Hjelmen reddede mit liv
Det er en smuk septembermorgen, og solen står lavt på himlen. Judith Hilligsøe (35 år), der er overassistent i Miljø og Teknik ved Ballerup Kommune, er på vej på arbejde. Hun har netop afleveret sit barn i vuggestuen. Turen fra Skovlunde til Ballerup tager tyve minutter, og hun nyder den rolige morgen. Alt er, som det plejer at være. Indtil en bilist overser hende i et venstresving.

Slog hul i forruden
Judith bliver ramt, ryger op over kølerhjelmen og hamrer hovedet ind i bilens forrude. Da hun lander på jorden, er det baghovedet, der tager fra. Men helt mirakuløst slipper hun med blå mærker og en forslået skulder.

- Det første, jeg tænkte, var: Det er da første, sidste og eneste gang, jeg har slået en saltomortale. Efterfølgende var jeg rystet og chokeret. Jeg mærkede efter alle steder og sikrede mig, at der virkelig ikke var sket mere, fortæller Judith og fortsætter:

- Og så blev jeg afsindigt glad for, at jeg havde cykelhjelmen på. Da jeg så det hul i forruden, var jeg godt klar over, at det havde jeg nok ikke overlevet at lave med hovedet. Jeg er simpelthen overbevist om, at hjelmen har reddet mit liv.

Håret skal sidde godt
I dag har Judith fået en ny cykelhjelm, og hun er ikke i tvivl om, at hun aldrig sætter sig op på cyklen uden den. Sværere er det at få den unge teenager i huset til at spænde hjelmen.

- Min yngste søn på fem år har altid cyklehjelm på, men vi kan simpelthen ikke få min mands 15-årige søn til det. Selv om han så, hvad der skete med mig, er det stadig vigtigere for ham, at håret sidder godt, mener Judith, der dog ikke lyder som om, hun helt har opgivet kampen.

Altid øjenkontakt
I dag har Judith kun fem minutters cykeltur på arbejde, og hun cykler hver dag. Men den chokerende oplevelse sidder stadig dybt i hende.

- Jeg stopper altid op og sikrer mig, at de bilister, jeg krydser, har set mig, og at vi har øjenkontakt. Først der er jeg rolig, slutter Judith.