Ballerup Kommune har bedt BDO Kommunernes Revision om at gennemføre anmeldte tilsyn på de sociale tilbud i kommunen.
Der fremsendes beskrivelse af plan, indhold og afrapportering fra tilsynene.
De anmeldte tilsyn gennemføres af to konsulenter, som har både pædagogiske og akademiske kompetencer. Konsulenterne arbejder ud fra den anerkendende metode og har fokus på kontrol, læring og udvikling. Ved det anmeldte tilsyn gennemføres kvalitative interviews med leder, medarbejdere, beboere/brugere og eventuelle pårørende.
Det overordnede formål med de anmeldte tilsyn er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer, herunder de pædagogiske og organisatoriske set i relation til den praksis, der udføres på tilbuddet.
Senest opdateret: 21 apr 2012