Karsten Søndergaard (V), Egedal
Karsten Søndergaard (V), Egedal

Hvad er den største overraskelse ved Kina?
Det har overrasket mig, at de på det nærmeste har overhalet os i udvikling. De har større veje og biler end jeg havde troet og så minder Shanghai mere om Paris og New York end om en kinesisk by.
Hvad er det vigtigste ved samarbejdet med Wuxi
At vi får udviklet samarbejet mellem vores skoler. Jeg tror danske elever kan lære noget af kineserne og omvendt og vores samarbejdsaftale med regeringen i Wuxi er fundamentet for at det kan lade sig gøre. En blanding af kinesiske skolers effektivitet og danske skolers inklusionsarbejde kunne være en god cocktail.
Hvilke udfordringer ser du ved samarbejdet?
Afstanden - både fysisk og kulturelt er en udfordring. Men også den økonomiske situation i Bycirklen kan blive en udfordring. Skal vi prioritere kommer den almindelige skolegang først og så kan vi blive nødt til at skære samarbejdet væk. Men jeg håber det ikke.
Jeg siger Kina, du siger….Ny supermagt
Hvad har du fået ud af besøget i Kina?
Det har været spændende at komme bag kulissen og opleve forskelligheden i det kinesiske samfund. Under vores besøg på en skole og et plejecenter mødte jeg langt mere åbne kinesere, end jeg havde troet.
Kontakt: karsten.sondergaard@egekom.dk
Senest opdateret: 26 nov 2011