Implementering af samarbejdsaftale
Implementering af samarbejdsaftale
Notat om implementering af den nye samarbejdsaftale for Dogme 2000
Dette notat har til formål, at beskrive hvordan arbejdet med Dogme 2000 i Ballerup Kommune vil blive organiseret de kommende år.
1. Den nye samarbejdsaftale
Ballerup Kommune har været med i Dogme 2000 samarbejdet siden samarbejdet blev etableret i år 2000. I 2007 blev der udarbejdet en ny samarbejdsaftale for Dogme 2000.
Aftalen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i marts 2008 og forventes vedtaget i de øvrige medlemskommuner inden sommerferien 2008.
Den nye samarbejdsaftale består af en vision, et sæt fælles mål samt nogle spilleregler for samarbejdet. Alle kommunerne forpligter sig til at følge de fælles spilleregler og arbejde for visionen og de fælles mål. (Aftalen er vedlagt som bilag)
2. Organiseringen af arbejdet med Dogme 2000 i Ballerup Kommune
Dogme 2000 er et politisk ledet samarbejde. Ballerup Kommunes repræsentant i samarbejdets styregruppe er formand for Teknik- og Miljøudvalget Helle Tiedemann.
Hvordan de enkelte kommuner herudover organisere arbejdet med Dogme 2000 lokalt er op til kommunerne selv. I Ballerup ønsker vi, at Dogme arbejdet skal forankres bredt i organisationen. Det betyder, at arbejdet i forhold til de enkelte mål skal ske der hvor det er mest naturligt. Koordinationen af Dogme arbejdet er lagt i Grønt Sekretariat.
Grønt Sekretariat har som Dogme koordinator følgende opgaver:
- Deltage i embedsmandsmøder og styregruppemøder
- Servicere vores styregruppemedlem
- Sikre at der bliver udarbejdet et grønt regnskab
- Sikre at der bliver gennemført en årlig revision
- Sikre at der bliver udarbejdet handlingsplaner for de fælles mål
- Formidle Dogme samarbejdet både internt i kommunen og eksternt i forhold til borgere og virksomheder i det omfang det er relevant
- Afholde udgifterne til Dogme medlemskab og revision.
Karin Langendorf er Dogme koordinator og deltager i embedsmands- og styregruppemøderne. Suppleant i forhold til møderne er Trine Baarstrøm.
Efter hvert Styregruppemøde bliver der holdt informationsmøde for alle der er direkte involveret i Dogme samarbejdet samt andre interesserede.
De direkte involverede er medlemmer af arbejdsgrupper og erfa-grupper samt dem der er ansvarlige for implementeringen af de fælles mål. Referater fra embedsmands- og styregruppemøder bliver lagt på den lukkede del af Dogme 2000 hjemmesiden. Alle involverede får adgang hertil.
Som sagt er det vigtigt, at arbejdet med de fælles mål forankres der hvor det er mest naturligt (se mere herom i næste afsnit). For at sikre den ledelsesmæssige opbakning til og koordination af Dogme arbejdet vil der blive nedsat en Dogme 2000 koordinationsgruppe bestående af ledere fra de afdelinger, hvor arbejdet med de enkelte Dogme mål er forankret.
Dogme 2000 koordinationsgruppen består af:
· Karin Langendorf, By- og Erhvervsudvikling, Dogme koordinator
· Ole Vestbirk, Miljø og Teknik
· Birgit Jørgensen, Ejendomme
Gruppen mødes mindst 2 gange årligt, hvoraf den ene er før den årlige revision og den anden er når resultatet af denne foreligger. Karin Langendorf sørger for at indkalde gruppen og skrive referater. Koordinationsgruppen inviteres til informationsmøderne efter hvert Styregruppemøde.
3. Handlingsplaner for de fælles mål
Den nye samarbejdsaftale indeholder en række fælles mål, som alle kommunerne er forpligtet til at arbejde for. Den årlige eksterne revision vil vurdere hvor langt den enkelte kommune er i forhold til de fælles mål.
I det følgende skema er det vist hvor arbejdet med de fælles mål er forankret i Ballerup samt hvilke handlingsplaner arbejdet er beskrevet i. For alle fælles mål gælder, at ansvaret er forankret i en afdeling, men at selve arbejdet typisk vil blive løst i samarbejde mellem flere afdelinger.
Ifølge den nye samarbejdsaftale skal der være udarbejdet handlingsplaner for alle fælles mål senest 12 måneder efter at den nye Dogme samarbejdsaftale er vedtaget. Hvilket formentlig vil sige medio 2009.
