Se billeder fra Klimafesten

Se billeder fra Klimafesten

Lørdag 24. oktober fejrede vi klimafamiliernes indsats med en stort anlagt fest på Parkskolen. Over 150 borgere havde valgt at lægge vejen forbi.

28 okt 2009

Klimafamilierne har i de sidste mange måneder gjort en kæmpe indsats for at spare på transport-, kost-, vand- og elforbruget. Allerede nu har klimafamilierne i gennemsnit reduceret deres CO2 udslip med 430 kg, hvis deres ændrede vaner og nuværende adfærd fastholdes, og omregnes til et år.

Deres engagement og gå på mod har været en inspiration for alle. Og over 150 borgere havde lagt vejen forbi lørdagens fest for at høre om klimafamiliernes erfaringer, få råd og vejledning i, hvordan vi hver især kan gøre en forskel for klimaet og for at prøve de mange sjove klimavenlige oplevelser. Man kunne bl.a. cykle sig til en smoothie – samtidig med at man blev klog på, i hvor lang tid man skulle cykle for at holde forskellige køkkenapparater med energi. En lærerig dag, som fx også bød på klimashow fra Experimentarium og foredrag om LED lys.

Se billederne fra dagen af fotograf Jesper Ludvigsen

Senest opdateret: 13 okt 2011