Fx kan opsamlet regnvand anvendes til mange ting
Opsamling og genbrug af regnvand er godt for grundvandet og der skal ikke bruges energi til at rense vandet. Her er et par tips til hvor du kan bruge regnvand:
- Havevanding
- Vanding af stueplanter
- Bilvask
- Afvaskning af havemøbler
- Vand til hønsene
7 gode klimaråd og Flere vand-tips fra Klimafamilierne
Det starter med et enkelt dryp fra vandhanen ...
- og hvis ingen gør noget ved det, bliver det stille og roligt værre og værre. Og så er det, det bliver dyrt. Hvis din vandhane drypper »langsomt«, slipper du måske med en ekstra vandregning på 200 kroner om året. Hvis den drypper »hurtigt« eller småløber, ja så må du indstille dig på en ekstraregning på over 2.500 kroner. (Kilde: East Kilbride Badet).
Hvis dit toilet løber, så der er uro i kummen ...
- så løber der op til 400.000 liter rent drikkevand direkte i kloakken på et år, eller for ca. 10.000 kr. vand. Det er lidt af en gyser - som du ikke bare kan lukke låget for. Hvis toilettet kun løber, så du har svært ved at se det, kan du alligevel nemt få en ekstraregning på 2.500 kroner for et år. Eller samme pris som et nyt, moderne og økonomisk toilet. (Kilde: East Kilbride Badet).
Vandbesparende toiletter og termoblandingsbatterier
Kollektivbyen Grantoften modtog i 2006 Ballerup’s Ballerup’s Miljøpris. De har fx installeret vandbesparende toiletter i alle boliger og samtlige blandingsbatterier i køkkener er etgrebs-armaturer forsynet med vandsparende perlatorer, og i badeværelserne er der installeret termoblandingsbatterier.