Ret&Råd Glostrup/Ballerup
Ret&Råd Glostrup/Ballerup
Ret&Råd Glostrup/Ballerup er fremme i skoene
Ret&Råd Glostrup/Ballerup er fremme i skoene
Ét af advokatkæden Ret&Råds 70 kontorer i landet har udvidet sit område til også at dække Ballerup Kommune. Og det er ikke helt tilfældigt, mener indehaver og advokat, Wivi H. Larsen. Hun er nemlig fuld af lovord over for kommunen og erhvervslivet.
”Ballerup er et bredt favnende erhvervsområde med et voksende erhvervsliv. Det er en god erhvervskommune, som er særligt interessant for Ret&Råd Glostrup/Ballerup, der fortrinsvis arbejder med erhverv,” fastslår Wivi H. Larsen. Og Wivi H. Larsen ved, hvad hun taler om, da hun selv bor i området.
Vil styrke samarbejdet
Udvidelsen til Ballerup blev skubbet i gang ved indgangen til 2008 som et fælleskontor med Ret&Råd Glostrup. Med under tre år på bagen har kontoret stadig masser af ambitioner om at vinde yderligere indpas i lokalområdet. Til trods for at hovedkontoret er i Glostrup, føler Wivi H. Larsen, at Ballerup er hende meget nær, og der arbejdes konstant på at blive en god juridisk sparringspartner til virksomhederne i Ballerup.
”Vi har været i gang med at bearbejde kommunen siden opstarten i 2008, og det er et støt og langsigtet projekt. Vi vil gerne udvide vores samarbejde med kommunen og oplever, at Ballerup er ligeså meget vores hjemmebane som Glostrup,” forsikrer Wivi H. Larsen, der gerne ser, at samarbejdet med kommunens erhvervsliv styrkes yderligere.
”Vi er nok det største erhvervs-advokatkontor på vestegnen med 9 advokater, hvoraf de 7 beskæftiger sig med erhverv, og vi vil meget gerne samarbejde med både kommunen og virksomhederne i området,” lyder det.
Er fremme i skoene
”Vi har været iværksættere på flere ledder. Jeg startede Ret&Råd-kæden, hvor jeg var bestyrelsesformand i starten og havde sekretariatet,” fortæller hun.
”Jeg har udviklet en erhvervsjuradatabase, som jeg er redaktør på, og som er et godt arbejdsværktøj for rådgivere til erhvervslivet, som sikrer, at vi kan arbejde hurtigt, effektivt og med en høj kvalitet. Vi er helt fremme mht. ny teknologi, nye aflønningssystemer, udvikling af nye produkter og nye markedsføringsmetoder.”
Foruden de traditionelle opgaver på et advokatkontor, afholder Ret&Råd Glostrup/Ballerup kurser for både erhvervsliv og private. Her deler firmaets ansatte ud af deres knowhow inden for deres respektive kerneområder ud fra Ret&Råds motto om vigtigheden af rettidig rådgivning.
Også firmaets ansatte mærker til, at Ret&Råd er ”fremme i skoene”. ”Vi er fleksible, og alle har hjemmearbejdspladser. Det vil sige, at alle kan arbejde hjemmefra i tilfælde af, at man har et sygt barn eksempelvis,” forklarer Wivi H. Larsen, som vægter tilfredse medarbejdere højt.
Ret&Råd har omkring 500 ansatte på landsplan. Alle kædens advokatkontorer er selvstændige firmaer.
Fakta:
Ret&Råd Glostrup/Ballerup
Beliggenhed: Banegårdsvej 1, Glostrup & Lautruphøj 1-3, Ballerup
Opstart: 1. januar 2008
Indehaver: Wivi H. Larsen (advokat med møderet for Højesteret)
Ansatte: 15 medarbejdere; 9 advokater, 2 juridiske assistenter, 1 sekretær, 1 receptionist, 1 bogholder og 1 marketingkoordinator
Hjemmeside: ret-raad.dk/glo-bal
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730
balkom@balk.dk
CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478
EAN (åbner liste)
Åbningstider i Borgerservice
| Mandag | 10.00 - 15.00 |
| Tirsdag | 10.00 - 15.00 |
| Onsdag | Lukket |
| Torsdag | 10.00 - 17.00 |
| Fredag | 10.00 - 13.00 |
Udenfor åbningstid kan du kontakte os per email på balkom@balk.dk
