61 nye 0. klasser startede i går et nyt kapitel af deres liv, da de startede på Grantofteskolen
13 aug 2010
Resten af skolen var startet i onsdags, men de nye elever fik deres egen velkomstdag, da 61 nye elever i går startede i 0. klasse på Grantofteskolen.
Den festlige dag gik med at se de nye omgivelser an, blive delt op i 3 klasser - og få taget en masse billeder.
På Grantofteskolen blev de 688 elever i år taget i mod af en skoleleder, der også havde 1. skoledag, i hvert fald i Ballerup. Kith Bjerg Hansen tiltrådte den 1. juni stillingen som ny leder på Grantofteskolen. Hun kom fra et job som leder på Lillebæltskolen i Middelfart.
I alt er 561 børn i Ballerup blevet så store, at de starter i 0. klasse i år. Ud over Grantoften er Østerhøjskolen, Hedegården og Rugvænget startet, mens Egebjerg, Højager, Lundebjerg, Måløv og Rosenlundskolerne holder 1. Skoledag på mandag den 16. august.