Aktivitetsliste

Aktivitetsliste

Oversigt over aktiviteter, særligt målrettet borgere med anden etnisk baggrund

Det overordnede formål med alle aktiviteter er:
  • at være socialt netværksdannende
  • at være ”mellemstation” til allerede eksisterende aktiviteter i lokalsamfundet
  • at rekruttere frivillige, også med anden etnisk baggrund end dansk
  • at afholde temaer, der bidrager til samfundsforståelse
Det overordnede formål udmøntes forskelligt i de enkelte aktiviteter, som er nævnt nedenfor:
 
 
Beboerhuset
Rugvænget 10, Ballerup
Mandag/torsdag kl. 9.30-11.30
Fredag kl. 17 - 22
 
Mandag/torsdag:
Formål med dette projekt er at være i dialog med ældre borgere med udenlandsk baggrund, samt at få afdækket de særlige behov de måtte have. Projektets deltagere er mænd og kvinder fra det tidligere Jugoslavien. De får informationer og rådgivning på modersmål, øver dansk ved hjælp af frivillige og de deltager i mange aktiviteter i huset og sammen med andre.
Vi går til gymnastik, svømning, stavgang, stolegymnastik, vi laver sund mad sammen og meget meget mere!
Fredag:
Mænd med arabisk baggrund mødes også i huset om fredagen sommetider også om søndagen.
Der er åben rådgivning og der afholdes forskellige temaer på ældre- området, og mange spændende udflugter som arrangeres i samarbejde med andre organisationer som fx Ældre Sagen og Dansk Røde Kors.
 
Kontakt for nærmere oplysninger:
Projektansvarlig
Jelena Latkovic
Ballerup Rådhus
Tlf.4477 2911 / 2164 7422
 
 
 
Medborgerhuset
Bybjergvej 10 Skovlunde
Mandag kl. 13 - 16
 
I dette projekt er formålet at give kvinder med udenlandsk baggrund mulighed for at have et social netværksdannende sted, hvor de kan få informationer om kultur- og fritidstilbud i kommunen samt informationer om de særlige tilbud til udenlandske borgere. Målet er også at disse kvinder informeres / introduceres om, hvad der sker i Skovlunde Medborgerhus og på Biblioteket.
Projektets deltagere er kvinder fra mange forskellige lande i alle aldre Polen, Montenegro, Serbien, Bosnien, Tyrkiet, Danmark, Rusland ….
Udover at der øves i dansk og der gives lektiehjælp, har vi en række aktiviteter i huset fx madlavning, håndarbejde og gymnastik. Vi tager på ture og spændende udflugter, også i samarbejde med de andre integrationsprojekter.
 
Kontakt for nærmere oplysninger:
Projektansvarlig
Jelena Latkovic
Ballerup Rådhus
4477 2911 / 2164 7422
 
 
 
Kulturhuset ”Ind i Varmen”
Baltorpvej 219, Ballerup
Onsdag kl. 9 - 15
 
Kulturhuset ”Ind i varmen” i Grantoften var indtil d. 31.12.2010 bemandet med en integrationsmedarbejder, som stod for brobygning mellem kommune og borgere med udenlandsk baggrund.
Af aktiviteter, der har fundet sted kan nævnes gymnastik, stavgang, stolegymnastik, svømning, åben rådgivning, temaaftener og udflugter, ofte i samarbejde med de andre integrationsprojekter i kommunen.
 
Fremover vil der være åbent hver onsdag i tidsrummet kl. 9 – 15.
I løbet af de første måneder i 2011 vil vi afklare, hvordan dette reducerede tilbud kan blive så nyttigt som muligt for borgerne.
 
Kontakt for nærmere oplysninger:
Projektansvarlig
Jelena Latkovic
Ballerup Rådhus
4477 2911 / 2164 7422
Senest opdateret: 13 dec 2011

Kontakt

Job & Familie
tlf. 4477 2888
lit@balk.dk

Integrationsrådet

Hjemmeside

Ny i Danmark

Hjemmeside

Finfo Danmark

Hjemmeside

Aktiviteter

Aktivitetsliste

Dansk Røde Kors Ballerup

Danskundervisning

Børn og sprog

Kommunens arbejde med to-sprogede børn

Sprogstimulering