Hvem henvender kurset sig til?
Iværksætterkurset er primært for borgere i Ballerup og Gladsaxe Kommuner, der overvejer at starte virksomhed eller driver nystartet virksomhed i kommunerne.
Hvad indeholder kurset?
Formålet med kursusrækken er at give dig og din nystartede virksomhed det bedst mulige fundament fra starten. Du lærer at navigere udenom faldgruber samtidig med, at du får en føling med de grundlæggende ting, som hører til det at drive en virksomhed - herunder regler, procedurer og lovkrav.
Du får en tilpasset og målrettet rådgivning fra vores rådgiverteam bestående af professionelle rådgivere fra det private erhvervsliv, som tager udgangspunkt i dig og din virksomheds situation, samt værdifuld viden til en pris, alle kan være med på. Kurset koster 1.000 kr. inkl. moms.
På kurset får du lejlighed til at opbygge et personligt netværk, som kan støtte dig i din etablering samt på den videre rejse. Og så får du værktøjer til at fokusere på de områder af virksomhedsopbygningen, som du ikke er ekspert i eller har erfaring med.
Kurset består af 5 undervisningsmoduler, der afvikles over 5 aftener. På kurset gennemgår vi følgende fagområder:
17. september - modul 1 Jura og Forsikring
v/Exam. erhvervsassurandør og pensionsrådgiver Benjamin Hammelboe, Tryg A/S
v/Wivi H. Larsen, Ret&Råd i Ballerup
24. september - modul 2 Budget og Regnskab
v/ revisor, cand.merc.aud. Per Bech og statsautoriseret revisor Dorthe Brandt Andersen, Ernst & Young
8. oktober - modul 3 Salg og Marketing
v/Dir. Jakob Dyrbye, Faust Dyrbye A/S
22. oktober - modul 4 Sociale medier
v/Konsulent Mette Sandgaard, Væksthuset
29. oktober - A-kasse og Finansiering
v/Konsulent Sebastian Knudsen Schneider, DANA
v/Finansieringsrådgiver Carlo Chow
Hvordan forløber kurset?
Kurset er tilrettelagt som et undervisningsforløb, hvor der er mulighed for at spørge undervejs. På enkelte af modulerne tager vi udgangspunkt i en fiktiv case om virksomhedsetablering, som vi kalder ”Sørens Juice”.
Forbered dig på forretningsplan og budgetplaner inden kurset
Som forberedelse til kurset er det vigtigt, at du downloader skabeloner til forretningsplan og budgetplan, læser materialet igennem og gør dig overvejelser om din virksomhed, så du er klar til at arbejde på din virksomhedsstrategi allerede under kurset.
For de iværksættere der har ambitioner om hurtig vækst, tilbyder vores rådgiverteam en mentorordning. På basis af forretningsplaner, budgetter og en præsentation udvælger rådgiverteamet ét eller flere spændende projekter, der tilbydes rådgivning indtil virksomheden er kommet i gang. Dog maksimalt i 6 måneder fra iværksætterkursets afslutning. Mentorteamet består af advokat, revisor, finansieringsrådgiver, salgs- og marketingsrådgiver samt erhvervschef.
Den sidste aften afsluttes kurset med 1:1 Rådgivning, hvor du kan få individuel rådgivning af rådgiverne fra kurset. Rådgivningen er åben for alle, uanset om de har deltaet på kurset eller ej.
Hvornår afholdes kurset?
Iværksætterkurset foregår på Ballerup Rådhus, Hold-an Vej 7, 2750 ballerup den 17. september, den 24. september, den 8. oktober, den 22. oktober kl. 16.45 - 20.30 og den 29. oktober kl. 16.45 - 21.00.
Tilmelding til kurset
Tilmeld dig elektronisk her. Tilmeldingen er bindende.