Hvilke lokaler kan jeg låne gennem kommunen?
Kultur & Fritid administrerer udlejning af selskabslokaler til kommunens
borgere samt virksomheder med adresse i Ballerup. Desuden har vi 3
feriekolonier, der kan lejes. Læs om de enkelte lokaler ved at bruge menuen til
venstre.
Hvert forår fordeler Kultur- og Fritidsudvalget desuden ledige timer i
kommunens idrætshaller, gymnastik- og svømmesale samt faglokaler for den
kommende sæson. Foreningerne skal indsende et ansøgningsskema til Kultur & Fritid. Læs mere under Foreninger
NB! Alle kommunale lokaler er røgfrie.
Hvordan får foreningen et permanent lokale?
En godkendt forening kan søge om et permanent lokale (nøglelokale). Ansøgningen om et nøglelokale skal ske skriftligt til Kultur
& Fritid.
Hvor finder jeg svømme- og idrætsanlæg i Ballerup?
Ballerup kommune byder på en række svømme- og idrætsanlæg, som du kan se
herunder. Find adresserne og læs meget mere om de enkelte anlæg på deres egne
hjemmesider:
Ballerup Idrætspark. I Ballerup Idrætspark er der – via
de enkelte foreninger - mulighed for at dyrke fodbold, atletik, løb, petanque,
cykling, golf, kano & kajak, svømning og dykning mm. Besøg Idrætsparkens egen hjemmeside
East Kilbride Badet. Svømmehallen er en del af
Ballerup Idrætsby. Bassinet er 50 meter langt og 21 meter bredt og 4,15 meter
dybt på det dybeste sted. Vandtemperaturen er 26 grader og luften er 29 grader.
Der er 3 vipper, to 1-meter vipper og en 3-meter vippe. Besøg badets egen
hjemmeside
Ballerup Super Arena Ballerup Kommunes
vision er, at Ballerup Super Arena skal udgøre en af byens bærende kultursøjler.
Ballerup Super Arena er en ægte multisportshal. Besøg arenaens egen
hjemmeside
|