I efteråret 2008 vil der blive udarbejdet et baggrundsdokument for hvert fælles mål, som beskriver mere præcist hvordan det enkelte mål skal fortolkes. Det arbejde vil blive foretaget af Dogme kommunernes i fællesskab i en projektgruppe under ledelse af Karin Langendorf.
|
Mål
|
Planmæssigt forankret i
|
Organisatorisk
forankret i
|
|
Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdningerne til maksimalt 100 l. pr. døgn pr. indbygger
|
|
Forsyning Ballerup
|
|
Vi vil dyrke og drive kommunale landbrugsarealer efter økologiske principper
|
Grøn Plan
|
Miljø og Teknik
|
|
Vi vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer og vi vil gøre en målrettet indsats for, at borgere og virksomheder og landbrug ikke bruger pesticider
|
Grøn Plan
Udbudsmateriale
|
Miljø og Teknik
|
|
Vi vil reducere udslippet af sundhedsskadelige stoffer til luften og vi vil overholde grænseværdierne for NO2 og partikler senest i 2015
|
|
Miljø og Teknik
|
|
Vi vil inden 2015 reducere udslippet af CO2 med 25% i forhold til 2015
|
Klimaplan
|
By- og Erhvervsudvikling
|
|
Vi vil inden 2010 stoppe tabet af biologisk mangfoldighed og vi vil frem mod 2015 øge antallet af prioriterede arter
|
Grøn Plan
|
Miljø og Teknik
|
|
Vi vil have at det kommunale fødevareforbrug er økologisk. Mindst 75 % skal være økologisk i 2012
|
Handlingsplan for sund og økologisk kost
|
By- og Erhvervsudvikling
|
|
Vi vil reducere antallet af boliger med sundhedsskadelig støjbelastning frem mod 2015, hvor ingen borgere er udsat for sundhedsskadelig støj om natten i deres hjem.
|
Støjhandlingsplan
Kommuneplanen
|
Miljø og Teknik
By- og Erhvervsudvikling
|
|
Vi vil udforme og implementere en miljømæssig progressiv indkøbspolitik, hvor vi sætter konkrete mål.
|
|
Ejendomme
|
|
Vi vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende kemikalier udpeget af Dogme kommunerne. Kortlægningen af kommunens forbrug skal være afsluttet i 2010.
|
|
Miljø og Teknik
|
|
Vi vil senest i 2015 deponere maksimalt
5 % affald pr. år
|
Miljø og Teknik
|
|
|
Vi vil udvikle fælles miljømæssigt bæredygtige retningslinjer indenfor bygge- og anlægsområdet
|
|
Ejendomme
|
|
Vi vil miljøcertificere alle kommunens institutioner og forvaltninger senest i 2015
|
Handlingsplan for miljøcertificering
|
By- og Erhvervsudvikling
|
|
Vi vil iværksætte og understøtte borgerrettede aktiviteter og sikre samarbejde med borgerne
|
Strategi for Nærdemokrati
|
By- og Erhvervsudvikling
|
|
Vi vil styrke det miljøarbejde, som ligger udover det lovpligtige, ved at indgå et formaliseret samarbejde med erhvervslivet
|
Miljøhandlingsplan
|
Miljø og Teknik
|
|
Vi vil inddrage miljømæssig bæredygtighed i alle politikker og serviceområder
|
Kommuneplanen
|
By- og Erhvervsudvikling
|
4. Arbejdsgrupper og erfa-grupper
Med udgangspunkt i det fælles mål er der nedsatte en række arbejdsgrupper og erfa-grupper.
Arbejdsgrupper
|
Gruppens navn
|
Formål kort
|
Deltager fra Ballerup
|
|
Klima
|
|
Trine Baarstrøm, tovholder for gruppen
Kasper Ullum
|
|
Økologi
|
|
Elin Blemholt samt ad hoc Pia Staalgaard
|
|
Kemi
|
|
Lill Dueholm
|
|
Strategi, byggeri og planlægning
|
|
Naeema Kamal og Helle Frederiksen
|
|
Grønne indkøb
|
|
Ballerup deltager ikke i gruppen.
Trine Baarstrøm er kontaktperson.
|
Erfa-grupper
|
Gruppens navn
|
Formål kort
|
Deltager fra Ballerup
|
|
Miljøcertificering
|
|
Trine Baarstrøm og Peter Juul
|
Senest opdateret: 13 dec 2011
Kontakt
International Afdeling
borgmestersekretariatet@balk.dk
Tilskud og takster
Wuxi i Kina
Udlandsrejser
Udlandsrejser for politikere og administration
Oversigt over udlandsrejser for politikere og administration
Internationalt Udvalg
Her kan du læse om Ballerup Kommunes internationale udvalg


