Ledigheden i Østdanmark (4,0%) er lidt højere end på landsplan (3,8%). Den sæsonkorrigerede ledighed har været svagt stigende fra maj til juni 2010 i både Østdanmark og på landsplan.
Ledigheden er fortsat højest for mændene, hvor den udgør 3,8 % i Ballerup (4,5 % Østdanmark) mens kvinderne har en ledighed på 2,6% i Ballerup (3,4% Østdanmark). Det skyldes primært, at der er flere forsikrede ledige mænd end kvinder.
Ledigheden i Ballerup (3,2%) ligger på niveau med ledigheden i Rødovre (3,3%), Frederikssund (3,4%), mens Gladsaxe (3,7%), Herlev (4,4%) og Brøndby (4,5%) har en højere ledighed.
I Ballerup har byggefag en høj ledighed på 8,6 pct. Men de ledige på byggefagsområdet er 52 personer, hvilket er mindre end 5 pct. af det samlede antal ledige. Fx har AC 61 ledige (2,6%). Det skyldes bl.a. at antallet af ledige ingeniører er steget fra 13 ledige til 27 ledige på et år. Metal har med 39 ledige også en høj ledighed (7,1%).
Ballerup under landsgennemsnittet
FTF har 49 ledige, men en lav ledighed (1,5%). HK har 76 ledige (3,4%), mens topscorer er 3F med 122 ledige (7,7%). Generelt ligger ledighedsprocenten for samtlige A-kasser under landsgennemsnittet i Ballerup. I hele landet er det 4,3 pct. af de forsikrede, der er ledige, mens det er 3,8 pct. i Ballerup.
I Ballerup er der p.t. 960 personer på A-dagpenge, 940 personer på kontanthjælp, 955 personer på sygedagpenge, hvoraf ca. 650 personer er i opfølgning i Jobcenteret (og heraf er ca. 120 personer delvis raskmeldt), 316 personer i fleksjob, 70 personer på ledighedsydelse (venter på fleksjob), 60 personer i revalidering samt 30 personer uden ydelse.
Der er 575 personer under 30 år på kontanthjælp (410 personer) og A-dagpenge (165 personer). Det er en stigning på 60 personer det seneste år, hvoraf personer på A-dagpenge udgør 2/3 af stigningen.
Flere ledige i aktivt tilbud på en arbejdsplads
Lovgivningen angiver hvornår og hvor længe de ledige m.fl. skal i aktivitet. P.t. er ca. 450 kontanthjælpsmodtagere, 310 A-dagpengemodtagere og ca. 95 sygedagpengemodtagere i aktivitet. Det aktive tilbud er bl.a. jobsøgningskurser, vejledning og opkvalificering, uddannelsesforløb, herunder VUC, sprogcenter m.v. I det seneste år har der været 75 ledige, der har gået på et sprogcenter.
Inden for det seneste år er aktive tilbud på en ”rigtig” arbejdsplads steget ganske betydeligt. Jobcenter Ballerup har alene haft 56 personer, der har været eller er ansat på en privat virksomhed med løntilskud, ca. 110 personer der har været, eller er ansat med løntilskud i den offentlige sektor og 135 personer har været, eller er i en kortere eller længere virksomhedspraktik på en offentlig eller privat arbejdsplads. P.t. er der ca. 80 personer ansat i Ballerup Kommune med løntilskud fra et Jobcenter.
Læs om Jobcenter Ballerup her