Erhvervskalender
Erhvervskalender
I Erhvervskalenderen får du et overblik over aktuelle aktiviteter for iværksættere i Ballerup i 2011 samt udvalgte aktiviteter i blandt andet Gladsaxe og Herlev.
29. august 2011 - Vejledning for iværksættere og nyetablerede virksomheder
Er du borger i Ballerup Kommune, og overvejer du at starte virksomhed i kommunen, eller driver du nyetableret virksomhed i kommunen, så kan du få gratis vejledning omkring start af virksomhed eller udvikling af virksomheden.
Vejledningen foregår på Ballerup Bibliotek, Banegårdspladsen 1, 2750 Ballerup i tidsrummet kl. 14.00 - 19.00. Er du interesseret, skal du bestille tid til vejledning hos Mille Stilling, erhverschef i Gladsaxe Kommune, på telefon 39 57 50 15 eller på mail erhverv@gladsaxe.dk.
Vi tilbyder vejledning året rundt, så passer tidspunktet på Ballerup Bibliotek dig ikke, kan du bestille tid til gratis vejledning på andre tidspunkter.
5. sept. - Informationsmøde for iværksættere og nyetablerede virksomheder
Informationsmødet er primært for borgere i Ballerup og Gladsaxe Kommuner, der overvejer at starte virksomhed eller driver nystartet virksomhed i kommunerne.
På informationsmødet får du et overblik over de fagområder, der er vigtige at søge viden om i forbindelse med start af virksomhed eller udvikling af din nyetablerede virksomhed.
Informationsmødet er således din mulighed for at danne dig et overblik over, hvad de enkelte kursusdage i forløbet dækker over og kan give dig af viden. Dermed kan du være skarp i din forberedelse forud for kurset, så du får optimalt udbytte af deltagelsen på hver del af forløbet. På mødet er der mulighed for at netværke med andre iværksættere.
På informationsmødet kommer vi ind på følgende emner:
- Den lokale Erhvervsservice - v/erhvervschef Mille Stilling
- Skat og Moms - v/teamet fra SKAT
- Jura - v/advokat Wivi H. Larsen, Ret&Råd i Glostrup/Ballerup
- Forsikring - v/exam. erhvervsassurandør og pensionsrådgiver Henrik Hornbæk Hansen, Tryg A/S
- Budget og Regnskab - v/revisorer Per Bech og Dorthe Brandt Andersen, Ernst & Young
- A-kasse - v/Sebastian Knudsen Schneider, DANA
- Finansiering - v/virksomhedskonsulent Carlo Chow, Væksthuset
- Salg og marketing - v/Britta Ankerstjerne, Peak Balance
- Casestory - v/iværksætter Iben Frithiof Kristoffersen
Informationsmødet foregår den 5. september 2011 på Ballerup Rådhus, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup kl. 16.45 - 20.30. Det er gratis at deltage.Tilmelding skal ske elektronisk på gladsaxe.dk/erhvervskalender.
9.-10. september 2011 - Iværk & Vækst 2011 - iværksætter- og vækstmesse
Hvis du overvejer at starte virksomhed, netop har etableret dig som selvstændig eller driver en vækstvirksomhed, så besøg den årlige iværksætter- og vækstmesse og få gode input.
På messen kan du møde Ballerup Kommune og den lokale erhvervsservice, der vejleder iværksættere i lokalområderne, samt Væksthus Hovedstadsregionen, der vejleder virksomheder med vækstambitioner.
Du kan også styrke dit netværk, skabe nye kontakter, finde samarbejdspartnere, leverandører og potentielle kunder, og du får inspiration gennem andres erfaringer med opstart, drift og udvikling af virksomheder.
Messen afholdes den 9.-10. september 2011 i Forum Copenhagen. Læs mere om messen.
19. september - 24. oktober 2011 - Iværksætterkursus
Iværksætterkurset er primært for borgere i Ballerup og Gladsaxe Kommuner, der overvejer at starte virksomhed eller driver nystartet virksomhed i kommunerne.
Formålet med kursusrækken er at give dig og din nystartede virksomhed det bedst mulige fundament fra starten. Du lærer at navigere udenom faldgruber samtidig med, at du får en føling med de grundlæggende ting, som hører til det at drive en virksomhed - herunder regler, procedurer og lovkrav.
Du får en tilpasset og målrettet rådgivning fra vores rådgiverteam bestående af professionelle rådgivere fra det private erhvervsliv, som tager udgangspunkt i dig og din virksomheds situation, samt værdifuld viden til en pris, alle kan være med på. Kurset koster 700 kr. for deltagere fra Ballerup og Gladsaxe Kommuner og 900 kr. for øvrige deltagere.
På kurset får du lejlighed til at opbygge et personligt netværk, som kan støtte dig i din etablering samt på den videre rejse. Og så får du værktøjer til at fokusere på de områder af virksomhedsopbygningen, som du ikke er ekspert i eller har erfaring med.
