Jesper Würtzen , (A) Ballerup
Jesper Würtzen , (A) Ballerup

Hvad er den største overraskelse ved Kina?
Velstanden og den økonomiske kraft. At Kina virker så kapitalistisk og samtidig meget topstyret. De kan hvad de vil. Vi får kun lov at se toppen af superligaen når vi besøger institutioner og skoler, men jeg tænker at der også er rigtig mange seriehold – og hvor er de henne? Jeg fornemmer en meget stor ulighed – også større end jeg havde troet.
Hvad er det vigtigste ved samarbejdet med Wuxi?
At vi nu har mulighed for at forholde os til Kina. Lære Kina at kende på det mellemfolkelige plan. Det er godt. Kina er en faktor, som vi er nødt til at forholde os til i vesten – og mere end jeg troede. Derudover håber jeg, at samarbejdet vil udmønte sig i noget konkret på erhvervsområdet. Det lyder som om kineserne er interesserede – og det vil være dumt ikke at komme med på den vogn.
Hvilke udfordringer ser du ved samarbejdet?
Vi må ikke lade os overvælde. Kina har et helt andet menneskesyn end vi har her i Danmark og umiddelbart kan jeg ikke helt se, hvad vi kan lære af dem. Der er store kulturelle forskelle – og vi ser tingene helt forskelligt. Sådan må det jo også være for kineserne – og man kan godt tænke hvad de overhovedet vil opnå ved at samarbejde med os, når vores samfund er bygget på så forskellige værdier.
Jeg siger Kina, du siger ..økonomisk vækst….
Hvad har du fået ud af besøget i Kina?
Jeg er blevet bekræftet i at Kina rykker voldsomt frem og at de har et i mine øjne et helt andet menneskesyn. Det er også interessant, at Mao Tsetung tiden næsten er skrevet helt ud af historien. Til gengæld har jeg kun mødt venlige og imødekommende mennesker. Og maden har været fin – og jeg er blevet helt god til at spise med pinde.
Kontakt: jew@balk.dk
Senest opdateret: 26 nov 2011