Medborgerskab

Medborgerskab

Et projekt i samarbejde med Servicestyrelsen om at give den enkelte borger muligheder for at skabe sit eget liv, blandt andet ved at effektuere deres selv– og medbestemmelse. 

I 2008 udarbejdede Organisationen for voksne udviklingshæmmede, i samarbejde med Danmarks pædagogiske Universitetsskole - mission – vision - værdier - som danner grundlaget for det arbejdet vi udfører i organisationen.

Missionen er, at vi skal give den enkelte borger muligheder for at skabe sit eget liv, blandt andet ved at effektuere deres selv- og medbestemmelse.

Dette har blandt andet resulteret i, at et af vores hovedtemaer for 2011, netop er selv– og medbestemmelse, nærmere bestemt en tydeliggørelse af, hvilke forudsætninger den enkelte borger har, for at kunne udøve selv- og medbestemmelse, så det giver mening i forhold til det liv borgeren ønsker at leve.

Til dette arbejde, søger vi at finde metoder, som sørger for, at borgerne på den ene side opnår større viden, om de rettigheder og pligter de har som medborgere, og på den anden side pædagogiske redskaber, så medarbejderne støtter borgerne i denne proces. Så da vi hørte om følgende projekt, var det meget relevant, vi søgte og kom med.

Organisationen for voksne udviklingshæmmede i Ballerup kommune, er i en periode på to år, med i projektet ” Udvikling af medborgerskab – projekt for udviklingshæmmede med omfattende kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser”.

Projektet går i korte træk ud på, at gøre borgerne bevidst på deres selv- og medbestemmelsesret. Der arrangeres derfor temadage, hvor medarbejderne får metoder til at øge sine kompetencer, til at få borgernes ønsker og behov frem. Vi har valgt, at alle fastansatte medarbejdere deltager.

 
Senest opdateret: 25 apr 2012