Kurset består af 4 undervisningsmoduler, der afvikles over fire aftener. På kurset gennemgår vi 8 fagområder som følger:
19. september - modul 1 Jura og Forsikring
v/Exam. erhvervsassurandør og pensionsrådgiver Henrik Hornbæk Hansen, TRYG A/S
v/Advokat Wivi H. Larsen, Ret&Råd i Glostrup/Ballerup
26. september - modul 2 Budget og Regnskab
v/Revisorer Per Bech og Dorthe Brandt Andersen, Ernst & Young
10. oktober - modul 3 Salg og Marketing
v/Britta Ankerstjerne, Peak Balance
v/Sebastian Knudsen Schneider, DANA
v/Carlo Chow, Væksthuset
Kurset er tilrettelagt som et undervisningsforløb med en spørgerunde efter gennemgangen af hvert fagområde. På enkelte moduler tager vi udgangspunkt i en fiktiv case om virksomhedsetablering, som vi kalder ”Sørens Juice”.
Forbered dig på forretningsplan og budgetplaner inden kurset
Som forberedelse til kurset er det vigtigt, at du downloader skabeloner til forretningsplan og budgetplaner, læser materialet igennem og gør dig overvejelser om din virksomhed, så du er klar til at arbejde på din virksomhedsstrategi allerede under kurset. Download skabeloner til forretningsplan og budgetplaner her.
For de iværksættere, der har ambitioner om hurtig vækst, tilbyder vores rådgiverteam en mentorordning. På basis af forretningsplaner og budgetter udvælger rådgiverteamet én eller flere iværksættere med spændende projekter, der tilbydes gratis hjælp af advokat, revisor, finansieringsekspert, salg/marketing-ekspert og den lokale erhvervsservice – indtil virksomheden er kommet godt i gang.
Den sidste aften afsluttes kurset med 1:1 Rådgivning, hvor du kan få individuel rådgivning af rådgiverne fra kurset. Rådgivningen er åben for alle, uanset om de har deltaget på kurset eller ej.
Iværksætterkurset foregår på Ballerup rådhus, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup den 19. september, 26. september, 10. oktober kl. 16.45 - 20.30 og den 24. oktober kl. 16.45 - 21.00.
Når du tilmelder dig kurset, tilmelder du dig alle fire moduler. Tilmelding skal ske elektronisk på gladsaxe.dk/erhvervskalender.
3. oktober 2011 - Informationsmøde med SKAT
Teamet fra SKAT vil gennemgå de mest almindelige regler inden for moms og skat i forbindelse med start af virksomhed. Du får blandt andet svar på følgende spørgsmål:
Selvstændig – hvad gør jeg nu?
Hvad med min skat?
Hvad med min forskudsregistrering?
Hvad skal jeg beregne moms af?
Hvad må jeg trække fra?
Hvordan udfyldes momsangivelsen?
Hvornår skal momsen betales?
Hvad skal jeg føre af regnskab?
Hvordan bruger jeg SKATs hjemmeside?
På mødet er der mulighed for at netværke med andre iværksættere.
Informationsmødet finder sted den 3. oktober 2011 kl. 16.45 - 21.00 på Ballerup Rådhus, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup. Det er gratis at deltage.
Tilmelding skal ske elektronisk på gladsaxe.dk/erhvervskalender.
24. oktober 2011 - 1:1 Rådgivning
1:1 Rådgivningen er en individuel rådgivning, hvor eksperter fra det private erhvervsliv står gratis til rådighed for iværksættere og nyetablerede virksomheder.
Der er mulighed for at få afklaret spørgsmål inden for følgende områder:
- Skat og moms v/ Teamet fra SKAT
- Jura v/ Wivi H. Larsen, Ret&Råd i Glostrup/Ballerup
- Forsikring v/ Henrik Hornbæk Hansen, TRYG A/S
- Budget og Regnskab v/ Per Bech og Dorthe Brandt Andersen, Ernst & Young
- A-kasse v/Sebastian Knudsen Schneider, DANA
- Finansiering v/ Carlo Chow, Væksthuset
- Salg og Marketing v/ Britta Ankerstjerne, Peak Balance
- IT/internetsøgning v/Ballerup Bibliotek
- Iværksætter-case v/Iben Frithiof Kristoffersen, Vizor
- Kontorfaciliteter v/Anthony Höglind, Regus
1:1 Rådgivningen finder sted den 24. oktober 2011 kl. 19.30 - 21.00 på Ballerup Rådhus, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup. Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.
14. november - Vejledning for iværksættere og nyetablerede virksomheder
Er du borger i Ballerup Kommune, og overvejer du at starte virksomhed i kommunen, eller driver du nyetableret virksomhed i kommunen, så kan du få gratis vejledning omkring start af virksomhed eller udvikling af virksomheden.
Vejledningen foregår på Ballerup Bibliotek, Banegårdspladsen 1, 2750 Ballerup i tidsrummet kl. 14.00 - 19.00. Er du interesseret, skal du bestille tid til vejledning hos Mille Stilling, erhverschef i Gladsaxe Kommune, på telefon 39 57 50 15 eller på mail erhverv@gladsaxe.dk.
Vi tilbyder vejledning året rundt, så passer tidspunktet på Ballerup Bibliotek dig ikke, kan du bestille tid til gratis vejledning på andre tidspunkter.
14.-18. november 2011 GEW - Global Entrepreneurship Week
GEW er et globalt initiativ omkring iværksætteri og innovation. I Danmark mødes politikere og erhvervslivets topfolk eksempelvis for at diskutere, hvordan man skaber de bedst mulige rammer for nye vækstvirksomheder. Og så er der naturligvis masser af aktiviteter for iværksættere og vækstvirksomheder. GEW afholdes i uge 46.
