Dagtilbud er meget andet end bare pasning. Det er også et sted for læring, udvikling og samvær, hvor barnet kan stifte bekendtskab med andre børn og voksne og deres måder at opleve verden på. I dagtilbuddet skaber barnet relationer til andre og tilegner sig de kompetencer, det kræver at indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber med andre mennesker. Gennem leg og fælles aktiviteter eksperimenterer barnet med sig selv og sin omverden og samler derved indtryk og viden om sin egen og andres verden, som det bruger i udviklingen af sin personlighed. Find din institution her.
Ballerup Kommune prioriterer kvalitet og udvikling af vores dagtilbud højt, og derfor er der udarbejdet forskellige mål, værdier og politikker, som sammen med den aktuelle lovgivning på området sætter rammerne for dagtilbuddene i Ballerup Kommune. Du kan læse mere om dette under punktet mål og værdier.