil gøre op med vanetænkning i den måde, det danske erhvervsliv præsenterer produkter og medarbejdere på.
Det skal være slut med kedelige portrætfotos og traditionelt reklamemateriale. Det fastslår Erhvervsfoto Danmarks direktør, Ulrik M. Eriksen.
- Jeg kunne godt tænke mig, at firmaerne begynder at tænke ud over den traditionelle tankegang. Det er noget, alle har brug for. Der er alt for mange, der har upersonlige billeder på deres hjemmesider. De skulle i stedet forsøge at signalere, at de er stolte af deres produkter og deres medarbejdere, mener direktøren for den Ballerup-baserede virksomhed.
Stor trafik på hjemmesiden
Erhvervsfoto Danmarks egen hjemmeside er et tydeligt eksempel på, hvordan man kan skabe mere liv i hjemmesiders visuelle udtryk.
De sidste måneder har hjemmesiden været rigtig godt besøgt. Der har vist sig en meget stor interesse for at se Erhvervsfoto Danmarks referenceside, da mere end 20 procent af alle sidevisningerne har ført hertil. Siden viser en række billeder fra opgaver og en kort beskrivelse af disse.
Efter et tilløb på et par år sideløbende med et job hos Geo i Lyngby startede direktør Ulrik M. Eriksen for alvor den nye Ballerup-virksomhed op for syv måneder siden. Den ene store udfordring har været at vænne sig til rollen som den opsøgende sælger, der tilbyder et produkt. En anden har været at komme ind på markedet i en tid med dårlige konjunkturer.
Vær offensiv nu
32-årige Ulrik M. Eriksen er trods tidens økonomiske situation fuld af fortrøstning, og han mener, at erhvervslivet allerede nu bør forberede sig til bedre tider.
- Når finanskrisen vender, og folk skal til at have firmaerne i gang igen, så nytter det ikke noget, at man først da kommer i gang med markedsføringen. Den slags skal være klar, før maskinerne begynder at køre igen, for til den tid bliver der ikke tid til det, mener Ulrik M. Eriksen.
Han har primært brugt de seneste måneder på at skabe kunderelationer, og han startede naturligt nok med at tage fat i erhvervslivet i Ballerup Kommune.
Direktøren er født og opvokset i Thisted i Nordjylland, men flyttede til København for 12 år siden, da Den Kongelige Livgarde kaldte. Siden har han boet i Københavnsområdet, og han driver i dag Erhvervsfoto Danmark fra privatadressen i Ballerup.
Fakta:
Erhvervsfoto Danmark
Bøndermosevej 16
2750 Ballerup
Tlf.: 25 70 63 65
Mail: kontaktos@erhvervsfoto.dk
Hjemmeside: www.erhvervsfoto.dk
Stiftet 2009
4 ansatte. Direktør Ulrik M. Eriksen samt tre selvstændige freelance-fotografer
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730
balkom@balk.dk
CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478
EAN (åbner liste)
Åbningstider i Borgerservice
| Mandag | 10.00 - 15.00 |
| Tirsdag | 10.00 - 15.00 |
| Onsdag | Lukket |
| Torsdag | 10.00 - 17.00 |
| Fredag | 10.00 - 13.00 |
Udenfor åbningstid kan du kontakte os per email på balkom@balk.dk
