Bo for dig selv - sammen med andre

Bo for dig selv - sammen med andre

Information til dig der vil flytte i et botilbud. 

Når du sidder her og læser dette, er det måske besluttet, at du kan bo i et botilbud i Ballerup Kommune, men det er endnu ikke bestemt, at du skal, og det er heller ikke bestemt hvilket botilbud vi taler om. 

Vi har forskellige botilbud i Ballerup Kommune. De der bor i dem, kan bo der, så længe de har lyst.

Du vil få din egen lejekontrakt, og du skal - som alle andre - selv betale husleje, el og varme, forsikringer, TV-licens, telefon osv. Det er din bolig, og det vil være dig, der bestemmer, hvordan der skal være hos dig.

De fleste der bor i botilbud laver noget udenfor huset om dagen. Enten arbejder de på beskyttede værksteder, eller de går i skole eller noget helt andet. Nogle steder har man en fridag hver anden uge, hvor man ordner alle de ting, der kan være svært at nå i hverdagen.

Udover din egen lejlighed eller dit eget værelse, er der i alle botilbudene en del fællesrum: køkken, opholdsstue, dagligstue osv. Beboerne i botilbudet er ansvarlig for, at disse fællesrum bliver vedligeholdt, og disse rum er indrettet, som beboerne selv ønsker det.

Læs mere under Botilbud

Senest opdateret: 21 apr 2012